Flemming: Mit liv med Kitt.


Kitt marts 2002
Kitt marts 2002
Af Tina Thranesen den 23. marts 2002.

Kitts historie.
Mit navn er Flemming og, som det allerede fremgår, lever jeg sammen med Kitt, der er transseksuel. I dagligdagen har vi et liv som så mange andre unge, der lever sammen som mand og kone uden at være gift.
Jeg mødte Kitt den 2. oktober 2001 og har været sammen med hende lige siden. Vi faldt med et brag for hinanden. Måden vi fandt hinanden på? Det var på internettet. 🙂
Nogen vil måske sige, at det ikke kan lade sig gøre, men jeg kan bevidne, at det kan det.

Kitt fortalte mig selvfølgelig, at hun var transseksuel og stod over for en kommende operation.

Det ændrede ikke min opfattelse af hende. Jeg betragter jeg hende som 100 % kvinde – ikke som halvt mand. Og i dag seks mÃ¥neder senere opfatter jeg stadig Kitt som en kvinde, selv om hun ikke er blevet opereret endnu.

Da vi fik at vide, at Sexologisk Klinik på Riget havde afslået at indstille Kitt til en kønsskifteoperation, blev vi begge er meget kede af det. Men vi er begge enige om at ikke give op.

Kitt marts 2002
Kitt marts 2002
Det har ikke været noget problem for mig at leve med, at Kitt har den lille ting mellem benene, men jeg ser da helst, at den forsvinder. Det er jo ikke så pænt på en kvinde med en penis eller skæg, som hun stadig har.
Kitt går til epilering for at få fjernet skægvæksten, men det er en langsommelig affære.
Det er heller ikke rart for Kitt; især ikke når vi skal ud. Og så kan det også stikke mig lidt, når vi kysser, og det er ikke så lækkert. Men det er noget, der forsvinder med tiden.

Rent sexuelt har vi det nogenlunde. Vi dyrker mest oralsex til min fordel. Men vi savner selvfølgelig et almindeligt samleje.

Flemming.

Lørdag den 23. marts 2002. Tina Thranesen.