Flo McGarrell blev født den 31. august 1974 i Italien som pige og fik navnet Flores. Fra lille følte Flo sig mere som en dreng end som en pige. Han levede som og blev betragtet som en mand. Gennem de seneste seks år var han i behandling med kønshormoner med henblik på kønsskifte, men havde ikke gennemgået nogen form for kirurgisk indgreb.
Da Flo blev født, var forældrene midlertidigt bosiddende i Rom. Da han var otte år, flyttede familien hjem til USA og bosatte sig i Newbury, Vermont. Hans fader, James McGarrell var kunstner og moderen, Ann McGarrell var forfatter og oversætter.
Flo rejste meget og udviklede en særlig kærlighed til Haiti, dets befolkning, kultur. Siden 2008 boede og arbejdede han pÃ¥ Haiti, hvor han var leder af FOSAJ – Foundation Sant D’A Jakmel – et nonprofit kunstcenter i Jacmel.
Flo var på vej hjem fra lufthavnen i Port-Au-Prince efter et besøg hos forældrene. Han havde netop sat en bekendt af ved hotel Peace of Mind i Jacmel, da jorskælvet satte ind og lagde hotellet i ruiner. Det formodedes, at Flo blev dræbt på stedet.
Flo McGarrell studerede kunst på Maryland Institute College of Art fra 1992 til 1998.
I 1997 var han medstifter Little Big Bang – en nonprofit kunstorganisation, der udførte og udstillede sÃ¥ forskellige steder som Baltimore Museum of Art, American Visionary Art Museum, samt i lokale gallerier, pÃ¥ festivaler og pÃ¥ gaderne.
Efter sin første kandidatgrad i kunst underviste han i video og elektronisk kunst på Maryland Institute College of Art og Baltimore School for the Arts gennem nogle år.
Som kunstner arbejdede han med fremstilling af agro-skulpturer – skulpturer fremstillet af genanvendte organiske materialer og planter.
Flo var også kunstnerisk instruktør på filmen Maggots and Men (Maddiker og mænd), der er en eksperimenterende historisk genfortælling af opstanden 1921 i Kronstadt i Rusland.
* * *
Artikel den 28. august 2009 af Georgia Kotretsos hos art 21 om kunstneren Flo McGarrell.