Rapport fra FRA den 25. maj 2020 om grundlæggende rettigheder 2020.

FRA‘s rapport om grundlæggende rettigheder 2020 reflekterer over og beskriver udviklingen og manglerne i beskyttelsen af menneskerettigheder i EU i det forløbne Ã¥r.
Herunder gengives de transrelaterede afsnit i landerapporten for Danmark, derefter en udtalelse fra FRA vedrørende LGBTI-forhold, sÃ¥ følger FRA‘s pressemeddelelse vedrørende hovedrapporten, og sluttelig anføres links til rapporterne.
Hovedrapporten og landerapporterne for de enkelte lande findes kun i engelelsksprogede versioner.
Landerapporten, som gengives delvist herunder har jeg oversat til dansk.
Ved brug som dokumentation henvises til den originale engelsksprogede version.
Tina Thranesen.

* * *
Indhold
Uddrag af landerapporten om Danmark
Uddrag af FRA’s udtalelser pÃ¥ dansk om hovedrapporten
Pressemeddelelse fra FRA om rapporten
Links til ovennævnte og til hovedrapporten hos FRA

* * *
[Indholdsfortegnelse] Dansk oversættelse af uddrag af landerapporten for Danmark

Udgiverens navn: Dansk Institut for Menneskerettigheder

Forfatterenes navne: Mette Frandsen, Trine Otto Hansen, Mikkel Lindberg Laursen, Sinja Laursen, Emilie Thage, Camilla Presutti Witt
Bedømt af: Marya Akhtar, Nadja Filskov med bidrag fra Nanna Margrethe Krusaa.

Ansvarsfraskrivelse: Dette dokument blev kontraktligt bestilt af Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) som baggrundsmateriale til projektet “FRA‘s rapport om grundlæggende rettigheder 2020″. Oplysningerne og synspunkterne i dokumentet afspejler ikke nødvendigvis FRA‘s synspunkter eller officielle holdning. Dokumentet offentliggøres alene af informationsmæssige grunde og er ikke juridisk rÃ¥dgivning eller juridisk udtalelse.

Indhold
Franet-landeundersøgelse: politik og juridiske højdepunkter 2019
Kapitel 1. Ligestilling og ikke-forskelsbehandling
Kapitel 2. Racisme, fremmedhad og tilhørende intolerance
Kapitel 3. Roma-integration
Kapitel 4. Asyl, visa, migration, grænser og integration
Kapitel 5. Informationssamfundet, databeskyttelse
Kapitel 6. Barnets rettigheder
Kapitel 7. Adgang til retfærdighed, inklusive for ofre for kriminalitet
Kapitel 8. Udviklingen i gennemførelsen af FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap
Bilag 1 – Lovende praksis
Bilag 2 – Retspraksis

[Indhold] Kapitel 1. Ligestilling og ikke-forskelsbehandling

1. Juridisk og politisk udvikling i 2019, der er relevant ved bekæmpelse af forskelsbehandling på grund af kønsidentitet, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering

Juridisk og politisk udvikling med hensyn til forskelsbehandling på grund af kønsidentitet:
Nordisk Ministerråd meddelte den 17. september 2019, at LGBTI+-forhold fremover vil være et centralt område, og at det vil arbejde for at udvikle nye politikker inden for LGBTI+-området i de nordiske lande [1]. Derudover vil der blive afsat en specifik økonomisk pulje til at kortlægge de nuværende LGBTI+-forhold i Norden.
Initiativet vil etablere et reelt ansvarsområde, der skal sikre Norden som en af pionererne på området.

Udlændingestyrelsen er i færd med at udarbejde retningslinjer for LGBTI+ i asylcentre. [2] Retningslinjerne vil omfatte en specielt udpeget medarbejder dedikeret til at tage sig af spørgsmål relateret til blandt andet religion og asylansøgere med LGBTI+-baggrund.
Det er et positivt skridt og anerkender både, at asylansøgere med LGBTI+-baggrund måske er flygtet fra deres hjemland på grund af deres seksuelle orientering, eller at de måske har brug for ekstra opmærksomhed på grund af LGBTI+-relaterede forhold.

Juridisk og politisk udvikling med hensyn til forskelsbehandling på grund af religion eller tro:
Den 20. december 2018 blev udlændingeloven, der trådte i kraft den 1. januar 2019, ændret. [3] Udlændinge, der er ved at modtage dansk statsborgerskab, forpligtes til at deltage i en ceremoni, som kræver, at ansøgerne underskriver et dokument, der forpligter dem til at overholde den danske forfatning, og til at give hånd til den lokale borgmester under ceremonien. [a] Dansk Institut for Menneskerettigheder understregede i sit høringssvar under den offentlige høring af udkastet til lovforslaget, at det relevante ministerium skulle undersøge, hvilke legitime formål det symbolske håndtrykskrav forfølger, og hvorfor kravet er nødvendigt for at nå formålet [4].

Juridisk og politisk udvikling med hensyn til forskelsbehandling på grund af seksuel orientering:
Undervisningsministeriet, Det Danske Filminstitut og LGBT+ Danmark har udviklet et undervisningsmateriale med fokus på køn, krop og seksualitet [5]. Programmet hedder LARM (støj) og er et akronym for Ligestilling, anerkendelse, rettigheder og statsborgerskab. Materialet skal give både elever og lærere mulighed for at tackle spørgsmålene om køn, krop og seksualitet såvel som LGBTI+ rettigheder og seksuel orientering med øget fokus på både mindretal, familieliv og mangfoldighed i samfundet og klasseværelset.

Juridisk og politisk udvikling med hensyn til forskelsbehandling på grund af handicap:
Se kapitel 8 om udviklingen i implementering af loven om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap.

2. Forskningsresultater, studier eller undersøgelser af enten erfaringer med diskrimination eller rettighedskendskab

Forskningsresultater, studier eller undersøgelser af enten oplevelser af diskrimination eller rettighedskendskab med hensyn til forskelsbehandling på grund af religion eller tro: Ingen.

Forskningsresultater, studier eller undersøgelser af enten oplevelser af diskrimination eller rettighedskendskab med hensyn til forskelsbehandling på grund af kønsidentitet og seksuel orientering:
Den 12. august 2019 blev der offentliggjort en rapport fra Als Research om LGBTI-personers trivsel på arbejdsmarkedet [6]. Rapporten bestod af tre spørgeskemaer. To blev sendt ud til LGBTI-personer, og en blev sendt til ledere og HR-medarbejdere [b]. Rapporten blev udført for at afklare omstændighederne for LGBTI-personer på arbejdspladsen og for at undersøge den generelle trivsel af LGBTI-personer på arbejdsmarkedet. Mens forskningen viser, at et flertal af LGBTI-personer er åbne om deres seksuelle orientering eller kønsidentitet (69 %) og generelt har det godt (78 %), viser det også, at et mindretal ikke føler, at de kan være åbne om deres seksuelle orientering (27 %).
Desuden har 8 % oplevet diskrimination på grund af deres seksuelle orientering. Homoseksuelle mænd klarer sig generelt bedst, mens transpersoner er særligt udsatte i denne henseende. Undersøgelsen viser også, at kun få arbejdspladser har en personalepolitik, der adresserer seksuel orientering eller kønsidentitet. Undersøgelsen viser, at LGBTI-personer, der arbejder i et miljø, hvor personalepolitikken indeholder seksuel orientering eller kønsidentitet, generelt føler sig mere komfortable i at være åbne om seksuel orientering eller kønsidentitet.

Den 13. august 2019 offentliggjorde Institut for Menneskerettigheder en rapport om LGBT+ skolelærere i grundskolen med fokus på deres trivsel og åbenhed omkring deres seksuelle orientering eller kønsidentitet [c] [7]. Rapporten bestod af et spørgeskema, der var udsendt til 13.124 grundskolelærere. Rapporten blev udført for at afklare omstændighederne for LGBT+ på arbejdspladsen og for at forsøge at undersøge, hvordan LGBT+-skolelærernes generelle trivsel var i forhold til deres ciskønnede og heteroseksuelle kolleger. 6.588 skolelærere (50,2 %) udfyldte spørgeskemaet. 288 af disse respondenter identificerer sig selv som LGBT+, og yderligere 88 ønskede ikke at give oplysninger om deres seksuelle orientering. Desuden har 22 af lærerne, der identificerer sig som LGBT+, også deltaget i semistrukturerede kvalitative interviews.

• ni ud af ti føler ikke, at de bliver behandlet dÃ¥rligere end andre lærere;
• ni ud af ti nyder altid eller det meste af tiden at gÃ¥ pÃ¥ arbejde;
• seks ud af ti føler sig i høj grad inkluderet i det sociale liv pÃ¥ arbejdspladsen
• seks ud af ti føler, at deres kolleger og ledere er helt Ã¥bne, nÃ¥r det kommer til spørgsmÃ¥l om seksuel orientering og kønsidentitet;
• mere end fem ud af ti føler, at det er muligt at tale Ã¥bent om privatlivsforhold pÃ¥ arbejdspladsen;
• mere end seks ud af ti er helt Ã¥bne over for kolleger og ledere om deres seksuelle orientering eller kønsidentitet;
• mindre end tre ud af ti er helt Ã¥bne over for deres elever om deres seksuelle orientering eller kønsidentitet;
• biseksuelle er betydeligt mindre Ã¥bne om deres seksuelle orientering end homoseksuelle.

Forskningsresultater, studier eller undersøgelser af enten oplevet forskelsbehandling eller rettighedskendskab med hensyn til diskrimination på grund af handicap:
Den 12. august 2019 offentliggjorde Aalborg Universitet en analyse baseret på et vignette eksperiment med danske arbejdsgivere ved hjælp af fem forskellige beskrivelser af en fiktiv jobansøger [8]. Formålet med eksperimentet var at undersøge arbejdsgivernes vilje til at rekruttere kvalificerede og motiverede ansøgere med fysiske handicap. Det vigtigste fund i eksperimentet er, at handicap i sig selv ser ud til at være diskvalificerende for en ansøger i en ansættelsesproces, uanset hvilke yderligere oplysninger arbejdsgiveren modtager om ansøgeren. Undersøgelsen viser, at arbejdsgivernes sandsynlighed for at ansætte falder betydeligt, når de modtager en ansøgning med oplysning om, at ansøgeren bruger kørestol, sammenlignet med en ellers identisk ansøgning fra en underforstået funktionsdygtig ansøger. Antallet af arbejdsgivere, der sandsynligvis ville ansætte en bestemt ansøger falder fra 70 % til 22 %, når der tilføjes oplysninger om, at ansøgeren bruger kørestol, der kræver noget indretning af arbejdspladsen. Desuden viser undersøgelsen, at det øger sandsynligheden for at ansætte den handicappede ansøger en smule fra 22 % til 30 %, når der er tilføjet oplysninger om økonomiske kompensationsordninger. Imidlertid er en anbefaling fra arbejdsformidling ikke motivation nok til at ansætte den handicappede ansøger, samtidig med, at oplysning om potentialet for øget arbejdsbyrde ikke afskrækker dem yderligere.

1. [Retur] Danmark, Miljø- og Fødevareministeriet, “Nordisk MinisterrÃ¥d gør LGBTI-personers rettigheder til et fælles mÃ¥l”, 17. september 2019: [Formentlig pÃ¥ grund af resortomlægninger i regeringen er linket i noten dødt. Tina Thranesen]
2. [Retur] Institut for Menneskerettigheder (2019), Høringssvar vedrørende udkast til vejledning til operatørerne om indkvartering af LGBTI-personer, 19. august 2019:
   https://menneskeret.dk/sites/menneskeret.dk/files/08_august_19/19-08-2019_hoeringssvar_
   vedr._hoering_over_udkast_til_vejledning_til_operatoererne_om_indkvartering_af_lgbti-personer.pdf
3. [Retur] Danmark, lov nr. 1735 af 27. december 2018 om Lov om ændring af lov om dansk indfødsret og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=206283
   [Ændring af loven den 30. marts 2021: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/1191 Tina Thranesen]
4. [Retur] Institut for Menneskerettigheder (2018), Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., 5. oktober 2018:
   https://menneskeret.dk/sites/menneskeret.dk/files/afgoerelsesdatabase_2018/08-10-2018_2_hoeringssvar_til_udkast_til_forslag_til_lov_om_aendring_af_lov_om_dansk_
   indfoedsret_og_lov_om_danskuddannelse_til_voksne_udlaendinge_m.fl.pdf
5. [Retur] Beck Kronborg, A. (2019), “Lav bare lidt LARM!”, folkeskolen.dk, 6. marts 2019:
   https ://www .folkeskolen .dk/654646/lav-bare-lidt-larm [10. november 2023. Ny url: https://blog.folkeskolen.dk/blog-borneliv-kon/lav-bare-lidt-larm/284473. Tina Thranesen.
6. [Retur] Als Research (2019), LGBT-personers trivsel på arbejdsmarkedet, 12. august 2019:
   https://mfvm.dk/fileadmin/user_upload/MFVM/Foedevare/LGBT-personer.pdf
7. [Retur] Institut for Menneskerettigheder (2019), LGBT+ Trivsel og åbenhed blandt lærere i grundskolen, 13. august 2019: https://www.humanrights.dk/publications/lgbt-well-being-openness-among-primary-school-teachers
8. [Retur] Bredgaard, T., Shamshiri-Petersen, D. og Krogh, C. (2019), ‘Chefer sorterer kvalificerede handicappede fra. 12. august 2019, Aalborg Universitet:
   [Det i noten anførte link er dødt. Nyt link og ny overskrift: Ny undersøgelse: Chefer fravælger ansøgere i kørestol. https://www.a4nu.dk/artikel/chefer-siger-nej-til-ansoegere-i-koerestol. Tina Thranesen]

1. [Retur] Ændring af udlændingeloven om tildeling af dansk statsborgerskab og deltagelse i ceromoni med håndtryk.
   Høringsportalen om offentlig høring den 6. september til den 4. oktober 2018 af udkastet til lovforslaget.
   Lovforslaget om ændring af udlændingeloven, der var i høring hos Høringsportalen.
2. [Retur] HR er forkortelse for Human Resources, der på dansk hedder personaleafdelinger.
3. [Retur] I den originale engelsksprogede rapport skrives der ” LGBTI+ school teachers” ( LGBTI+ skolelærere). Det er en fejl. Rapporten fra Institut for Menneskerettigheder vedrører “LGBT+ skolelærere”.

* * *
[Indholdsfortegnelse] FRA‘s udtalelser pÃ¥ dansk om rapporten

Uddrag af udtalelserne.

2 LIGEBEHANDLING OG IKKE-FORSKELSBEHANDLING
De grundlæggende rettigheder for lesbiske, bøsser, biseksuelle, transpersoner og interkønnede (LGBTI-personer) blev fremmet i flere medlemsstater. Samtidig var der i andre medlemsstater et tilbageslag mod den grundlæggende ret til ikke-forskelsbehandling.

FRA‘s UDTALELSE 2.4
EU-medlemsstaterne opfordres til fortsat at vedtage og gennemføre specifikke foranstaltninger, som har til formÃ¥l at sikre, at lesbiske, bøsser, biseksuelle, transpersoner og interkønnede (LGBTI-personer) fuldt ud kan udnytte deres grundlæggende rettigheder i henhold til EU-retten og national lovgivning. Medlemsstaterne bør træffe foranstaltninger til at imødegÃ¥ de skadelige virkninger af homofobiske og transfobiske udtalelser, som fremsættes af offentlige myndigheder eller embedsmænd. Medlemsstaterne bør tage tilgængelig dokumentation for forskelsbehandling i betragtning, herunder data fra FRA‘s anden LGBTI-undersøgelse, for at identificere og afhjælpe mangler i beskyttelsen pÃ¥ hensigtsmæssig vis. Der bør navnlig træffes foranstaltninger til at sørge for sikkerheden for unge LGBTI-personers sikkerhed i skolerne.

I februar 2019 opfordrede Europa-Parlamentet Europa-Kommissionen til at vedtage et nyt strategidokument for at fremme ligestilling for LGBTI-personer i de kommende år. Det vil følge op på Kommissionens liste fra 2016-2019 over tiltag til at forbedre LGBTI-personers ligestilling. I sit arbejdsprogram for 2020 medtog Europa-Kommissionen en særlig strategi for at sikre lighed for LGBTI-personer i hele EU.

I 2019 blev LGBTI-personers grundlæggende rettigheder fremmet i flere medlemsstater. Navnlig opnåede par af samme køn flere rettigheder, og love mod forskelsbehandling blev udvidet til udtrykkeligt at omfatte kønsidentitet eller kønskarakteristika.

I nogle medlemsstater forkastede parlamenterne imidlertid lovforslag om retlig anerkendelse af par af samme køn. I andre led retten til ikke-forskelsbehandling eller forsamlingsfriheden et tilbageslag med hensyn til LGBTI-personers ligestilling.

I 2019 gennemførte FRA sin anden LGBTI-undersøgelse. Resultaterne viser, at LGBTI-personer fortsat oplever forskelsbehandling på mange livsområder. Den 18. december vedtog Europa-Parlamentet en beslutning om offentlig forskelsbehandling af og hadefulde udtalelser om LGBTI-personer. Beslutningen gør status over de nuværende bekymrende tendenser, der er konstateret i hele EU.
Disse omfatter “angreb pÃ¥ LGBTI-socialcentre i flere medlemsstater, homofobiske og hadefulde udtalelser rettet mod LGBTI-personer, navnlig i forbindelse med valgkamp, og retlige instrumenter, der kan anvendes til at lægge begrænsninger pÃ¥ medier, uddannelse og adgang til andre former for indhold pÃ¥ en mÃ¥de, der uretmæssigt begrænser ytringsfriheden i forbindelse med LGBTI-forhold”.

Stigende intolerance og angreb pÃ¥ personers grundlæggende rettigheder fortsætter med at udhule de store fremskridt, der er gjort i Ã¥renes løb, konkluderes det i FRA‘s rapport om grundlæggende rettigheder 2020. EfterhÃ¥nden som Europa begynder at komme sig efter pandemien, ser vi en forværring af eksisterende uligheder og trusler mod den sociale samhørighed.

“Covid-19-pandemien har haft og vil fortsat have en stor indvirkning pÃ¥ alles grundlæggende rettigheder i EU. Vedvarende uligheder, chikane og fordomme vil sandsynligvis forværres,” udtaler FRA‘s direktør, Michael O’Flaherty. “Regeringerne skal sikre, at planlægningen af det “nye normale” fører til et retfærdigt og rimeligt samfund, der respekterer alle menneskers værdighed og sikrer, at ingen lades i stikken.“

FRA‘s rapport om grundlæggende rettigheder 2020 reflekterer over udviklingen og manglerne i beskyttelsen af menneskerettigheder i EU i det forløbne Ã¥r. I fokusafsnittet fremhæves det, hvordan EU’s charter om grundlæggende rettigheder er blevet mere synligt og har udløst en ny kultur for grundlæggende rettigheder pÃ¥ EU-plan. Men nationalt er bevidstheden om og brugen af chartret fortsat begrænset, til trods for at det har været retligt bindende i 10 Ã¥r. Den indsigt, der præsenteres, vil forhÃ¥bentlig tilskynde andre, herunder regeringerne, til at tage ejerskab over dette fremragende instrument – og give det styrke, sÃ¥ det virkelig kan hjælpe med at forvandle folks liv.

• Respekt for de grundlæggende rettigheder ved grænserne er fortsat en af de største udfordringer pÃ¥ menneskerettighedsomrÃ¥det i EU. Migranter er døde til havs og er blevet mødt med vold og afvisning ved landegrænserne. Visse medlemsstater har truet de humanitære redningsbÃ¥de. I andre har migranterne fortsat oplevet overbelægning og hjemløshed. Tilbageholdelsen af børn er ligeledes øget, herunder uledsagede børn, der stÃ¥r uden værger til at hjælpe dem.
  • Medlemsstaterne skal snarest stoppe dette misbrug af de grundlæggende rettigheder og udvikle effektive foranstaltninger til at beskytte børns rettigheder, navnlig for uledsagede børn.
• Børnefattigdommen i EU er en smule forbedret, men 1 ud af 4 børn er fortsat i risiko for fattigdom. Det betyder, at der stadig er børn, der gÃ¥r sultne i seng og lever under dÃ¥rlige forhold til skade for deres sundhed og uddannelsesmuligheder. Børn med udenlandske forældre er ringere stillet med 4 ud af 10 børn i risikogruppen. For børn med en enlig forælder er det 1 ud af 3.
  • EU bør vedtage initiativet om børnegaranti med klare mÃ¥l og tilstrækkelig finansiering til at nedbringe børnefattigdommen.
• Regeringer og virksomheder tager hurtigt de mulige fordele ved kunstig intelligens til sig. De etiske overvejelser og overvejelserne vedrørende grundlæggende rettigheder begynder at tage form, efterhÃ¥nden som Europa-Kommissionen og RÃ¥det for Den Europæiske Union udarbejder retningslinjer og lovgivning.
  • EU og medlemsstaterne skal sikre, at fremtidige forordninger omfatter tilbundsgÃ¥ende og gennemsigtige konsekvensvurderinger af de grundlæggende rettigheder vedrørende brugen af kunstig intelligens, kombineret med uafhængige tilsynsorganer.

I rapporten sammenfattes og analyseres den vigtigste udvikling pÃ¥ menneskerettighedsomrÃ¥det i EU i 2019. Der fremsættes forslag til tiltag, der omfatter EU’s charter om grundlæggende rettigheder og medlemsstaternes anvendelse heraf; ligebehandling og ikke-forskelsbehandling; racisme og intolerance i forbindelse hermed; integration af romaer; asyl, grænseanliggender og migration; informationssamfundet, privatlivets fred og databeskyttelse; børns rettigheder; adgang til domstolsprøvelse; og gennemførelsen af FN’s handicapkonvention.

FÃ¥ mere at vide ved at kontakte: media@fra.europa.eu/Tlf.: +43 1 580 30 653

* * *
[Indholdsfortegnelse] Links
Landerapporten om Danmark hos FRA på engelsk.

Omtale af landerapporterne med mulighed for at downloade landerapporterne for de enkelte lande.

Hovedrapporten af 4. juni 2020 “Fundamental Rights Report 2020” pÃ¥ engelsk hos FRA."

FRA’s udtalelser pÃ¥ dansk om rapporten hos FRA.

Pressemeddelelse af 11. juni 2020 på dansk om udgivelsen af rapporten hos FRA.