Phi Pi Epsilon er de græske bogstaver for FPE.
Det er den ældste transvestitforening i Danmark og blev stiftet den 17. november 1966 på restaurant Fjädern i Stockholm på initiativ af Anette Hall fra Sverige.
Anette Hall havde indmeldt sig i den forening, som Virginia Prince, USA havde stiftet for heteroseksuelle transvestitter – FPE (Full Personality Expression).
I 1966 skulle Anette til USA. Derfor skrev hun til Virginia og oplyste hvilket hotel, hun skulle bo på. Da hun ankom til hotellet, var der en besked fra Virginia om, hvordan de skulle mødes.
Under deres møde konstaterede de, at Erna Anderson fra Danmark, Helen Ek fra Finland og Mary-Ann fra Norge også var medlemmer af FPE.
Anette og Virginia blev enige om, at Anette skulle søge at oprette en selvstændig FPE forening for Skandinavien. under samme koncept, som Virginia’s forening i USA.
Da Anette kom hjem kontaktede hun de transvestitter, som hun kendte, herunder Erna Anderson fra Danmark, Helen Ek fra Finland og Mary-Ann fra Norge.
Erna var noget skeptisk, Helen var positiv, medens Mary-Ann ikke var interesseret.
De interesserede mødtes pÃ¥ jernbanestationen i Norrköping, Sverige hver især med et eksempar af Virginas blad “Transvestia” i hÃ¥nden for at genkende hinanden.
Da de havde fundet hinanden tog de ud til Anettes sommerhus, hvor de drøftede mulighederne for at stifte en forening. Drøftelserne var positive, og da de skiltes havde de formuleret grundlaget for en selvstændig skandinavisk forening for heteroseksuelle transvestitter.
Den 17. november 1966 blev der derfor holdt stiftende generalforsamling på restauration Fjädern i Stockholm.
Foreningens navn blev FPE-Northern Europe – FPE-NE – og den første formand blev svenske Yvonne Sjø.
Der var ti (10) medlemmer. En fra Danmark, en fra Finland og resten fra Sverige.
Foreningens virksomhed dækkede Sverige, Danmark, Norge, Finland og Island. Den havde en fælles centralstyrelse og separate regionsstyrelser i de enkelte lande.
Den første danske regionsformand var Erna Anderson, der formåede at få den danske afdeling til at udvikle og blive stor.
Nogle år senere kom Norge til med Cecilie Thompson som regionsformand. Hun afløstes senere af Turid Vang.
I Finland gik det noget langsommere, hvilket nok skyldes sprogproblemer i forhold til de øvrige skandinaviske medlemmer.
I 1982 ændredes strukturen, sÃ¥ledes regionsafdelingerne i hvert enkelt land blev til selvstændige foreninger, men fortsat med en fælles overordnet skandinavisk ledelse under navnet “centralstyrelsen”.
Fra slutningen af 1980’erne var der især i Danmark medlemmer, som ønskede foreningen udviklet i en anden retning end den, som oprindeligt var aftalt med Virginia Prince.
Denne forskellighed resulterede i, at flere medlemmer blev ekskluderet og andre brød med foreningen. Nogle af disse stiftede den 30. maj 1994 Transvestitforeningen i Danmark – TiD – med Michelle Fridan som den første formand.
I sommeren 2000 opløstes centralstyrelsen, og de enkelte landes foreninger blev fuldt selvstændige foreninger.
FPE i Sverige udgiver medlemsbladet Feminform.
FPE i Danmark udgav medlemsbladet Intemezzo.
FPE i Danmark fik også etableret en hjemmeside, som dog ophørte i slutningen af 2002.
FPE i Danmark udgav meget oplysningsmateriale og drev en omfattende oplysningsvirksomhed med foredrag på skoler og i foreninger.
I 1986 udgav FPE i Danmark et festskrift – Blot til lyst – med udvalgte artikler af Erna Anderson.
I 1990 udgav FPE i Danmark en lille informationsbog Transvestisme – hvad er det?
Det mÃ¥ antages, at foreningen ophørte sit virke omkring slutningen af 2002, uden at det dog er oplyst nogen steder. Det mÃ¥ ogsÃ¥ antages, at det er sket uden formel opløsning af foreningen, men at foreningen blot stille og roligt er “død”.