Fleeing Homophobia. Rapport af 5. september 2011 om asylansøgninger relateret til seksuel orientering og kønsidentitet i Europa.

En europæisk arbejdsgruppe har lavet et omfattende sammenlignende studie af asylpraksis i de forskellige EU-lande. Projektet er udført af Sabine Jansen, fra den hollandske LGBT-organisation COC, sammen med Thomas Spijkerboer, professor ved det juridiske fakultet ved det Fri Universitet Amsterdam.

Søren Laursen fra LGBT Danmark har været den danske landeekspert. PÃ¥ et arbejdsmøde tidligere pÃ¥ Ã¥ret problematiserede han den svage italesættelse af transkønnede asylansøgere – herunder projektets titel – og deres særlige forhold, som ofte er anderledes end i sager vedrørende seksuel orientering. Det fik betydelig indflydelse pÃ¥ udformningen af slutrapporten ligesom projektledelsen bad ham udarbejde en artikel om transpersoner og asyl til afslutningskonferencen. Artiklen og præsentationen blev meget vel modtaget, og underbelysningen af transkønnede asylansøgere endte som en af konferencens syv konklusioner.

Rapporten blev offentliggjort under konferencen Fleeing Homophobia om LGBTI asylansøgere i Europa, som fandt sted den 5. og 6. september 2011 på VU University i Amsterdam, Holland.

Rapporten er et omfattende sammenlignende studie af asylpraksis i de forskellige EU-lande udarbejdet af en europæisk arbejdsgruppe.
Rapporten og den udarbejdelse er et projekt fra COC Holland [1] og VU University – det Fri Universitet – i Amsterdam i samarbejde med den ungarske Helsinki Komité[2], Avvocatura per i diritti LGBT/Rete Lenford [3], og Det Europæiske RÃ¥d for Flygtninge og Personer i Eksil[4], og er finansieret af Den Europæiske Flygtningefond[5], det hollandske indenrigsministerium, bidrag fra Storbritanien og af de deltagende organisationer.

Resumé
Tusindvis af lesbiske, bøsser, biseksuelle, transkønnede og interkønnede (LGBTI) asylsøgere søger om international beskyttelse i Europa hvert år. Den Europæiske Union og de europæiske lande har allerede taget nogle konkrete og positive skridt, såsom i artikel 10 i anerkendelsesdirektivet at anerkende seksuel orientering som en forfølgelsesgrunden.
Nogle medlemsstater har også eksplicit tilføjet kønsidentitet som forfølgelsesgrunden i deres nationale lovgivning (Portugal, Spanien) eller i politiske dokumenter (Østrig, Storbritanien); anerkendelsesdirektivet bør ændres til også at omfatte kønsidentitet.
Der er tilfælde, hvor forfulgte LGBTI asylansøgere anerkendt som flygtninge modtager subsidiær beskyttelse eller får en anden form for beskyttelse i medlemsstaterne i Den Europæiske Union.

Generelle resultater
Denne rapport viser imidlertid, at der er betydelige forskelle i den måde, hvorpå de europæiske lande undersøger LGBTI asylansøgninger. Efterhånden som Europa sigter mod at skabe et fælles europæisk asylsystem med en ensartet status, er det yderst problematisk.
Dublin-systemet, hvorefter kun én EU-medlemsstat undersøger en asylansøgning, forudsætter en illusorisk fælles standard i anvendelsen af flygtningelov, som desværre mangler.
For at imødegå disse forskelle i behandlingen af asylansøgninger, bør det europæiske asylstøttekontor prioriterer, fremme og koordinere identifikation og samling af god praksis vedrørende behandlingen af lesbiske, bøsser, biseksuelle, transkønnede og interkønnede asylansøgninger. En anden generel konklusion, som følger af denne sammenlignende undersøgelse er, at på en række punkter, er de europæiske staters praksis lavere end de standarder, der kræves af internationale og europæiske menneskerettigheder og flygtningelovgivning.
Europæisk praksis viser tydeligt, at de nationale myndigheder i mange tilfælde stadig bruger stereotyper ved behandlingen LGBTI asylansøgninger. For eksempel stadig retsafgørelser bygger stadigt hyppigt pÃ¥ opfattelsen af, at en asylansøgers seksuelle orientering kun skal tages alvorligt, nÃ¥r ansøgeren har et “overvældende og irreversibel” indre trang til at have sex med en person af samme køn.
Når sådanne stereotyper anvendes af beslutningstagerne, udelukkes forfulgte biseksuelle og andre LGBTI mennesker, der ikke opfører sig i overensstemmelse med disse stereotyper, fra at opnå international beskyttelse.
Stereotyper kan udelukke lesbiske, der ikke opfører sig på en maskulin måde, ikke-kvindagtige homofile, og LGBTI ansøgere, der har været gift eller har børn.
Desuden er den grundlæggende karakter af relevante menneskerettigheder for LGBTI mennesker ofte afvist i asylpraksis i de europæiske stater. Regelmæssigt sendes LGBTI asylansøgere tilbage til deres hjemland, fordi de angiveligt kan forhindre forfølgelse ved at skjule deres identitet. Det gør, LGBTI ansøgere ikke nyder godt af det grundlæggende begreb, som er kernen i flygtningeret: Hvis personer har en velbegrundet frygt for forfølgelse pÃ¥ grund af den legitime udøvelse af en menneskerettighed, har de ret til international beskyttelse. Hvis det kræves af dem, at de skal opgive deres menneskerettigheder for at blive “beskyttet”, ophæves funktionen af sÃ¥danne rettigheder. Tilsvarende er LGB asylansøgere jævnligt vendt tilbage til lande, hvor de har en velbegrundet frygt for at blive fængslet eller dømt til døden for at have deltaget i seksuelle aktiviteter med en person af samme køn. Et andet eksempel er, at alvorlige menneskerettighedskrænkelser mod transpersoner, som forekommer i stor stil i mange dele af verden, ofte ikke fører til asyl.

Der tages forbehold for oversættelsesfejl. Ved brug som dokumentation henvises til den originale rapport. Tina Thranesen.

1. [Retur] COC – Cultuur en Ontspannings-Centrum (Center for Kultur Fritid) er en hollandsk LGBT organisation stiftet i 1946.
2. [Retur] Den ungarske Helsinki Komité arbejder ligesom Helsinki kommittéer i mange andre lande for overholdelse af menneskerettighederne.
   Helsinki Kommitt̩erne blev oprettet i mange lande med baggrund i Helsinki-aftalen РThe Helsinki Accords Рsom blev indg̴et i 1975 mellem Sovjetblokken og Vestmagterne og forpligtede parterne til at overholde menneskerettighederne.
3. [Retur] Avvocatura per i diritti LGBT/Rete Lenford er en italiensk advokatorganisation, der arbejder for at fremme LGBT-rettigheder, som blev stiftet pÃ¥ initiativ af tre advokater – Saveria Ricci, Francesco Bilotta og Antonio Rotelli – for at imødekomme behovet for og formidling af information om og respekt for homoseksuelles rettigheder i italien.
   Organisationen har etableret et netværk af advokater over hele landet, der beskæftiger sig med retslig beskyttelse af homoseksuelle.
4. [Retur] European Council on Fefugees and Exiles (ECRE) – Det Europæiske RÃ¥d for Flygtninge og Personer i Eksil – er en pan-europæisk alliance af omkring 70 organisationer i 30 lande, der arbejder for at beskytte og fremme respekten for alle personer, der søger asyl i Europa.
5. [Retur] Den Europæiske Flygtningefond er oprettet af Den Europæiske Union, for i et enkelt instrument at samle de forskellige initiativer inden for integration, modtagelse og frivillig repatriering af asylansøgere, flygtninge og fordrevne personer, herunder i tilfælde af massiv tilstrømning.

* * *
Rapporten i sin helhed i pdf-format.