Gwen Amber Rose Araujo. 17-årig transseksuel dræbt af fire unge mænd i Newark, Californien, USA den 4. oktober 2002.


Gwen Araujo
Gwen Araujo
Den 17 årige (mand til kvinde) transseksuelle Gwen Amber Rose Araujo fra Newark, Californien, USA blev sidst set i live torsdag den 3. oktober 2002, hvor hun deltog i en privat fest.
Onsdag den 16. oktober 2002 fandt politiet liget af Gwen gemte i en grotte nær Silver Fork Campingplads i Placerville knap 200 km. nordøst for Newark.
Fredag den 25. oktober 2002 blev Gwen bisat fra St. Edward’s Kirke i Newark, Californien. Flere hundrede mennesker var mødt op. Under højtideligheden blev 17 sommerfugle sendt op i luften – en hvor hvert Ã¥r, Gwen nÃ¥ede at leve.
Hendes moder udtalte bl.a.: “Angels don’t have a gender and he’s my angel now. I know that he’s safe somewhere where no one can hurt him.”

Gwen blev født den 24. februar 1985 som dreng og fik navnet Edward og blev kaldt Eddie. Imidlertid følte hun sig som pige, og fra hun var 14 år klædte hun sig som pige og lod sit hår gro,
Hun anvendte “Gwen” som fornavn efter sin favoritsangerinde, Gwen Stefani fra gruppen No Doubt. Til tider brugte hun ogsÃ¥ fornavnet Lida.
Gwen drømte om at blive makeup artist i Hollywood. Hun er beskrevet som smuk – bÃ¥de indvendig og udvendig.

Sylvia Guerrero, Gwens 38 årige moder støttede fuldt ud Gwens ønske om at leve som kvinde.

* * *
Selve drabet, politiets efterforskning og de efterfølgende retssager
Gwen deltog i en privat fest den 3. oktober 2002 hos Jose Antonio Merel.
Da Gwen ikke kom hjem, efterlyste hendes moder, Sylvia Guerrero hendes forsvinden til politiet, der indledte en efterforskning.

Politiets efterforskning førte til anholdelse af den 19-årige unge mand Jaron Chase Nabors.
Nabors forklarede, at han passivt så på, at tre af hans venner trak Gwen ud i en garage, hvor de over ca. to timer forøvede vold mod hende og til sidst strangulerede hende til døde.
De kørte Gwens lig knap 200 km. bort og gemte det i en grotte nær Silver Fork Campingplads i Placerville nordøst for Newark. Jaron Chase Nabors erkendte at have deltaget i bortskaffelsen af liget.

Onsdag den 16. oktober 2002 fandt politiet liget af Gwen, efter at Nabors havde påvist stedet.
Gwen var bundet på hænder og fødder og iført den mininederdel, hun havde på ved festen.
Samme dag blev to af Jaron Chase Nabors venner anholdt.
Det drejede sig om den 22-Ã¥rige Michael William Magidson og den 23 Ã¥rige Jose Antonio Merel – begge fra Newark.

Lørdag den 16. november 2002 blev endvidere den 22-årige Jason Michael Cazares fra Fremont anholdt.
Michael William Magidson blev senere løsladt mod kaution for at deltage i et narkoafvænningsprojekt, medens de tre andre forblev fængslede.

Den 10. januar 2003 oplyste den offentlige anklager, at Michael William Magidson havde forklaret, at han var den første, som slog Gwen, og at han bandt et reb om hendes hals.
Anklageren oplyste endvidere, at der var rejst tiltale for drab mod de fire unge mænd – Michael William Magidson, Jose Antonio Merel, Jason Michael Cazares og Jaron Chase Nabors.

Onsdag den 29. januar 2003 blev der afholdt et forberedende retsmøde i Hayward.
Den offentlige anklager fremførte, at den 17-Ã¥rige Gwen, som var født som mand, men som følte og mente, at hende rigtige køn var en kvindes, af de tiltalte i fællesskab, brutalt og med koldt blod blev slÃ¥et og stranguleret til døde, ja nærmest likvideret under en fest i Newark, Northern California, da de opdagede, at den kønne pige (Gwen), som de kendte som “Lida”, biologisk var en mand.
Anklageren fremførte videre, at Gwen havde haft seksuelt forhold Michael William Magidson og Jose Antonio Merel i løbet af sommeren 2002, og at de på det seneste havde diskuteret, om hun biologisk var en mand eller en kvinde, og at de under festen besluttede at finde ud af det.

Gennem vidneforklaringerne fra deltagerne i festen kom det frem, at Jose Antonio Merel havde skubbet Gwen op mod en væg og skreget: “Er du en pige”, at Michael William Magidson flere gange slog Gwen i hovedet, sÃ¥ han fik blod pÃ¥ hænderne, og at han klemte om Gwens hals, sÃ¥ hun havde svært ved at trække vejret.

Under et retsmøde, som fandt sted mandag den 24. februar 2003 – Gwens fødselsdag, hvor hun ville være fyldt 18 Ã¥r – erklærede Jaron Chase Nabors sig skyldig i “manslaughter” (vold med døden til følge). Han erklærede sig endvidere villig til at vidne mod sine venner mod, at tiltalen mod ham selv “kun” ville være “manslaughter”, og at han ville fÃ¥ en dom pÃ¥ højest 11 Ã¥rs fængsel.
Jaron Chase Nabor bekræftede over for dommeren, at han var bekendt med, at han derved både afgav vidneforklaring mod sig selv og de andre tiltalte i drabssagen.

Jaron Chase Nabors forklarede, at Jose Antonio Merel og Michael William Magidson ved tidligere lejligheder havde haft sex med Gwen, og at de var begyndt at blive i tvivl om hendes køn, da de hørte historier om, at hun ikke var en pige, men mand.
Da volden mod Gwen startede, forlod han og Jason Michael Cazares stedet et stykke tid for at købe øl. Da de kom tilbage, sad Gwen i en sofa med blodigt ansigt.
Gwen blev yderlig slået nogle gange af Michael William Magidson, som herefter bandt Gwen på hænder og fødder med noget reb. Med blodet dryppede blev hun trukket ud i en garage.
Han forklarede videre, at han derefter forlod garagen, men nåede at se, at Michael William Magidson lagde et reb om halsen på Gwen.
Da han kom tilbage til garagen, var Gwen lagt på ladet af en pickup.
De kørte herefter alle fire af sted i pickuppen i den hensigt at finde et sted at begrave liget af Gwen.
Under kørslen fortalte Michael William Magidson, at han havde strammet et reb om halsen på Lida (Gwen) og var blevet ved med at stramme rebet.
Cazares fortalte under køreturen, at han havde slået Gwen i hovedet med en skovl for at være sikker på, at hun var død.
PÃ¥ stedet, de valgte at begrave Gwen, gravede de et hul, hvori de lagde hende og smed sten, jord og grene over liget.
Medens dette stod på, sagde Jose Antonio Merel, at han var så gal, at han kunne have slået hende endnu mere.
Herefter kørte de hjem og var enige om ikke at fortælle noget til nogen.

Men, fortalte Jaron Chase Nabors, han ringede alligevel til en ven og fortalte om, hvad der var sket.

Tirsdag den 18. marts 2003 besluttede dommeren, at der var sÃ¥ bestyrket mistanke om, at Jason Michael Cazares, Jose Antonio Merel, og Michael William Magidson havde dræbt Eddie “Gwen” Araujo, og at der var tale om hate crime.
(Flere lande, bl.a. USA har i deres straffelov en paragraf om hate crime, som gør det til en skærpende omstændighed, hvis der begås voldelig kriminalitet mod en person blandt andet på grund af dennes køn. I USA kan det give op til ekstra 4 års fængsel).
Domsforhandling mod Jaron Chase Nabors ville blive behandlet særskilt.

De tiltaltes forsvarere gjorde derimod gældende, at de unge mænd ikke havde haft til hensigt at dræbe Gwen, men at tingene udviklede sig uheldigt ligesom en lille lue, som pludselig var et stort bål. De unge mænd havde følt sig voldsomt forurettede, da de opdagede, at den unge kvinde, nogle af dem havde haft seksuelt forhold til, biologisk var en mand.
Forsvarerne anvendte dermed det i USA meget anvendte begreb køn. Hun fik spredt Gwens ben og tog hende i skridtet, hvor hun fik fat i Gwens mandlige kønsorganer, og skreg: “Jeg kan ikke tro det, men det er helt afgjort en mand”.
Videre forklarede Nicole Brown, at hun sagde til Gwen, at det nok var bedst, at hun forlod huset.
Men da Gwen var pÃ¥ vej mod døren, blev hun stoppet af Michael William Magidson, som sagde “Hvor tror du, at du skal hen?”, hvorefter han først skubbede til Gwen og derefter tog kvælertag pÃ¥ hende. Andre tilstedeværende fik ham dog trukket væk fra Gwen.
Senere så Nicole Brown, at Michael William Magidson havde blod på sine arme.
Nicole Brown forlod kort efter selv huset.

Jason Michael Cazares forklarede i retten, at han var uskyldig.
Han havde set Michael William Magidson og Jaron Chase Nabors i slagsmål med Gwen, og at han flere gange forsøgte at stoppe det, da han jo troede, at Gwen var en kvinde.
Imidlertid fortalte Michael William Magidson ham, at Gwen var en mand. Han gik derefter uden for huset. Da han kom ind igen, forklarede Jason Michael Cazares videre, sÃ¥ han Jaron Chase Nabors komme ind fra garagen. Jaron Chase Nabors sÃ¥ ud, som om han havde set et spøgelse, og sagde: “Hun er død, hun er død”.

Jason Michael Cazares forsvarer beskyldte under sin afhøring af Jaron Chase Nabors denne for at være fuld af løgn, og for at være den, som havde slÃ¥et Gwen med en skovl, og at han nu forsøgte at “redde sin egen røv” ved at være anklagerens vidne og sÃ¥ beskylde Jason Michael Cazares for at have gjort, hvad han faktisk selv havde bedrevet.

Dette benægtede Jaron Chase Nabors og fastholdt, at han fortalte sandheden.

De tiltalte Jason Michael Cazares, Jose Antonio Merel ønskede ikke at afgive forklaring.

Anklageren i sagen gjorde i sin procedure gældende, at de tre unge mænd – Michael William Magidson, Jose Antonio Merel og Jason Michael Cazares skulle dømmes for “First-degree murder” (forsætligt drab), da de havde været fælles om at forøve vold mod Gwen og om at have stranguleret hende til døde, og at det var hate crime – skærpende omstændigheder, da de havde gjort det efter at være blevet bekendt med Gwens biologiske køn, og at der nærmest havde været tale om en likvidering.

Forsvarerne gjorde i deres procedure gældende, at deres klienter højst kunne dømmes for “Manslaughter” (vold med døden til følge), og at de, da de blev bekendt med Gwen biologisk var en mand, nærmest havde handlet i seksuelt forhold til en mand.

“Manslaughter” (vold med døden til følge) kan i USA give op til 11 Ã¥rs fængsel.
“Second-degree murder” (forsætligt drab) kan give op til 15 Ã¥rs fængsel eller livstidsfængsel.
“First-degree murder” (planlagt/aftalt og forsætligt drab) kan give op til 25 Ã¥rs fængsel eller livstidsfængsel.
kan give en tillægsstraf på op til 4 års fængsel.

Torsdag den 3. juni 2004 trak nævningene sig tilbage for at votere. Nævningene bestod af 8 mænd og 4 kvinder.

Tirsdag den 22. juni 2004 meddelte formanden for nævningene til dommeren, at de måtte opgive at nå frem til en afgørelse. De havde på dette tidspunkt voteret i ni fulde dage og to gange konsulteret dommeren for dels at se videoptagelser af nogle af afhøringerne og dels få afklaret nogle spørgsmål.
Nævningene fastslog, at de tre tiltalte var skyldige i forsætligt drab og forkastede dermed fuldstændig forsvarernes påstand om, at der alene var tale om vold med døden til følge.
Men nævningene kørte fast pÃ¥ spørgsmÃ¥let, om de tre var skyldige i “first-degree murder” eller “second-degree murder”, idet der var 10 nævninge, der ville frikende Jose Antonio Merel og Jason Michael Cazares for “first-degree murder”, medens 2 nævninge ville dømme dem..
Vedr. Michael William Magidson var der 7 nævninge, som ville frikende ham for “first-degree murder”, medens 5 nævninge ville dømme ham.

Da nævningene således ikke kunne nå frem til en enig afgørelse, måtte dommeren slutte retssagen uden, at der blev afsagt dom.

Onsdag den 23. juni 2004 meddelte anklageren, at der ville blive indledt en ny retssag, og at der den 30. juli 2004 skulle afholdes et retsmøde, hvor datoen for starten på den nye retssag ville blive fastlagt.

* * *
Søgte navneskift for den dræbte Gwen Araujo
Den 13. februar 2004 bad Sylvia Guerrero, moder til Gwen Araujo offentligt om, at Gwen ikke blev omtalt ved fødenavnet Edward/Eddie, men omtalt og husket som Gwen Amber Rose Araujo.

Den 25. maj 2004 indsendte Sylvia Guerrero ansøgning til Fremont Hall of Justice i Californien om at få tilladelse til navneskift for sin dræbte teenager til Gwen Amber Rose Araujo.

Den 23. juni 2004 afsagde retten (California Superior Court) kendelse om, at den dræbte Eddie Arujos navn ændredes til Gwen Amber Rose Araujo.
Der forelå ikke fortilfælde for ændring af en afdød teenagers navn, hvilket var grunden til, at retten var en måned om at træffe afgørelsen.

* * *
Fredag den 30. juli 2004 fastsatte retten, at en ny retssag mod de tre tiltalte skulle begynde den 9. maj 2005.

Mandag den 1. august 2004 kl. 1015 blev Jason Michael Cazares løsladt fra Santa Rita county fængslet i Dublin, Californien efter indbetaling af 1 mill. $ i kaution.

* * *
Den anden retssag
Mandag den 9. maj 2005 startede den anden retssag mod de tre tiltalte.
Jose Merel, Michael Magidson og Jason Michael Cazares afgav denne gang forklaring for retten, hvilket de valgte ikke at gøre under den første.
Forklaringerne var meget modsatrettede, og de bagatelliserede hver især deres egen deltagelse og beskyldte delvist den anden og Jason Cazas for at være de egentlige drabsmænd. De erkendte dog alle at have forvoldt Gwens død, men hævdede, at det ikke var deres hensigt at dræbe hende.
Under den første retssag gjorde forsvarerne meget ud af at postulere, at de unge mænd handlede i sex med en mand og ikke med en kvinde.
Denne påstand blev også omend i noget nedtonet form fremført denne gang.

Forsvareren for Jason Michael Cazares påstod torsdag den 9. juni 2005 i sin afhøring af anklagemyndighedens kronvidne, Jaron Nabors, at denne løj for at gøre sin egen deltagelse i drabet på Gwen mindre.

Torsdag den 8. september 2005 meddelte nævningene, at de var nået til en afgørelse vedrørende to af de tre tiltalte.
Fredag den 9. september spurgte de dommeren, om det ville få indflydelse på deres afgørelse om disse to, hvis de endte med ikke at kunne nå til enighed om en afgørelse om den tredje.
Dommeren svarede, at det ville ikke få nogen indflydelse. Det ville i givet fald være op til retten at afgøre, om der ville kunne føres en tredje retssag mod den tredje tiltalte.
Videoreportage om retssagen.

Mandag den 12. september 2005 kl. 1625 (USA vestkyst tid – tirsdag den 13. september 2005 kl. 0125 dansk tid) meddelte nævningene, at de havde fundet Michael Magidson og Jose Merel skyldige i “second-degree murder”.

Den 18. november ville det i retten blive oplyst, om anklagemyndigheden ville føre en tredje retssag mod Jason Michael Cazares.
De to dømte blev ikke dømt for hate crime.
Strafudmålingen for Michael Magidson og Jose Merel blev ikke afgjort samtidig med offentliggørelse af skyldsspørgsmålet.

Vedr. den tredje tiltalte – Jason Michael Cazares, kunne nævningene ikke nÃ¥ til enighed. De endte med stemmetallet 9 – 3 for at dømme ham pÃ¥ lige fod med de to andre.

Den 16. december 2005 erkendte Jason Michael Cazares sig i et retsmøde skyldig i uagtsomt manddrab, hvorved det ikke blev nødvendigt med en tredje retssag.

Den 26. januar 2006 offentliggjorde Sylvia Guerrero et læserbrev om sine følelser dagen før retten skulle offentliggøre længden pÃ¥ straffene over de unge mænd, der dræbte hendes datter – Gwen Arujo. Læserbrevet “Livet efter Gwen” i dansk oversættelse.

Den 27. januar 2006 afleverede Sylvia Guerrero et meget følelsesladede brev til retten kort før længden på gerningsmændenes straffe blev bekendtgjort. Sylvia Guerreros brev til retten i dansk oversættelse.

Torsdag den 27. januar 2006 blev udmålingen af straffene mod de tre dømte unge mænd bekendtgjort.
Michael Magidson fængsel i 15 år til livstid.
Jose Merel fængsel i 15 år til livstid.
Jason Michael Cazares fængsel i 6 år.

Den 31. marts 2006 påbegyndte Jason Michael Cazares afsonig af sin 6 år lange fængselsdom. Han var den 1. august 2004 blevet løsladt mod en kaution på 1 mill. $ og havde fået lov til at vente med at påbegynde afsoningen til efter sin søns fødsel.

Den 23. maj 2006 meddeltes, at retssagen mod Jaron Chase Nabors, anklagemyndighedens kronvidne var fastsat til at starte den 4. august 2006. Da han var anklagemyndighedens kronvidne, havde retssagen mod ham afventet den endelige dom over de tre andre unge mænd.

Den 25. august 2006 blev Jaron Chase Nabors idømt 11 års fængsel.
Han havde ved et retsmøde den 24. februar 2003 erklæret sig skyldig i “manslaughter” (vold med døden til følge).
Hermed afsluttedes sagen om drabet på Gwen.

Tilbage sidder familien med smerten. De fire gerningsmænd har efter udstået straf mulighed for at begynde et nyt liv. Det har Gwen ikke.
Men mindet om Gwen Amber Rose Araujo lever. Næppe nogensinde har et drab på en transseksuel medført så megen omtale.

Den 13. maj 2009 blev dommene over Jose Merel og Michael Magidson stadfæstet af appelretten.

* * *
Den 28. september 2006 godkendte den californiske guvernør, Arnold Schwarzenegger en lov, der forbyder at anvende begrebet gay panic i retssager som undskyldende faktor. Loven hedder A.B. No. 1160″ med undertitlen “the Gwen Araujo Justice for Victims Act” som minde om og ære for Gwen Araujo.

Den 19. juni 2006 var der præmiere på fjernsynsfilmen om Gwen: a girl like me.
Den 10. marts 2007 var der præmiere på dokumentarfilmen Trained in the Ways of Men.

* * *
Artikel om Gwens baggrund den 19. oktober 2002 i SF Gate bragte.
Omtale af drabssagen på Wikipedia.