
FTM International USA |
FTM International (FTMI) er antageligvis både den ældste og største forening for transmænd – kvinde til mand (FtM) transseksuelle og transvestitter. Foreningen blev stiftet af Lou Sullivan – Louis Graydon Sullivan – i december 1986.
FTM International yder støtte og hjælp samt arrangerer møder for FtM‘er (kvinde til mand) og deres familier i byer over det meste af verden.
Der er medlemmer fra og afdelinger i mere end 17 lande.
Alene foreningen i San Francisco har over 300 medlemmer og afholdt i løbet af 2005 148 møder.
I september 1987 begyndte Lou Sullivan endvidere at udgive tidsskiftet FTM Newsletter en gang i kvartalet.
Da Lou var døende, gik Jamison Green på begæring fra Lou ind i ledelsen af foreningen og overtog udgivelsen af tidsskriftet, som han gjorde til en integreret del af FTM International.
Foreningen udgiver også årsskriftet FTM Yellow Pages, som indeholder praktiske informationer for FtM‘er af meget bred karakter så som oversigter over forretninger, hoteller m.v.
Gennem årene har foreningen haft meget prominente mennesker som præsidenter og i ledelsen i øvrigt. Her skal alene nævnes stifteren Lou Sullivan og Jamison Green, Dion Manley og Stephen Whittle.
Lulu med en oversigt over FTM Internationals tidsskrifter og mulighed for at købe dem.
* * *
9. februar 2020. Foreningens hjemmeside “www ftmi com” er død. Det har ikke været mig muligt at finde oplysninger om hvorvidt foreningen fortsat eksisterer. Tina Thranesen