Sagen H. mod Finland – Application no. 37359/09 – blev indbragte for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol af H., idet de finske myndigheder kun ville ændre hendes personnummer fra et mandligt til et kvindeligt og dermed reelt anerkende hendes mand til kvinde kønsskifte, hvis hendes og hustruens ægteskab ændredes til et registret partnerskab. Hun henviste til artiklerne 8 og 14 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol afsagde dom i sagen den 13. november 2012.
Spring til dommen.
Klageren blev født i 1963 som mand, men har altid følt sig som kvinde. I 1996 giftede hun sig med en kvinde, og i 2002 fik de sammen et barn.
I 2004 fik hun det dårligere, og i 2005 søgte hun lægehjælp. I 2006 blev hun diagnostiseret som transseksuel og har siden levet som kvinde. Den 29. september 2009 fik hun foretaget en mand til kvinde kønsskifteoperation.
Den 7. juni 2006 ændrede hun sit fornavn og fik dette indført i sit pas og kørekort. Hun kunne imidlertid ikke få ændret sit personnummer og sin kønsbetegnelse, der stadig anfører hende som mand.
I perioden fra 2007 til 2009 blev sagen behandlet af alle tilgængelige retsinstanser, som i kort form omtale herunder.
Den 12. juni 2007 anmodede hun retten om at bekræfte, at hun var kvinde, og om at få ændret sit mandlige personnummer ændret til et kvindeligt.
Den 19. juni 2007 afviste retten hendes anmodning. Da hun var gift, og hverken hun eller hustruen ville skilles eller konvertere deres ægteskab til et registreret partnerskab, kunne det nye køn ikke indføres i folkeregistret.
Den 6. juli 2007 ankede hun afgørelsen til en højere retsinstans.
Den 5. maj 2008 afgjorde den højere retsinstans anken med samme begrundelse som den første retsinstans.
Den 8. maj 2008 ankede hun afgørelsen af 5. maj 2008 til den øverste administrative domstol. Hun anmodede endvidere om, at der inden afgørelsen blev rettet forespørgsel til EU-Domstolen om fortolkningen af artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Den 3. februar 2009 afviste den øverste administrative domstol hendes anke.
Den 29. oktober 2009 indgav hun endnu en anke til den øverste administrative domstol med anmodning om, at afvisningen af 3. februar 2009 blev omgjort, så sagen kunne behandles.
Den 18. oktober 2010 afviste den øverste administrative domstol hendes anke af 29. oktober 2009.
Den 29. august 2007 ansøgte hun Folkpensionsanstalten om refusion af udgifterne til kønshormonerne, som var en del af hendes behandling.
Den 5. oktober 2007 afviste Folkpensionsanstalten hendes ansøgning, idet hun skulle have et nyt personnummer, inden hun var berettiget til refusion.
Den 11. oktober 2007 klagede hun til den sociale ankestyrelse over afgørelsen fra Folkpensionsanstalten.
Den 21. januar 2010 omgjorde den sociale ankestyrelse afgørelsen af 5. oktober 2007og bestemte, at hun var berettiget til at få refunderet sine udgifter til kønshormoner.
Da denne afgørelse ikke blev anket, var den endelig.
På et ukendt tidspunkt klagede hun til Ombudsmanden for ligestilling over, at hun ikke kan få et nyt kvindeligt personnummer.
Den 30. september 2008 meddelte Ombudsmanden for ligestilling, at hun ikke kunne tage stilling til sagen, da den verserede ved domstolene.
* * *
Den 13. november 2012 afsagde Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol dom i sagen. [Retur]
Sagen startede oprindeligt ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol den 8. juli 2009 med påstand om overtrædelse af artikel 8 og artikel 14 i konventionen.
Den 23. marts 2010 besluttede Domstolen også at behandle sagen i henhold til artikel 12 i konventionen.
Domskonklusionen
Vedrørende artikel 8 i konventionen – Ret til respekt for privatliv og familieliv.
I dommen anføres det, at godt nok udsættes klageren for problemer på grund af, at hendes personnummer og hendes køn efter kønsskiftet ikke svarer overens, men hun havde mulighed for at få ændret sit ægteskab til et registreret partnerskab.
Den finske lov tillader ikke ægteskab mellem to personer af samme køn, men da der er mulighed for to personer af samme køn at indgå i et registreret partnerskab, findes det ikke at stride mod artikel 8 i konventionen.
Vedrørende artikel 12 i konventionen – Ret til at indgÃ¥ ægteskab.
I dommen anføres det, at klageren har været lovformligt gift siden 1996. Da forholdet allerede er behandlet i relation til artikel 8, findes det ikke nødvendigt at behandle det i relation til artikel 12.
Vedrørende artikel 14 i konventionen – Forbud mod diskriminering.
I dommen anføres det, at klagerens situation med hensyn til personnummeret ikke kan sammenlignes med enhver anden persons herunder ikke-transkønnede eller ugifte transkønnede personers situation, og da den finske lov ikke tillader ægteskab mellem to personer af samme køn, har hun ikke været udsat for diskrimination, hvorfor der ikke er sket overtrædelse af artikel. 14.
Vedrørende artikel 3 – Forbud mod tortur – og artikel 2 i protokol nr. 4 i konventionen – Frihed til valg af opholdssted.
Klageren havde også anført, at ved at komplicere den juridiske side af hendes kønsskifte, havde de finske myndigheder gjort sig skyldig i tortur mod hende.
Klageren havde yderlig anført, at den forkerte kønsangivelse i hendes pas gjorde umuligt for hende at rejse, hvorved hendes frihed til valg af opholdssted var krænket.
I dommen anføres, at disse punkter afvistes som klart grundløse.
- Klagerne vedrørende artiklerne 8, 12 og 14 i konventionen kunne realitetsbehandles, medens de øvrige klagepunkter afvistes.
- Der har ikke været nogen overtrædelse af artikel 8 i konventionen.
- Der har ikke været nogen overtrædelse af artikel 14 sammenholdt med artikel 8 i konventionen.
- Der har ikke været behov for at undersøge sagen i relation til artikel 12 i konventionen.
Dommen i sin helhed på engelsk hos Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
Pressemeddelelse af 13. november 2012 pÃ¥ engelsk fra Heli Hämäläinen, som sagen drejer sig om. I pressemeddelelsen udtrykte hun skuffelse over dommen, selv om hun godt kunne se logikken i den – nemlig den finske lovgivning, der ikke tillader ægteskab mellem to personer af samme køn.