Foreningen NORDEN

Foreningen NORDEN
Vandkunsten 12,
DK-1467 København K.
Tlf.: 35426325
E-mail: landskontoret@foreningen-norden.dk

Foreningen NORDEN blev oprettet i skyggen af første verdenskrig i de tre nordiske lande Danmark, Sverige og Norge i april 1919, og indledte hurtigt et fælles arbejde for fredelig sameksistens og fælles politiske mål i Norden under mottoet kendskab giver venskab. Stifterne håbede, at man ved øget samarbejde og forståelse kunne undgå endnu et krigsmareridt. Senere blev foreninger NORDEN dannet i Finland og Island samt i de selvstyrende områder Åland, Færøerne og Grønland.

Foreningen har to gange, i 1933 og 1934, været indstillet til Nobels fredspris.

Foreningen NORDEN fik en voldsom opblomstring efter 2. Verdenskrig, da erindringen om dens oprindelige formål atter aktualiseredes. Og på det tidspunkt gik foreningen fra at være en elitær til at være en bred folkelig forening.

Foreningen spillede en aktiv politisk rolle i forbindelse med stiftelsen af de nordiske institutioner Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd, ligesom foreningen var primus motor i det arbejde, der førte til den nordiske pasunion, det fælles arbejdsmarked, socialkonventionen, sprogkonventionen og tankerne om et nordisk fællesmarked.

I Danmark har foreningen over 80 lokalafdelinger og godt 9.700 personlige medlemmer, mere end 180 skole- og biblioteksmedlemmer, samt mere end 200 organisationer, foreninger og virksomheder, der støtter foreningens arbejde som medlemmer. Endvidere omfatter “familien” en selvstændig ungdomsorganisation, Foreningen NORDENs Ungdom, der ogsÃ¥ er aktiv i hele landet.