2007 var et år, hvor vores aktivitetsniveau blev skruet endnu højere op end tidligere. Dette vil desværre fremgå af vores regnskab, hvor vi kommer ud med et driftsunderskud igen i 2007. Under gennemgangen af regnskabet vil kassereren komme ind på hvad der er årsagen til dette underskud.
Hvilke aktiviteter har vi så haft i 2007?
Lad mig begynde med generalforsamlingen:
På vores generalforsamling i den 31. marts 2007 fik vi en bestyrelse med følgende sammensætning:
Formand: Karin Astrup.
Næstformand: Tina Schuldt Vyum
Kasserer: Pia Nielsen
Sekretær: Jane Johansen
Bestyrelsesmedlem: Ulla Rørvig
1. suppleant: Pernille Knudsen
2. suppleant: Signe Kruse
Generalforsamlingen vedtog også følgende vedtægtsændring, samt en forhøjelse af kontingentet til 300,00 dkk om året.
§ 23 i vedtægterne ændret:
Ved foreningens ophævelse bestemmer generalforsamlingen under hvilken beslutningen vedtages til hvilket formÃ¥l foreningens evt. formue og aktiver i øvrigt skal anvendes. “er sÃ¥ledes ikke tilstrækkelig. Ved foreningens ophævelse skal det almennyttige formÃ¥l sÃ¥ledes tilgodeses og en eventuel formue mÃ¥ sÃ¥ledes eksempelvis ikke blive tilbagebetalt til medlemmerne, hvilket er en mulighed med den nuværende formulering.
Den nye formulering ser derfor således ud:
“Ved foreningens ophævelse skal foreningens formue tilgodese foreningens formÃ¥l jvf. § 2. Generalforsamlingen, under hvilken beslutningen om foreningens ophævelse vedtages, bestemmer, hvorledes dette gøres.”
Jane Johansen trådte ud af bestyrelsen.
I oktober måned besluttede foreningens sekretær Jane at forlade bestyrelsen, da hun vil koncentrere sig om hendes civile job.
Jeg vil gerne takke Jane for hendes mangeårige engagement i foreningen, og jeg håber vi ser hende tilbage igen, når tiden tillader det.
B 142: Forslag til folketingsbeslutning om transseksuelles/transkønnedes rettigheder
Trans-Danmark fremsendte den 14. maj 2005 en henvendelse til Sundhedsudvalget (SUU), hvor vi udbad os foretræde og samtidig fremsendte vore kommentarer til forslaget. Vores skrivelse skulle danne grundlag for det indlæg vi kom med under høringen i SUU, således at vi
ikke skulle bruge tid på at henvise til lovgivningen under foretrædet for SUU; men at vi kunne henvise til det materiale, vi havde fremsendt på forhånd. 15 minutter er kort tid til at komme igennem et forslag som det af Enhedslisten fremsatte forslag.
Den 7. juni 2007 havde vores næstformand Tina Vyum så foretræde for SUU, hvor hun i hendes gennemgang, kunne henvise til det dokument som vi havde fremsendt på forhånd.
Efter høringsrunden blev der sendt spørgsmål fra Sundhedsudvalget til sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen.
Den 25. september fremsendte Trans-Danmark så vore kommentarer til de svar der på dette tidspunkt forelå; men samme dag som SUU modtog disse kommentarer (kan læses på hjemmesiden), ja så kom der yderligere svar fra Lars Løkke Rasmussen, og endnu engang fremsendte vi vore kommentarer til disse svar den 4. oktober 2007.
I denne forbindelse opdagede vi at forslaget var taget af bordet, da man ikke havde fået det færdigbehandlet i Folketingssamlingen 2006/2007. Trans-Danmark henvendte sig derfor til forslagsstilleren Per Clausen fra Enhedslisten, for at høre om forslaget ville blive genfremsat i denne Folketingssamling. Her er hans svar:
“Kære Karin Astrup
Vi fremsætter et forslag i stil med B 142 i denne samling. Jeg skal først have gennemgået alle spørgsmål, svar og henvendelser samt indlæggene fra første behandling grundigt for at se, om det giver anledning til ændringer/forbedringer eller en eventuel opdeling.
MVH
Per Clausen”
Det er bestyrelsens opfattelse, at initiativet fra Enhedslisten er meget positivt; men real politisk har det nok ikke den store chance for at blive vedtaget, alene af den grund at EL er forslagsstilleren.
Bestyrelsen har derfor valgt en strategi hvor vi selvfølgelig bakker op omkring et hvert forslag der kan forbedre vore vilkår; men vi vil gerne prøve at påvirke regeringen til at fremsætte et forslag, derfor vil vi i det kommende år tage kontakt til den nye superminister, Karen Jespersen, samt prøve at få møder i stand med relevante folketingsmedlemmer i de store partier. Vi har allerede initiativer i gang på området.
Via af vores TGEU samarbejde har vi modtaget ammunition til at give os i kast med det juridiske kønsskifte, hvor navne- og cpr-problematikken stadig ikke er optimal. I den såkaldte Hammarberg rapport fra december 2007 (Thomas Hammarberg er EU kommissær for menneskerettigheder) omtales, det vi kalder juridisk kønsskifte, som en menneskerettighed, og de lande hvor man kræver at man skal have en kønsmodificerende operation for at opnå en ændring af civilretsligstatus, ikke overholder menneskerettighederne. Denne konklusion vil vi benytte overfor de danske myndigheder.
Kjole Ole sagen.
Trans-Danmark, der meldte B&O-forhandleren i Viborg på vegne af Kjole-Ole, er tilfreds med bødeforlæg i diskriminationssag.
Mens Kjole-Ole er dybt skuffet over, at det “kun” koster B&O-forhandleren i Viborg en bøde pÃ¥ 3000 kroner at diskriminere mænd i dametøj, sÃ¥ er Trans-Danmark tilfreds.
Det var Trans-Danmark, der i sin tid anmeldte B&O-forhandleren til politiet på vegne af Kjole-Ole, og selv om vi havde håbet på en retssag, så er et bødeforlæg fuldt tilstrækkeligt.
Spring ud dag den 30. maj 2007
30. maj var det den første internationale “Spring ud dag” for transvestitter og transseksuelle. Ideen til denne dag kommer fra Katja Tordrup, formanden for TiD, og et par af vore medlemmer brugte denne dag til at dele blomster ud pÃ¥ gÃ¥gaden i Ã…rhus.
Katja håber at denne event kan gentages i 2008.
Conference on LGBT Human Rights, København 27-29. juli 2009, World Out Games
Formanden fra LBL forespurgte om Trans-Danmark ville deltage i planlægningen af denne konference, hvilket vi har indvilliget i.
Det første møde var den 31.10 kl. 17:00 i København, hvor Tina deltog på foreningens vegne. Her blev det besluttet at Trans-Danmark fremover skal stå for den transgender del af konferencen, hvor der skal arrangeres workshops og key-note speakers.
Trans-Danmark deltager nu i de månedlige møder i København.
Interne opgaver i foreningen.
Bestyrelsen har arbejdet meget på at få løftet foreningen videre, fra vort nuværende leje og op på et organisatorisk mere modent niveau.
Økonomien
Med større og større krav til foreningens aktivitetsniveau betyder det at der stilles større og større krav til finansieringen af disse aktiviteter.
Bestyrelsen arbejder ihærdigt på at finde indtægtskilder udover kontingent indtægterne. Desværre oplever vi gang på gang, at medlemmerne glemmer at meddele os at de skifter e-mail adresse, hvilket betyder at vi ikke kan sende dem kontingentopkrævning eller newsletter m.m. Jeg vil derfor opfordre jer til at huske at meddele foreningen hvis I skifter jeres e-mail adresse.
Vi arbejder på at finde alternative finansieringsmuligheder, og har i 2007 søgt om fondsmidler for et beløb på mere end 100,000 dkk; hvoraf vi har fået 3,000 dkk af Græsrodsfonden; og de øvrige fonde behandler vores ansøgninger i foråret 2008.
Dette arbejde skal forsætte de kommende år, da det er meget omkostningskrævende at have vores høje aktivitetsniveau og kravene vil ikke mindskes i de kommende 5 år.
Vision 2012
På det sidste bestyrelsesmøde i oktober blev der nedsat en arbejdsgruppe bestående af Tina Vyum, Pia Nielsen og Karin Astrup, som skulle arbejde med visionerne for foreningens virke frem til 2012.
Trans-Danmark har nu eksisteret siden juni 2002, og i de forgangne 5½ år er foreningen vokset fra fødselsstadiet til at være nået til det tidspunkt hvor Trans-Danmark skal træde ind i de voksnes rækker. Vi mener selv at de første spæde skridt er lagt; men nu skal vi have formuleret visionerne for de næste 4-5 år, således at bestyrelsen kan lægge en strategi for, hvorledes vi kan nå vore mål, og få lavet handlingsplaner til at få dem ført ud i livet. Dette er et forsøg fra bestyrelsens side at få organisationen professionaliseret yderligere.
Arbejdsgruppen havde en lang og frugtbar diskussion som førte til at man fik udvalgt 10 emner som skal være med til at udvikle foreningen og bringe os nærmere vore mål:
Visionen:
Arbejdsløshedsprocenten for transpersoner skal ned på samme niveau som det generelle arbejdsmarked
Forbedrede behandlings tilbud i sundhedsvæsenet herunder fri adgang til behandling i udlandet.
Juridisk kønsskifte skal stadfæstes i lovgivningen, herunder adgangen til ændringen i civilretslig status.
Trans-Danmark skal påvirke den europæiske udvikling på transgender området, således at vilkårene for transpersoner forbedres på europæisk plan
RÃ¥dgivningsfunktionen hos Trans-Danmark skal videreudvikles og udbygges.
Trans-Danmark skal arbejde for øget forskning indenfor transgender området.
Skabe finansielle rammer for den øgede aktivitet
Trans-Danmark skal arbejde for at opbygge et internationalt netværk til erfaringsudveksling.
Trans-Danmarks skal arbejde for at blive anerkendt som den førende transgender forening i Danmark.
Trans-Danmark vil arbejde for at få transpersoner til deltage aktivt i den politiske proces.
Jeg håber at den diskussion af vision 2012 som vi skal have under eventuelt vil blive frugtbar for alle medlemmer.
Bestyrelsen har ligeledes defineret arbejdsopgaverne internt i bestyrelsen, hvilket vi har kommunikeret ud til vore medlemmer i Newsletter nr. 7
Vi har arbejdet med at få automatiseret vores kontingent procedurer, således at vi får alle vore kontingentkroner i kassen, et stort arbejde som Tina Vyum har lavet og som nu virker som det skal.
Bogprojektet – HÃ¥ndbog om kønsidentitet
Trans-Danmark er i øjeblikket ved at udfærdige en bog med arbejdstitlen – HÃ¥ndbog om kønsidentitet.
FormÃ¥let er at komme “hele vejen rundt” om alle forhold med betydning for transvestitter og transseksuelle..
Bogen vil bl.a. behandle følgende områder:
Definitioner af de relevante ord og begreber.
Sociale forhold (forhold til familie, venner, arbejde, råd og tips m.v.).
Juridiske forhold (Straffelov, Navnelov og diskriminationslove).
Medicinske forhold (kønshormonbehandling, kønsmodificerende operationer og feminiseringskirurgi).
Den vil desuden indeholde en historisk gennemgang af transvestismen og transseksualismen gennem årene.
Endelig vil bogen indeholde artikler fra en række fagfolk og fra forskellige typer af transpersoner.
2007 har vist os at arbejdet med denne bog er mere tidskrævende end vi har været klar over på forhånd. På trods af at redaktionsudvalget mødes hver anden weekend, så har vi ikke nået at få bogen færdig til det tidspunkt, vi oprindeligt havde forventet. Dette er beklageligt; men vi vil hellere have et godt gennemarbejdet produkt end noget der er hastet igennem.
Den nye hjemmeside
Som I sikkert har opdaget har Trans-Danmark fÃ¥et en “ny” hjemmeside, som Tina Vyum har lavet sammen med undertegnede.
V i har forsøgt at gøre den så nem som mulig at navigere rundt på; men vi er selvfølgelig ikke færdige med at udvikle på den endnu. Vi håber, at vore medlemmer har forståelse herfor, da vi også har en masse andre aktiviteter i gang for tiden.
Hjemmesiden er delt op i flere sektioner, hvor der blandt andet er mulighed for at f.eks. booke et foredrag eller se hvilke aktiviteter der er i TS-kontakt.
Med tiden vil den blive udbygget således, at hjemmesiden vil være at finde på tysk og engelsk i løbet af 2008, samt eventuelt yderligere sprog med tiden. Her kunne vi godt bruge nogle medlemmer, der er villige til at hjælpe med oversættelsen, ligesom vi har brug for oversættere den anden vej.
Har vi ellers lavet noget?
Tina, Pia og Karin har holdt foredrag på uddannelsesinstitutioner, for LO og DA, samt loger.
Tina sidder i et udvalg “Det rummelige arbejdsmarked” som er nedsat af Region Syddanmark
Deltaget i IBM’s ligestillingskonference i København
Deltaget i SiD’s ligestillingskonference
Ulla og Signe har arrangeret sociale arrangementer, 10 cafemøder, forårsfest i Vejle, sommerfest i Skader og julefrokost i Randers
Det internationale arbejde i TransGender Europe – TGEU
Trans-Danmark har deltaget i de tre Steering Committee(SC) møder som har været afholdt i Amsterdam, Berlin og Torino. Tina og Karin er begge medlemmer af SC.
På mødet i Torino deltog Pia også, da hun er den ene af to revisorer i TGEU.
Trans-Danmarks engagement i TGEU har været udsat for en del kritik fra enkelte medlemmer; men TGEU er efter bestyrelsens opfattelse en “once in a life time” mulighed for at fÃ¥ et europæisk samarbejde og netværk op at stÃ¥. Hvis ikke vi lykkedes er jeg bange for at der vil gÃ¥ mange Ã¥r endnu inden man vil forsøge igen.
Hvorfor skal vi så have et sådant samarbejde på europæisk plan?
Fordi at mere og mere lovgivning vil ske i en europæisk kontekst
Fordi et europæisk netværk vil bidrage med udveksling af erfaringer på tværs af lande grænser
Fordi vi gennem et europæisk samarbejde vil få større indflydelse på vores egen dagligdag
Fordi ved at løfte i flok, så får vi også de økonomiske ressourcer til at kunne foretage det fornødne politiske lobby arbejde
Som en europæisk paraply organisation vil vi få lettere adgang til de politiske gremier som vi ønsker at påvirke.
Vi kan få igangsat mere forskning på det transgender område
Når man står på sidelinien og ser på TGEU så vil de fleste mene at det går alt for langsomt; men man må forstå, at når man skal bygge en organisation hvor medlemmernes baggrund er vidt forskellige og det samme gælder deres organisatoriske niveau, så tager tingene tid.
Bare de kulturelle forskelle mellem de sydeuropæiske deltagere og den germanske kultur gør at mange ting bliver vendt flere gange inden man opnår en fælles forståelse.
De enkelte medlemmer af SC egen baggrund er også forskellige, hvilket igen giver forskellig tilgang til f.eks. økonomi og organisationsformer.
Når dette er sagt så er TGEU nået meget langt, og Trans-Danmarks indflydelse på organisationen er meget stor, dels p.g.a. vores store engagement, men også på grund af vores mere forretningsorienterede tilgang til arbejdet. Med 2 ud af nu 11 medlemmer i SC, samt det faktum at vi sidder på nogle vigtige udvalgsposter gør, at vi i løbet af de sidste næsten 2 år, er ved at have en organisationsform, som vi har advokeret siden starten, men som mange græsrodsorganisationer har haft svært ved at forholde sig til, blandt andet fordi deres egen organisationsgrad ikke har været særlig stor.
På det seneste møde i Torino, fik vi så endelig ændret bestyrelsesopbygningen og stemmeproceduren således, at Steering Committee får 9 medlemmer imod 24 i det oprindelige forslag, og man vælger formand, næstformand og kassereren direkte, og derefter de resterende medlemmer. Foreningerne har 6 stemmer som forening, men man kan godt have flere hvis de delegerede samtidig er individuelle medlemmer. Denne ændring af vedtægterne kræver en formel godkendelse af medlemmerne, derfor indkaldes der til en ekstraordinær generalforsamling i februar 2008, hvor ændringerne formelt vedtages. Dette sker af hensyn til Østrigsk lov, hvorunder TGEU virker.
Desværre blev council 2007 udskudt til 2008, men som plaster på såret så afholdes det i Berlin i stedet for Torino.
Trans-Danmarks rolle i TGEU
Vi har en vision for hvad TGEU skal blive til med tiden og det er følgende:
Vores vision er at TGEU vil blive organisationen som på europæisk plan
Kan være med til at sætte dagsordnen for de betingelser og levevilkår som transpersoner har i dagligdagen
I løbet af det kommende år finder den rigtige organisationsstruktur, gennem en strømligning af organisationen og dens strukturer
Får økonomien til at gennemføre visionerne gennem en økonomisk planlægning der ikke baserer sig på offentlige tilskud alene.
Får den politiske indflydelse både på europæisk plan men også på nationalt plan
Vi ser vores rolle i det fremtidige TGEU som dem der tilfører TGEU lederskab, forretningsforståelse og organisatorisk forståelse. Vi har en stor rolle i at gennemføre visionerne for TGEU, på kort og lang sigt.
Mødet med MEP Intergroup i Europa Parlamentet
Den 3. juli havde TGEU en delegation bestående af Jane Thomas fra Tyskland, Justus Eisfeld fra Holland og professor Dr. Jur. Stephen Whittle fra UK foretræde i Europa-Parlamentet for at holde møde med en af de såkaldte Intergroup.
En Intergroup er officielle komiteer under Europa-Parlamentet, hvor medlemmerne er tværpolitisk sammensat, og hvor disse fokuserer pÃ¥ forskellige emner, f.eks. findes der en gruppe som har “freedom of speech” pÃ¥ programmet. Den intergroup vi havde møde med var den sÃ¥kaldte LGBT, som har en relativ pæn indflydelse i parlamentet, og som fik gennemført resolutionen om Homophobia.
Mødet var et “touch base” møde, hvor Lissy Gröner der er formand for “Womens Rights and Gender Equality”, Eminie Bozkurt og Michael Cashman fra Petions Committee deltog.
Resultatet af dette møde var meget positivt:
LGBT intergroup aftalte at ville afholde et årligt møde der udelukkende beskæftiger sig med transgender emner
En diskussion af transgender rettigheder vil være et fast punkt på dagsordnen i fremtiden på alle møder
Emine Bozkurt har inviteret hele SC til Bruxelles som besøgsgruppe
Michael Cashman vil bære en Petion (EU fagteknisk udtryk for anmodning/appel) igennem komiteen, så SC skal nu udforme en sådan.
Emine Bozkurt og Lissy Gröner har lovet at lave lobby arbejde i WRGE for forskning i transgender rettigheder, hvor resultatet gerne skulle være en hvidbog der kan forelægges WRGE og derefter Kommissionen.
Nogle af de punkter vi vil tage op med LGBT intergroup er:
Lovgivning – menneskerettigheder
Adgang til sundhedsvæsenet
Diskrimination af transgender på arbejdsmarkedet
Antidiskrimination – gadevold og “hate crimes”
Transgender asyl rettigheder
Internationalt forskningsprojekt om transgender finansieret af EU:
EU kommissionen gav sit ok til gennemførelsen at et trans-europæisk forskningsprojekt, hvor der vil blive lavet en spørgeskema analyse omkring transgender forhold i Europa. Budgettet er 60,258.- ? som finansieres af EU.
Undersøgelsen foretages af Manchester Metropolitan University af professor i jura Stephen Whittle og professor i sociologi Lewis Turner.
Sidste frist for at svare på undersøgelsens spørgeskema var den 30. november. Så derfor kan vi ikke oplyse hvor mange respondenter der har været på undersøgelsen; men ultimo oktober var der 2,377 der havde udfyldt spørgeskemaet, hvoraf 143 havde benyttet den danske version, hertil kommer at 47 danskere havde svaret på den engelske udgave og 26 havde svaret på den tyske version. Årsagen hertil formodes at være den, at den danske version først kom op den 10. oktober, hvor undersøgelsen allerede havde været i gang i 10 dage.
Den endelige rapport forventes færdig i marts 2008, hvorefter man vil anvende resultaterne fra undersøgelsen til at få flere midler stillet til rådighed for yderligere forskning på området.
Sociale aktiviteter (TS-kontakt):
Hele året har der været afholdt cafe aftener et en gang om måneden i Århus og som noget nyt også hos Signe i Skader, samt haft en velbesøgt sommerfest der igen i år fandt sted hos Signe i Skader.
Julefrokosten blev i år afholdt i Randers med 25 deltagere til god med og julehygge.
De kendte Randers møder blev genoplivet i Trans-Danmarks regi i 2007; også selvom det ene møde blev holdt i Vejle. Alle arrangementerne har været velbesøgte.
Jeg vil gerne her opfordre til at I bruger foreningen mere. Det kræver at man betaler sit kontingent og at man er aktiv ikke nødvendigvis i bestyrelsen, men i et projekt som man brænder for. Ildsjæle hjælper projekterne til et resultat.
Karin Astrup
Formand
Trans-Danmark, Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle.