Forslag af 14. oktober 2013 til betænkning om EU køreplan mod homofobi og forskelsbehandling på grund af seksuel orientering.

om EU-køreplan mod homofobi og forskelsbehandling på grund af seksuel orientering
og kønsidentitet

• der henviser til artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union,
• der henviser til artikel 8 og 10 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmÃ¥de
• der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 21,
• der henviser til konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder,
• der henviser til henstilling CM/Rec(2010)5 fra EuroparÃ¥dets Ministerkomité til medlemsstaterne om foranstaltninger til bekæmpelse af forskelsbehandling pÃ¥ grund af seksuel orientering eller kønsidentitet, vedtaget den 31. marts 2010
• der henviser til Kommissionens meddelelse “Strategi for Den Europæiske Unions effektive gennemførelse af chartret om grundlæggende rettigheder” (COM(2010)0573),
• der henviser til Kommissionens beretning for 2012 om anvendelsen af EU’s charter om grundlæggende rettigheder (COM(2013)0271) og til de ledsagende arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene,
• der henviser til forslag til RÃ¥dets direktiv om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering (COM(2008)0426) og Parlamentets udtalelse af 2. april 2009 om dette forslag [1],
• der henviser til retningslinjerne for fremme og beskyttelse af alle menneskerettigheder for LGBTI-personer, som blev vedtaget af RÃ¥det for Den Europæiske Union pÃ¥ samlingen den 24. juni 2013,
• der henviser til rapporten fra november 2010 fra Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder om homofobi, transfobi og diskrimination pÃ¥ grund af seksuel orientering og kønsidentitet,
• der henviser til resultaterne af EU’s undersøgelse angÃ¥ende lesbiske, bøsser, biseksuelle og transseksuelle, som blev foretaget af Agenturet for Grundlæggende Rettigheder (FRA) og offentliggjort den 17. maj 2013,
• der henviser til FRA’s udtalelse af 1. oktober 2013 om ligestillingssituationen i Den Europæiske Union ti Ã¥r efter den oprindelige gennemførelse af ligestillingsdirektiverne,
• der henviser til sin beslutning af 24. maj 2012 om bekæmpelse af homofobi i Europa [2],
• der henviser til sin beslutning af 12. december 2012 om grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union (2010-2011) [3],
• der henviser til sin beslutning af 14. marts 2013 om styrkelse af indsatsen mod racisme, fremmedhad og hadforbrydelser [4],
• der henviser til forretningsordenens artikel 48,
• der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelse fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A7-0000/2013),

1. der henviser til, at Den Europæiske Union bygger på værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal;
2. der henviser til, at Den Europæiske Union ved udformningen og gennemførelsen af sine politikker og aktiviteter tilstræber at bekæmpe enhver form for forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering;
3. der henviser til, at Rådet for Den Europæiske Union i juni 2013 vedtog nogle stærke retningslinjer for fremme og beskyttelse af alle menneskerettigheder for LGBTI-personer i Den Europæiske Unions optræden udadtil og kun vil kunne argumentere overbevisende for LGBTI-personers rettigheder, hvis de er beskyttet internt;
4. der henviser til, at Den Europæiske Union allerede koordinerer sin indsats gennem omfattende politikker pÃ¥ ligestillingsomrÃ¥det gennem “strategien for ligestilling mellem kvinder og mænd 2010-2015”, pÃ¥ handicapomrÃ¥det gennem “den europæiske handicapstrategi 2010-2020” og pÃ¥ omrÃ¥det ligestilling for romaer gennem “EU-rammen for de nationale strategier for romaernes integration frem til 2020”;
5. der henviser til, at Kommissionen i sin “strategi for Den Europæiske Unions effektive gennemførelse af chartret om grundlæggende rettigheder” har erkendt nødvendigheden af at udvikle specifikke politikker baseret pÃ¥ traktaterne vedrørende visse grundlæggende rettigheder;
6. der henviser til, at Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) i EU-undersøgelsen fra 2013 om bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner konstaterede, at en ud af to LGBT-respondenter i EU i året før undersøgelsen følte sig diskrimineret eller chikaneret på grund af seksuel orientering, en ud af tre var blevet diskrimineret i forbindelse med adgang til varer eller tjenesteydelser, en ud af fire var blevet angrebet fysisk, og en ud af fem var blevet diskrimineret i relation til beskæftigelse eller erhverv;
7. der henviser til, at FRA anbefalede, at EU og medlemsstaterne udarbejder handlingsplaner for fremme af respekten for LGBT-personer og beskyttelsen af deres grundlæggende rettigheder;
8. der henviser til, at elleve ligestillingsministre [5] i maj 2013 opfordrede Kommissionen til at udarbejde en omfattende EU-politik for LGBT-ligestilling, og at ti medlemsstater allerede har vedtaget eller diskuterer lignende politikker på nationalt og regionalt plan;
9. der henviser til, at Europa-Parlamentet ti gange har anmodet om et omfattende EU-politisk instrument for ligestilling uanset seksuel orientering og kønsidentitet;

1. fordømmer på det kraftigste enhver forskelsbehandling på grund af seksuel orientering og kønsidentitet og beklager dybt, at de grundlæggende rettigheder for lesbiske, bøsser, biseksuelle, transpersoner og interkønnede (LGBTI) selv i EU endnu ikke altid respekteres fuldt ud;
2. mener, at Den Europæiske Union i øjeblikket mangler en omfattende politik til beskyttelse af de grundlæggende rettigheder for LGBTI-personer;
3. anerkender, at ansvaret for at beskytte de grundlæggende rettigheder ligger hos Europa-Kommissionen og medlemsstaterne i fællesskab; opfordrer Kommissionen til at bruge sine beføjelser i videst muligt omfang, herunder til at lette udvekslingen af god praksis mellem medlemsstaterne; opfordrer medlemsstaterne til at opfylde deres forpligtelser i henhold til EU-retten og Europarådets henstilling om foranstaltninger til bekæmpelse af forskelsbehandling på grund af seksuel orientering eller kønsidentitet;

4. opfordrer Europa-Kommissionen, medlemsstaterne og de relevante agenturer til at arbejde sammen om en omfattende politik til beskyttelse af de grundlæggende rettigheder for LGBTI-personer over en periode på fem til ti år, dvs. en køreplan, en strategi eller en handlingsplan med nedenstående temaer og mål;
   1. Horisontale foranstaltninger til gennemførelse af køreplanen
      1. Kommissionen bør arbejde for at sikre de eksisterende rettigheder i alt sit arbejde og pÃ¥ tværs af alle omrÃ¥der, hvor den har kompetence, ved at integrere spørgsmÃ¥l med forbindelse til de grundlæggende rettigheder for LGBTpersoner i alt relevant arbejde – f.eks. ved udarbejdelsen af fremtidige politikker og forslag eller overvÃ¥gningen af gennemførelsen af EU-lovgivningen;
      2. Kommissionen bør lette, koordinere og overvåge udvekslingen af god praksis mellem medlemsstaterne via den åbne koordinationsmetode;
      3. de relevante EU-agenturer, herunder Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA), Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (EIGE), Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (Eurofound), Det Europæiske Politiakademi (Cepol) og Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO), bør integrere spørgsmål angående seksuel orientering og kønsidentitet i deres arbejde og give Kommissionen og medlemsstaterne evidensbaseret rådgivning om de grundlæggende rettigheder for LGBTI-personer;
      4. Kommissionen og medlemsstaterne bør sammen med de relevante agenturer og Eurostat regelmæssigt indsamle relevante og sammenlignelige data om situationen for LGBTI-personer i EU;
      5. Kommissionen og medlemsstaterne bør sammen med de relevante agenturer støtte og fremme uddannelse og kapacitetsopbygning for nationale ligestillingsorganer, nationale menneskerettighedsinstitutioner og andre organisationer, der har til opgave at fremme og beskytte de grundlæggende rettigheder for LGBTI-personer;
      6. Kommissionen og medlemsstaterne bør sammen med de relevante agenturer forsøge at gøre borgerne opmærksomme på LGBTI-personers rettigheder;
   2. Generelle bestemmelser angående ikke-forskelsbehandling
   3. Ikke-forskelsbehandling på beskæftigelsesområdet
   4. Ikke-forskelsbehandling på uddannelsesområdet
   5. Ikke-forskelsbehandling på sundhedsområdet
   6. Ikke-forskelsbehandling på området varer og tjenesteydelser
   7. Specifikke foranstaltninger for transpersoner og interkønnede
   8. Statsborgerskab, familier og fri bevægelighed
   9. Forsamlings- og ytringsfrihed
   10. Hadefuld tale og hadforbrydelser
   11. Asyl
   12. Udvidelse og optræden udadtil
5. Pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet for Den Europæiske Union, Europa-Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, alle de nævnte agenturer og Europarådet.

Den Europæiske Union har pligt til at bekæmpe forskelsbehandling ved udformningen og gennemførelsen af sine aktiviteter (artikel 10 i TEUF). Denne forpligtelse er kommet til udtryk i de eksisterende omfattende politikker til bekæmpelse af forskelsbehandling på grund af køn (gennem strategien for ligestilling mellem kvinder og mænd 2010-2015) og handicap (gennem den europæiske handicapstrategi 2010-2020) og i relation til romaer (gennem EU-rammen for de nationale strategier for romaernes integration frem til 2020).

Europa-Parlamentet er af den opfattelse, at der er brug for et sådant omfattende politisk instrument til at bekæmpe forskelsbehandling på grund af seksuel orientering og kønsidentitet. Det har ti gange siden januar 2011 fremsat anmodninger herom i forskellige beslutninger, idet det har bedt Europa-Kommissionen om at udarbejde en køreplan mod homofobi og forskelsbehandling på grund af seksuel orientering og kønsidentitet. Denne betænkning indeholder et udkast til hovedlinjerne i en sådan omfattende politik.

Der er tre stærke juridiske og politiske argumenter for sÃ¥dan en køreplan. EU er juridisk forpligtet til at bekæmpe forskelsbehandling ved udformningen og gennemførelsen af sine politikker og aktiviteter (artikel 10 i TEUF) og forbyder enhver form for forskelsbehandling (artikel 21 i chartret om grundlæggende rettigheder). Denne juridiske forpligtelse er allerede kommet til udtryk i omfattende politikker pÃ¥ omrÃ¥derne ligestilling, handicap og integration af romaer – nu skal den ogsÃ¥ konkretiseres med hensyn til seksuel orientering og kønsidentitet.

Der er politisk støtte i Europa-Parlamentet og blandt medlemsstaterne, idet elleve af disse officielt har anmodet om en sådan køreplan i maj 2013. Europa-Kommissionen har svaret, at der allerede er truffet foranstaltninger for at sikre ligestilling uanset seksuel orientering og kønsidentitet, men at disse foranstaltninger ikke er på samme niveau som de omfattende foranstaltninger, der er truffet til fordel for andre grupper. Endvidere vedtager medlemsstaterne i stigende grad lignende planer på nationalt plan (Belgien, Frankrig, Italien, Nederlandene, Det Forenede Kongerige og drøftelser herom i Letland), som led i bredere nationale ligestillingsplaner (Kroatien, Portugal) eller på regionalt plan (Belgien, Tyskland, Spanien).

Endelig viser politiske data, at der er behov for en sådan køreplan. LGBT-undersøgelsen offentliggjort af Agenturet for Grundlæggende Rettigheder i 2013 viser, at 47 % af LGBT-personerne følte sig diskrimineret eller chikaneret i det sidste år, idet lesbiske kvinder (55 %), unge (57 %) og mindrebemidlede LGBT-personer (52 %) havde størst sandsynlighed for at blive diskrimineret, 26 % var blevet angrebet eller truet med vold på grund af deres seksuelle orientering eller kønsidentitet (35 % blandt transpersoner), kun 10 % føler sig sikre nok til at anmelde forskelsbehandling til politiet, og kun 22 % anmelder vold eller chikane, 32 % diskrimineres i relation til bolig, uddannelse eller adgang til sundhedspleje, varer eller tjenesteydelser, og 20 % bliver diskrimineret i relation til beskæftigelse eller erhverv (29 % blandt transpersoner).

Journalnumre
2013/2183(INI)
PR\1006230DA.doc
PE521.599 Versopm v01-00

1. Retur EUT C 241 E af 8.10.2009, s. 68.
2. Retur Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0222.
3. Retur Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0500.
4. Retur Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0090.
5. Retur Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Italien, Kroatien, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Sverige, Østrig.

Forslaget i pdf-format hos Europa-Parlamentet.
Sagens dokumentoversigt hos Europa-Parlamentet.