Hanne er gift med Karen. Nej – Hanne er gift med Frank.
Nej – Hanne er gift både med Karen og Frank!
Karen og Frank er nemlig den samme person – for Frank er transvestit.
Læs Hannes levende beskrivelse om, hvordan det er at være gift med en transvestit. Hanne har formået at beskrive følelser og tanker såvel som små episoder på en måde, så du – om du er kvinde, mand eller transvestit – vil nikke genkendende.
Tina Thranesen.
* * *
Af Hanne – TV-kone den 18. november 2000.
Gift med en transvestit – TV-konens bekendelser
De fleste kvinder synes, trans`er og dragqueens er herlige. – Bare det ikke er deres egne mænd!!!
Hvad gør man, når man opdager, at èns mand er transvestit?
Hvilke problemer, udfordringer og spekulationer melder sig på det tidspunkt – og henad vejen? Hvorfor er det så svært indimellem? Hvorfor hænder det, at vi elsker manden, men hader hans kvindelige side? Føler vi os truet? Er vi kønsrolle-forvirrede, eller hvad er det, der sker?
Ja – JEG har ikke løsningen, men håber gennem denne lille fortælling af VORES historie, at afdække bare en lille smule af, hvad det er, der foregår, når manden også er kvinde……..
Min mand, Frank og jeg levede et levende og særdeles aktivt og eksperimenterende sexliv i vort ægteskab. Vi skulle prøve det hele. Leve alle vore fantasier ud – i hvert fald alle dem, der kunne lade sig gøre. Og det var en del…….
På et tidspunkt legede vi med lidt bondage. En aften havde jeg bundet ham til sengen og ydmygelserne skulle begynde…….Bind for øjnene og alt efter kunstens regler – og så iførte jeg ham et par af mine strømpebukser! Jeg syntes selv, det kunne være meget sjovt at se manden med strømpebukser på – og begejstringen inde under……DET GJORDE LYKKE – og stor var begejstringen……….meget stor…….meget længe……..mange gange………..HVAD VAR DET?
Vi talte ikke så meget om “episoden” – men en dag, jeg kom uventet tidlige hjem fra arbejde, fandt jeg min mand i sengen, under dynen, med et pudsigt udtryk i øjnene. Årsagen: Han lå med mit undertøj!
Dette udløste noget af en krise – hos mig….Jeg syntes, det var noget underligt noget – var han mon bøsse eller hvad? Og jeg følte mig gået for nær, for hvor mange gange havde han måske så haft mine trusser på? Ok – vi har fælles-eje i ægteskabet, men alligevel…… Skulle jeg gå min vej? Skulle jeg bede HAM gå? Det var da noget perverst noget! Men vi satte os og snakkede om det. Han fortalte, at han kunne altså ikke stå for det
lækre stof, som dameundertøj var lavet af.
Nå, tænkte jeg. Han har nok èt eller andet ødipus-kompleks fra barndommen. Enten havde hans mor været ond, kold og kynisk over for ham – ellers havde hun nok forkælet ham over alle grænser – beskyttet ham mod faderen osv. osv.
Nu er der bare det ved det, at mine svigerforældre er alletiders mennesker og helt “normale” – har givetvis opdraget deres 2 drenge helt normalt osv. Men jeg ville så gerne finde en årsag!!! Det har jeg (vi) endnu ikke fundet – leder heller ikke efter det mere. Sådan er det bare!
Så kom tiden, hvor jeg accepterede Franks hang til dametøj. Jeg krævede bare, at han lod mit være i fred og købte noget selv. Min undertøjsskuffe vil jeg sgu gerne ha` for mig selv. Men skulle han være dame, skulle han altså også se ordentlig ud. Vi købte tøj og sko, vi købte paryk, han lærte at lægge make-up og neglelak. Det var ligesom at få en barbie-dukke at købe tøj til og klæde på. Vi gik sågar ud i byen som 2 piger – og jeg dummede mig et par gange ved at råbe hans navn (altså Frank) højt gennem en butik. Kunne ikke forstå, han ikke reagerede! Han hed nu Karen, når han var omklædt. Jeg har sågar kaldt på ham på et dametoilet på en tankstation, hvor vi opholdt os i hver sin “bås” for at tisse. Det faldt ikke i god jord – slet ikke hos de andre besøgende på toilettet……Han elskede også at blive domineret som slave-tøs. Fint. Han blev iført stuepige-uniform, og jeg kostede rundt med ham og fik gjort rent og vasket op af en meget lykkelig stuepige. Perfekt.
En gang sad Frank i dametøj og min store søn kom uventet hjem og gik bare ind.
I forvirringen forsvandt Frank ned under køkkenbordet ved hvilket, vi sad.
Min søn spurgte: “Hvorfor sidder Frank under bordet?” Den aften måtte vi naturligvis forklare sønnike, hvad det gik ud på. Nu kan vi grine af det, men det var ikke sjovt lige den aften. Sønnen er for øvrigt totalt ligeglad, så vi behøvede ikke at have været så forhippede på at skjule det for ham. Han var 20 år.
Med hensyn til sex-livet, var der i starten noget utroligt ophidsende ved en “dame” med en tissemand inde under nederdelen.
Men ind imellem kom der nogle problemer. Hvor var min mand blevet af? Jeg havde altså ikke giftet mig med en kvinde, og jeg var (er) ikke lesbisk. Det begyndte at irritere mig. Frank har en betydningsfuld stilling, hvor han sidder og tager store beslutninger om mange penge. Han er derfor til daglig iført klassisk herretøj med skjorte og slips osv. Men han har nylonstrømper på indeunder, fandt jeg ud af.
Pludselig var det hver dag, jeg blev konfronteret med det. Han er stort set hårløs, alt bliver ivrigt barberet af (også hans pæne overskæg røg sig en tur). Man kan jo heller ikke have mandehår på benene, hvis man skal have nylonstrømper på. Som “kvinde” kan man heller ikke have hår under armene osv. Selv håret på hovedet er næsten væk – det falder dog af af sig selv……..*SS*
Jeg blev SÅ træt af det ind imellem. Når jeg forsøgte at liste en hånd ind under hans dyne om aftenen, fik jeg fat i et par nylonstrømpe-ben………underlig fornemmelse. Vi aftalte så, at jeg bare skulle bede ham tage det af, hvis jeg havde lyst til sex. Det gjorde jeg så et par gange – men hvad med spontaniteten?
Om der ligger noget fetish i dette med de strømper, det gør der sikkert. Han føler sig tryg med dem på. Men JEG ser kun et par nylonstrømper med min mandekvinde i. Dèt tænder jeg bestemt ikke på.
Jeg har spekuleret meget på, hvad det er, der sker. Føler jeg min kvindelighed truet? Jeg mener – hvis han er både mand og kvinde – hvor kommer så jeg ind i billedet her i foretagenet? Og JEG gider i hvert fald ikke iklæde mig nylonstrømper og silkeundertøj, når HAN også gør det! Så kan det jo ikke være så spændende på mig – endskønt jeg udfylder det lidt bedre…..foroven i hvert fald. Er jeg jaloux på Karen?
Men det er også dobbelt-moralsk, ikke? Vi med tv-mænd har de mest probre mænd i verden. Aldrig en negl, der er for lang eller flosset. Aldrig hård hud under hælene og aldrig store duske under armene – og altid pinligt rene og velduftende. Derudover er de, sikkert på grund af deres veludviklede feminine side, smaddergode at snakke følelser med. Det kan macho-mænd ikke!
Så vi vil godt have de gode ting ved tv`erne – men alligevel skal de være Mænd! Det er ambivalent, så det batter!
Det næste skridt for at komme videre er nu at følge nogle råd fra andre tv-ægteskaber om at lave aftaler om, hvor ofte Frank skal være Mand – og hvor ofte, han så til gengæld må være gennemført kvinde – i stedet for halvt af hvert. Det er utilfredsstillende for os begge. Så det bliver spændende. Vi elsker jo hinanden og er villige til at kæmpe for sagen. Det SKAL kunne lade sig gøre at være, som man nu èngang er. Han er jo det samme mennesker – bare med 2 forskellige sider.
Nu har vi så “chatten”. Dèr løb jeg ind i nogle meget søde tv‘er – og vi har igennem flere år snakket meget sammen om emnet. Jeg har lært, at det ikke kun er MIN mand, der er “sådan” – og så sandelig også, at mange “TV-koner” har deres problemer med at acceptere det. Måske kan vi på et tidspunkt arrangere en “TV-kone-chat”, hvor vi kan hjælpe hinanden, ligesom vores mænd hjælper hinanden. Måske var en slags “brevkasse” en god idè – hvem vèd? Måske skulle vi arrangere, at når vores tv-mænd har komsammen, kunne vi have kone-komsammen imens. Jeg er overbevist om, at vi kan hjælpe hinanden – og dermed
også vores mænd. Det MÅ ku lade sig gøre! Kom med nogle forslag!