Flygtningekonventionen * FN-konventionen af 28. juli 1951 om flygtninges retsstilling.

Flygtningekonventionen fastsætter de minimumsregler, som de tilsluttende stater er forpligtigede til at følge. De må dermed godt have regler, der yder en bedre beskyttelse af flygtninge, end nævnt i konventionen.
Herunder nævnes kun et enkelt punkt – nemlig definitonen på af udtrykket “flygtning”, som er væsentligt bl.a. for forståelsen af hvem, der kan få asyl.
Som det ses, så skal der ud over de nævnte grunde være en velbegrundet frygt for forfølgelse. Det er dermed ikke tilstrækkeligt, at en person fremfører at være forfulgt. En person kan altså ikke få asyl på grund af kriminalitet. Der kan heller ikke gives asyl, hvis den pågældende kan opnå beskyttelse i sit hjemland i forbindelse med f.eks. forfølgelse fra enkeltpersoner eller grupper i sit hjemland.

Bekendtgørelse – BKI nr. 55 af 24. november 1954 – om Danmarks ratifikation af den i Geneve den 28. juli 1951 undertegnede konvention om flygtninges retsstilling. Konventionen henhører under Udenrigsministeriet.
Konventionen blev vedtaget i Geneve den 28. juli 1951 under en særlig FN-konference om flygtninges retsstilling.

Uddrag af konventionen

Kapitel I.
Almindelige bestemmelser.
Artikel 1.
Bestemmelse af udtrykket “flygtning”.

A.2.

For nærværende konventions formål skal udtrykket “flygtning” finde anvendelse på enhver person, der:
på grund af begivenheder, indtrådt inden den 1. januar 1951, og som følge af velbegrundet frygt for forfølgelse på grund af sin race, religion, nationalitet, sit tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller sine politiske anskuelser befinder sig udenfor det land, i hvilket han har statsborgerret, og som ikke er i stand til – eller på grund af sådan frygt, ikke ønsker – at søge dette lands beskyttelse; eller som ikke har nogen statsborgerret, og på grund af sådanne begivenheder befinder sig udenfor det land, hvor han tidligere havde fast bopæl, og ikke er i stand til – eller på grund af sådan frygt ikke ønsker – at vende tilbage dertil.

Punkt C – F angiver en række årsager til, at beskyttelsen som nævnt i konventionen ikke finder anvendelse eller ikke længere finder anvendelse.

Resten af konventionen indeholder en lang række forhold, som overordnet og generelt kan siges at anføre, at en flygtning i vidst muligt omfang skal behandles som statens egne borgere.

Afslutningsvis citeres fra konventionen:

Udfærdiget i Geneve den otteogtyvende juli 1951 i et enkelt eksemplar, hvis engelske og franske tekster skal have samme gyldighed, og som skal forblive deponeret i De Forenede Nationers arkiv, og hvoraf bekræftede kopier skal tilstilles alle medlemmer af De Forenede Nationer og de i artikel 39 omhandlede ikke-medlemsstater.

Samme dag – den 28. juli 1951 – underskrev Danmark konventionen, den 17. november 1952 ratificerede Folketinget konventionen og den 4. december 1952 blev tiltrædelsesdokumentet deponeret hos FN.

Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den i Geneve den 28. juli 1951 undertegnede konvention om flygtninges retsstilling – BKI nr. 55 af 24. november 1954 – på Retsinformation.
Protokol om ændring af konventionen. Bekendtgørelse – BKI nr. 21 af 12. februar 1968 – af protokol af 31. januar 1967 vedrørende flygtninges retsstilling hos Retsinformation. Består af nogle ajourførende ændringer af flygtningekonventionen. De indledningsvis nævnte punkter er ikke ændret.
Informationer om konventionen hos FN.

Udlændingeloven indeholder bestemmelser om bl.a. flygtningeforhold, asylregler, udvisning og afvisning.
* * *
Fra den 26. oktober 2012 er det muligt for LGBT-personer, der flygter fra deres hjemland på grund af deres kønsidentiet eller seksuelle orientering at opnå opholdstilladelse i Danmark med status som konventionsflygtning.

Se nærmere om baggrunden i artiklen LGBT-flygtninge kan fra den 26. oktober 2012 få asyl i Danmark om skrivelse fra Flygtningenævnet til LGBT Danmark.