Af Tina Thranesen
Indledning
Fem år!
Set i et livsforløb er fem år ikke alverden. Men for en dansk hjemmeside er fem år faktisk en pæn alder.
I de første to år af min hjemmesides levetid kom der en hel del nye hjemmesider om transvestisme og transseksualisme. Men de seneste år er det kun få nye, som har set dagens lys.
Igennem samtlige fem år har min hjemmeside været i konstant udvikling. Den er vokset og vokset og blevet mere og mere avanceret i sin funktion, og hele tiden har jeg tilstræbt at udvikle den med en god brugervenlighed.
Det er måske ikke hele tiden lykkedes til fuldkommenhed, men det har ikke skortet på mine bestræbelser.
I dag er min hjemmeside fortsat det sted, hvor der er samlet mest dansk information om transvestisme og transseksualisme.
Derfor synes jeg, at der er grund til at se tilbage pÃ¥, hvad der er sket i det sidste Ã¥rs tid – og ogsÃ¥ at tænke lidt over fremtiden.
Tid at stoppe?
Hver ting til sin tid – intet varer evigt.
Gennem de seneste mÃ¥neder har jeg haft meget travlt og har ikke haft mulighed for at bruge sÃ¥ megen tid pÃ¥ min hjemmeside, som ønskeligt. – Eller mÃ¥ske er det lysten, som ikke har været sÃ¥ stor som tidligere?
Det er jo lysten, som driver værket, og er lysten til stede, så findes tiden jo ofte.
Gennem de sidste par dage, hvor jeg har forberedt denne artikel om min hjemmesides fem års fødselsdag, har tankerne derfor meldt sig, om det er ved at være på tide at stoppe og slukke.
Det er nogle svære tanker at beskæftige sig med.
Gennem fem Ã¥r har jeg brugt en meget stor del af min fritid pÃ¥ at opbygge min hjemmeside – bÃ¥de teknisk og indholdsmæssigt til dét, den er i dag.
Og jeg er egentlig stolt over resultatet.
Jeg rødmer på ingen måde ved at fastholde mit udsagn om, at det er Danmarks største hjemmeside om transvestisme og transseksualisme. Ingen steder her i landet findes en større mængde information om disse emner samlet på ét sted.
Samtidig må jeg konstatere, at besøgstallet på min hjemmeside har været støt dalende gennem de sidste par år. Nu er et højt besøgstal i sig selv ikke målet for mig. Men et dalende besøgstal vidner alt andet lige om, at interessen er dalende, eller at min hjemmeside ikke findes så let som tidligere.
Jeg må også konstatere, at en del af de tiltag, jeg har lavet, ikke er blevet modtaget så godt, som jeg havde forventet.
Rabatordningen, som er tilknyttet forretningsguiden, er åbenbart ikke særlig attraktiv for forretningerne eller for kunderne, da den ikke anvendes ret meget.
Arrangementskalenderen, som blev tilbudt foreninger og indehavere af hjemmesider, så alle på den samme arrangementskalender kunne se, hvad der er af arrangementer, er ikke faldet i god jord.
Det er kun ganske få, som bidrager med information, egne oplevelser eller omtale af nye forretninger, selv om der i alle afdelinger på min hjemmeside er let tilgængelige og enkle skemaer, som gør det let at bidrage med sin viden til gavn for andre.
Samtidig er jeg også kommet noget bagud med besvarelse af en del henvendelser til mig, hvilket piner mig.
Det er sådanne ting, som tilsammen gør, at tankerne om at slutte melder sig.
Har min hjemmeside haft sin tid? Er det tid at stoppe?
Besøgende
Torsdag den 4. august rundede min hjemmeside de 500.000 besøgende, og i dag er den siden oprettelsen den 26. oktober 2000 nået op på 516.422 besøgende.
For et år siden var tallet 420.771, så i det forløbne år har knap 100.000 besøgt min hjemmeside og i hele dens levetid godt 100.000 om året i gennemsnit.
Dansk information
Det er min intention, at informationen på min hjemmeside skal være på dansk, så den er umiddelbar tilgængelige for alle uanset den enkeltes kendskab til fremmedsprog.
Imidlertid sker der så meget rund om på kloden, som jeg gerne vil orientere om, og desværre er mine egne sprogkundskaber ikke, så jeg kan lave fulde oversættelser af de mange informationer, jeg til stadighed modtager.
Derfor har jeg længe søgt efter en eller flere, som ville påtage sig at oversætte artikler til dansk. Desværre uden held.
Kontaktnettet
Hele 18 transpersoner er optaget i kontaktnetværket på min hjemmeside. Det er personer, som stiller sig til rådighed med råd og dåd til andre transpersoner og andre, som gerne vil vide mere om transvestisme og transseksualisme.
Jeg synes, at det er flot af dem. Jeg har ikke detaljeret kendskab til, hvor meget de anvendes, men ud fra de tilbagemeldinger, jeg modtager, er jeg overbevist om, at de yder en prisværdig indsats, som gør, at kontaktnetværket fortsat vil eksistere på min hjemmeside.
Postlisten Transgender DK
Derimod må jeg konstatere, at postlisten ikke anvendes særligt meget. I det forløbne år er tilmeldt nogle få nye og samtidig er der forsvundet nogle stykker. Antallet af medlemmer er i dag 144, hvilket jeg synes er ganske flot.
Men desværre anvendes postlisten kun ganske lidt.
ICQ
Tidligere var icq kommunikationsprogrammet langt det mest udbredte blandt transvestitter og transseksuelle. For et par år siden havde jeg over 150 på min adresseliste. I dag er der kun nogle få aktive tilbage. Mange er gået over til at bruge MSN.
Ny forside
Min hjemmeside har lige fra starten haft det samme design. Jeg finder det vigtigt, at en informativ hjemmeside har et roligt design, der går igen overalt, og uden en masse spræl, da indholdet er det væsentlige.
Dog er der sket små ændringer hen ad vejen.
SÃ¥ledes fjernede jeg i december 2004 forsidebilledet, som havde været der siden januar 2002, og erstattede det af den nuværende tekst “Videnbanken om og portalen for transvestisme og transseksualisme”.
Denne tekst finder jeg på en god måde dækker indholdet af min hjemmeside.
En bank er jf. Politikens danskordbog “en virksomhed, som modtager indlÃ¥n og udlÃ¥ner penge”.
Min hjemmeside indeholder godt nok ikke penge, men viden. Viden der er tilgængelig for alle, ligesom alle kan bidrage med deres viden.
En portal er ligeledes jf. Politikens danskordbog en hovedindgang, hvilket passer fint med den almindelige brug af ordet “portal” i forbindelse med internettet.
Og da min hjemmeside indeholder lidt under 1.000 links til andre hjemmesider, synes jeg, at jeg med rette kan kalde min hjemmeside for en portal – portalen for alle med interesse for transvestisme og/eller transseksualisme.
Punktet “Sidste nyt”
Menupunktet “Sidste nyt” har eksisteret pÃ¥ min hjemmeside lige fra den spæde begyndelse, idet jeg gerne vil gøre det let at se, hvad der er af nyt.
I januar d.Ã¥. blev “Sidste nyt” integreret i Videnbanken sÃ¥ledes, at alt, der tilføjes Videnbanken, vises under “Sidste nyt” i to uger, hvilket jeg dog har mulighed for at fravige.
Endnu mere overført til Videnbanken
I løbet af året blev endnu mere overført fra enkeltstående sider til Videnbanken således, at det indgår i den samlede informationsmængde og kan udsøges gennem Videnbankens søgemuligheder.
Erotiske noveller
Den 1. april blev de erotiske noveller på min hjemmeside fjernet. Indholdet på min hjemmeside er derfor i dag alene er af saglig og informativ karakter.
Transchat
Den 28. marts indførtes en speciel chat beregnet for transpersoner.
Det er Betina Hvejsel, der har kreeret den. Og den har den fordel, at den kan placeres på forskellige hjemmesider, men med en fælles platform, så der kan chattes sammen uanset hvilken hjemmeside, der er logget ind på chatten fra.
Det var fra starten tilsigtet, at den skulle være seriøs med plads til at sludre sammen om alt mellem himmel og jord – ogsÃ¥ sex. Det var blot ikke hensigten at lave den til en kopi af div. andre chatrooms, hvor det er det cybersex og “pickups”, der er omdrejningspunktet.
Transchat må siges at være en succes, idet der er ca. 150 tilmeldte brugere.
Nu – efter godt et halvt Ã¥r er det dog som om, at brugen af den er dalet noget.
Arrangementskalender
Den 16. juli indførte jeg en ny arrangementskalender, som har den fordel, at den kan placeres og betjenes fra mange forskellige hjemmesider og alligevel vise det samme.
Fordelen ved en sådan arrangementskalender var for mig at se, at alle arrangører fik deres arrangementer vist på mange forskellige hjemmesider, men kun havde ét sted at tilføje og redigere omtalen af arrangementet.
Samtidig fik brugerne den fordel, at de ikke behøvede at logge ind på mange forskellige hjemmesider for at se, hvad der var af arrangementer.
Men, men, men – træerne vokser ikke ind i himlen.
Der er i dag kun to foreninger – trans-danmark.dk og TS-kontakt plus et par private hjemmesider, som har taget imod tilbuddet, og som bruger/viser arrangementskalenderen pÃ¥ deres egne hjemmesider.
Jeg skrev til et stort antal foreninger og forklarede om arrangementskalenderen. Nogle få svarede tilbage, men de fleste har jeg ikke hørt noget fra.
Samarbejde og fællesskab om tingene til brugernes fordel har det ikke for godt.
Hjælpefunktion
Samtidig med indførelsen af arrangementskalenderen begyndte jeg indførelsen af en ny form for hjælp på min hjemmeside.
Alle steder, hvor der kan være behov for en hjælpende og forklarende tekst, er placeret et rødt spørgsmålstegn. Ved at lade musemarkøren hvile på disse spørgsmålstegn popper der en hjælpetekst frem, som med gul baggrund forklarer om punktet.
Kontakt til skoleelever, studerende, medierne og enkeltpersoner
I løbet af indeværende år, har jeg fået femten henvendelser fra skoleelever, studerende og journalister, der skulle lave projektopgaver af forskellig art.
Samtlige blev hjulpet og fik besvaret uddybende spørgsmål.
En stor del af dem ønskede også kontakt til en transperson med henblik på interview.
En enkelt henvendelse var fra to sociologistuderende ved Aalborg Universitet, der ønskede kontakt til omkring seks transvestitter m.h.p. interview. Dette lykkedes det også for mig at honorere.
Igen i år har jeg også fået et stort antal henvendelser med spørgsmål om næsten alt mellem himmel og jord fra transpersoner.
Fremtiden
Det er som bekendt svært at spå om fremtiden.
Men en ting, som står højt på min ønskeseddel for min hjemmeside, er at få forbedret nogle funktioner, så søgemaskinerne bedre kan finde indholdet på min hjemmeside.
Gennem de seneste år, sammenfaldende med at mere og mere af den information, jeg har på min hjemmeside, er lagt i databaser, er besøgstallet gået nedad, og søgemaskinerne har fået vanskeligere ved at finde indholdet på min hjemmeside.
Med den store mængde information, synes jeg, at min hjemmeside burde ligge i toppen på søgemaskinerne. Men det er desværre ikke tilfældet.
For et par år siden havde min hjemmeside godt 300 besøgende i døgnet og næsten uanset hvad, der blev søgt på, så kom min hjemmeside frem på en høj placering på søgemaskinerne.
Besøgstallet er støt dalet og er i dag på ca. 175 i døgnet, samtidig med at placeringen på søgemaskinerne er blevet dårligere og dårligere.
Derfor skal jeg have igangsat et udviklingsarbejde m.h.p. at optimere søgemaskinernes muligheder for at finde informationerne i databasen på min hjemmeside.
Selv om jeg indledningsvis gjorde mig nogle tanker om fremtiden for min hjemmeside, så står den ikke for at blive lukket.
Hvis eller når den bliver lukket, så vil det blive efter en lang varsling, ligesom jeg forinden vil undersøge mulighederne for, om andre vil videreføre den.
Tak
Til sidst vil jeg udtrykke en tak til alle de mange – kendte som ukendte, som har gæstet min hjemmeside, som har kontaktet mig, og som jeg har mødt.
Uden den store respons og den glæde ved at have lært så mange at kende, ville jeg ikke kunne bibeholde lysten til at arbejde med min hjemmeside.
En særlig tak
En særlig tak skal lyde til Carina Lautsen for det kæmpe arbejde, hun har lagt i udviklingen af videnbanken.
Uden hendes hjælp var min hjemmeside ikke blevet, hvad den er.
Tirsdag den 26. oktober 2005.
Kærlig hilsen. Tina Thranesen.