FSTB – foreningen for Støtte til Transkønnede Børn skrev dateret den 27. november til social og indenrigsminister Astrid Krag med kopi til Ligestillingsudvalget med spørgsmÃ¥l om fra hvilken navneliste, børn og unge vælger navn ved navneskift, og hvor mange, der vælger fra de forskellige lister.
Ligestillingsudvalget har registreret henvendelsen den 28. november 2019 som: LIU Bilag 33. Alm. del. Samling: 2019-20) .
Skrivelsen gengives herunder.
Fra: FSTB – Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn [mailto:fstb@fstb.dk]
Sendt: 27. november 2019 19:18
Til: min@sim.dk
Cc: Gitte Ravn Jensen <Gitte.Jensen@ft.dk>
Emne: Rettelse: Tal på anvendelsen af navnelovens muligheder for at lade børn og unge transpersoner optage navn i tråd med deres kønsidentitet
Kære Social og Indenrigsminister Astrid Krag
Jeg skriver til dig pÃ¥ vegne af FSTB – Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn i lyset af den seneste debat om en lovgivning, der af hensyn til barnets bedste skal give børn og unge mulighed for at anmode om et nyt juridisk køn.
I vores forening arbejder vi aktivt for at bedre levevilkår og trivsel for børn og unge transpersoner. Vi ved fra internationale erfaringer og forskning, at en sådan ordning vil have en gavnlig effekt på børn og unge transpersoners trivsel og mentale helbred. Vi er derfor glade for at regeringen behandler emnet med seriøsitet. Da vi fra samme forskning ved at børn, der tidligt støttes i deres kønsidentitet, oplever øget trivsel og mentalt helbred i forhold til de der tvinges til at vente, ønsker vi for børnenes bedste at en ordning i givet fald skal give børnene mulighed for at anmode om et nyt CPR nummer uden aldersbegrænsning eller andre forsinkende foranstaltninger.
Jeg kan forstå at kritikere af en sådan ordning har rejst bekymringer for hvorvidt det åbner mulighed for misbrug. I vores forening er vi ikke bekendt med eksempler på misbrug af de øvrige muligheder der ligger i lovgivningen for at udtrykke sit køn anderledes end det, der er tildelt ved fødslen.
De øvrige muligheder jeg tænker på her er bekendtgørelse om pas §4 stk 5, der giver mulighed for X i passet i stedet for M eller F, navnelovens §13 stk 3, der giver mulighed for at optage et navn fra listen af henholdsvis drenge- og pige-listen modsat det tildelte køn, samt navnelovens §14 stk 1 og §16 stk 1, der giver mulighed for at optage et navn der både kan betegne drenge og piger. alle ordninger i øvrigt uden aldersbegrænsning.
Jeg anmoder derfor nu ministeren om du kan bekræfte vores positive indtryk af lovgivningens anvendelse? At der ikke i nævneværdigt omfang foreligger sager, hvor bekendtgørelse om pas §4 stk 5 samt navnelovens §13 stk 3 misbruges til at skade børn?
Da navnelovens §13 stk 3 indebærer en vis bureaukratisk proces, med godkendelser gennem Familieretshuset på baggrund af en vurdering fra enten Rigshospitalet eller Aalborg universitetshospital, vælger de fleste børn og unge transpersoner vi kender til, at søge om nyt navn fra listen af navne der både kan betegne drenge og piger. Af hensyn til debatten anmoder jeg nu om du har mulighed for at oplyse følgende:
Hvor mange børn og unge under 18 skifter fornavn til et, der både kan betegne drenge og piger?
Til sammenligning:
Hvor mange børn og unge under 18 skifter fornavn til et fra listen af godkendte navne der betegner det modsatte køn end det barnet er tildelt?
Hvor mange børn og unge under 18 skifter fornavn til et fra listen af godkendte navne i overensstemmelse med det køn barnet er tildelt fra fødslen?
Igen, benytter jeg lejligheden for at takke regeringens for dens positive fokus på børnenes bedste.
Denne henvendelse er sendt med kopi til folketingets ligestillingsudvalg.
Med venlig hilsen
Helge Sune Nymand
Næstforperson
FSTB – Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn
www.FSTB.dk
fstb@fstb.dk
* * *
Folketingets journal vedr. henvendelsen.
Henvendelsen i pdf-format hos Folketinget.