Hadforbrydelser i 2017. Rigspolitiets årsrapport af 24. september 2018.

Rigspolitiet, Nationalt Forebyggelsescenter (NFC) årsrapport vedrørende hadforbrydelser i 2015. NFC overtog indsamling af data og udarbejdelse af hadforbrydelsesstatistik fra PET i 2015 var færdig til offentliggørelse den 24. september 2018. Imidlertid blev der ført den 4. oktober 2018 indsat link til rapporten på politiets hjemmeside.

Registrering af hadforbrydelser mod transpersoner er som siden årsrapporten for 2015 selvstændigt registreret. I denne årsrapport har NFC i vid udstrækning fulgt anbefalingerne om betegnelser fra LGBT Danmark i foreningens skrivelse den 16. februar 2016 til Rigspolitiet og under foreningens efterfølgende møde med NFC.

Registrering af hadforbrydelser mod transpersoner er imidlertid fortsat registreret som et underpunkt under “Seksuelt orienteret“, hvor LGBT Danmark anbefalede, at registreringen skete under et selvstændigt hovedpunkt betegnet “Kønsidentitet, kønsudtryk“.

Herunder gengives rapporten.

Rigspolitiet, Nationalt Forebyggelsescenter (NFC), september 2018

Gerningssted	Antal sager 2015	Antal sager 2016	Antal sager 2016
Offentligt tilgængelige steder	78	108	174
Internettet	44	59	73
Arbejdsplads/uddannelsessted	26	22	25
Privat bolig	22	29	74
Restaurant/beværtning/diskotek	8	13	22
Øvrige	12	28	53
Ukendt	8	15	25
I alt	198	274	448

Kilde: Politiets sagsstyringssystem (POLSAS)

Ved fordelingen af hadforbrydelser på de forskellige gerningsstedstyper er det særligt værd at bemærke, at internettet er det andet hyppigst forekommende gerningssted både i 2015 og 2016 og det tredje hyppigst forekommende gerningssted i 2017. I 2015 og 2016 udgjorde hadforbrydelser på internettet ca. 22 % af det samlede antal hadforbrydelsessager, mens tallet i 2017 ligger på 16 %.

Hadforbrydelser på offentligt tilgængelige steder
I alt 174 af de 446 registrerede hadforbrydelser i 2017 blev begået på offentligt tilgængelige steder. Denne kategori omfatter 81 forhold, som er begået på åben gade og 93 forhold, som er begået på andre offentlige steder, såsom rastepladser, parker, supermarkeder, svømmehaller og transportmidler. 93 af de hadforbrydelsessager, hvor gerningsstedet er offentligt tilgængelige steder, drejer sig om racistisk motiverede sager, 43 drejer sig om religiøst orienterede sager og 38 drejer sig om seksuelt orienterede sager. Størstedelen af sagerne omhandler hændelser (56 sager) eller vold (48 sager). Herudover vedrører sagerne blandt andet hærværk, trusler og hadefulde ytringer.

Kategorien “Restaurant/beværtning/diskotek” kan også siges at omfatte hadforbrydelser på offentlige steder, men er her opgjort særskilt fordi den i høj grad omfatter hadforbrydelser i nattelivet.

Eksempler på hadforbrydelser på offentligt tilgængelige steder Hadefulde ytringer Anmelders datter, som er fra Sydafrika og mørk i huden, blev under indkøb i dagligvareforretning udsat for racistiske tilråb som ”ad, ad, neger, ad” af en yngre kvinde. Vold Forurettede blev umotiveret slået af en mand, som forinden havde udtalt: ”Fuck perkere”. Forurettede gik sammen med sin mor og søster på gaden. Trussel Anmelders søn var blevet truet af en ældre mand, der ligesom anmelders søn var passager i en bus. Den ældre mand havde bl.a. sagt, at han ville slå anmelders søn ihjel, fordi han var en ”fucking muslim”.

Hadforbrydelser på internettet
Internettet er med 73 af de i alt 446 sager den tredjestørste gerningsstedskategori. Politiet har i de senere år haft særlig opmærksomhed på betydningen af den teknologiske udvikling, den udbredte brug af sociale medier og den generelle stigning i it-brugere for kriminalitetsudviklingen (Rigspolitiet 2016).

Ud af de 73 sager, hvor gerningsstedet er registreret som internettet, drejer 33 sager sig om racistisk motiverede sager, 31 drejer sig om religiøst motiverede sager og ni drejer sig om seksuelt orienterede sager. Størstedelen af sagerne omhandler hadefulde ytringer (27 sager) og undersøgelsessager (21 sager).

Institut for Menneskerettigheder udgav i 2017 rapporten ”Hadefulde ytringer i den offentlige online debat”. Rapporten bygger på en undersøgelse, foretaget af Institut for Menneskerettigheder, der sætter fokus på hadefulde ytringer i den offentlig online debat. Til brug for undersøgelsen tog Institut for Menneskerettigheder udgangspunkt i DR Nyhedernes og TV2 Nyhedernes Facebooksider. Der blev indsamlet i alt 2996 Facebookkommentarer på de to nyhedsmediers Facebooksider. Indsamlingen af kommentarer fandt sted, efter at Facebook og nyhedsmedierne selv havde redigeret og slettet kommentarer, men på trods heraf fandt Institut for Menneskerettigheder, at hver syvende kommentar [17], der havde fået lov til at blive stående, var hadefuld.

Instituttet fandt, at de hadefulde opslag hyppigst forekommer i forbindelse med nyhedsopslag omhandlende religion, tro, flygtninge, migration, asyl og ligestilling. Instituttet konkluderede ligeledes, at hadefulde kommentarer hyppigere forekommer i forbindelse med et nyhedsopslag, der har indeholdt en hadefuld ytring, for eksempel i form af et citat, end i nyhedsopslag, hvor dette ikke er tilfældet (Institut for Menneskerettigheder 2017: 7). Endeligt konkluderede instituttet, at det som oftest (i 76 % af tilfældene) var mandlige debattører, der er afsendere af de hadefulde ytringer, og at størstedelen (64 %) af ytringerne er rettet mod en gruppe af mennesker frem for en enkelt debattør (Institut for Menneskerettigheder 2017: 79).

Eksempler på hadforbrydelser på internettet Hadefulde ytringer Gerningspersonen havde på Facebook skrevet følgende som kommentar til et opslag ”De skal ad helvede til de små lortekrystere. De brune punktummer skal rejse ASAP RETUR til kamelland. Det er snyltere, små svage individer der ikke tør rejse hovedet op, tør ikke kæmpe deres krig men vil hellere stikke hovederne ud af BMW’en og sige ”hvad er problem??” Du, din lille underfrankerede neandertaler DU ER PROBLEMET.” Sigtede offentliggjorde på Facebook et billede af en syrisk flygtning, der søgte om familiesammenføring, og tilføjede som kommentar: ”Sterilisation og bæltefiksering 24/365!!!” Trussel Ved opslag på Facebook søgte gerningspersonen en automatriffel og ammunition, der skulle bruges snarest, idet han ville på ”perkerjagt” i sin hjemby.

Som tabel 5 viser, fandt 65 af de 73 hadforbrydelser på internettet sted på sociale medier. Heraf foregik 58 sager på Facebook.

Tabel 5: Hadforbrydelser i 2015 og 2016 på internettet – fordeling på medier

Medie	Antal sager 2015	Antal sager 2016	Antal sager 2017
Sociale medier	40 – heraf 38 på Facebook	53 – heraf 43 på Facebook	65 – heraf 58 på Facebook
Hjemmesider	3	0	2
E-mail og SMS	1	5	5
Ukendt	0	1	1
I alt	44	59	73

Kilde: Politiets sagsstyringssystem (POLSAS)

Hadforbrydelser på arbejdspladser og uddannelsessteder
I alt 25 af de 446 hadforbrydelser i 2017 har fundet sted på forurettedes arbejdsplads eller uddannelsessted. Ud af de 25 sager, hvor gerningsstedet er registreret som enten arbejdsplads eller uddannelsessted, drejer 12 sig om racistisk motiverede sager, fem drejer sig om religiøst motiverede sager og otte drejer sig om seksuelt orienterede sager. Størstedelen af sagerne omhandler hændelser (12 sager) og undersøgelsessager (fem sager). De resterende sager drejer sig om vold, hærværk, hadefulde ytringer, røveri og trusler.

I hverken 2015 eller 2016 var der registreret seksuelt orienterede hadforbrydelsessager på arbejdspladser eller uddannelsessteder. Det er vanskeligt entydigt at bestemme, om dette kan tolkes som et udtryk for, at f.eks. homoseksuelle og transpersoner generelt ikke udsættes for hadforbrydelser i forbindelse med deres arbejde, eller om fraværet af sager i stedet er udtryk for, at denne type sager sjældent anmeldes til politiet. En mulig forklaring kan også være, at homoseksuelle ikke er åbne om deres seksualitet på arbejdspladsen. En undersøgelse fra 2016 [18] viser således, at fire ud af 10 homo- og biseksuelle lønmodtagere helt eller delvist skjuler deres seksualitet på arbejdspladsen (Ugebladet A4 2016).

I 2017 er der dog registreret otte seksuelt orienterede hadforbrydelser på arbejdspladser og uddannelsessteder. Syv af disse drejer sig om hadforbrydelser begået mod homoseksuelle, og den sidste er begået mod en transkønnet.

Eksempler på hadforbrydelser på arbejdspladser og uddannelsessteder Trussel Forurettede var blevet chikaneret og udsat for trusler fra en kollega. Kollegaen havde i omklædningsrummet på arbejdspladsen udtalt ”Jeg slagter dig, du er bøsse”. Forurettede havde tidligere på dagen talt med chefen, og chefen lovede at ordne det, og at chikanen ville ophøre.

Hadforbrydelser i privat bolig
74 ud af de 446 hadforbrydelsessager blev begået i eller i umiddelbar nærhed til ofrets private bolig (f.eks. opgang til lejlighed). Størstedelen af sagerne, der er registeret med privat bolig som gerningssted, omhandler hændelser (48 sager) og hærværk (otte sager). 39 af sagerne er racistisk motiveret, 21 er religiøst motiveret, og 14 er seksuelt orienteret.

Eksempler på hadforbrydelser i privat bolig Hærværk Graffiti malet i opgang og på entrédør ind til lejlighed, hvor der bor en person af afrikansk oprindelse. Graffitien bestod af hagekors og tekst, bl.a. ”White Power.”

Hadforbrydelser på øvrige steder
Kategorien ”Øvrige steder” omfatter primært gravpladser og religiøse institutioner samt offentlige institutioner (f.eks. børneinstitutioner) og asylcentre. Ud af de 53 hadforbrydelsessager, der fandt sted på ”øvrige steder”, drejede 17 sig om hærværk. Hærværk er dermed den hyppigst forekommende kriminalitetstype i hadforbrydelser registreret på disse gerningssteder.

Otte ud af de 446 registrerede hadforbrydelsessager er foregået på et asylcenter. Det drejer sig om en sag, der er racistisk motiveret, seks sager, der er religiøst motiveret, og én sag, der er seksuelt orienteret.

EU’s Fundamental Rights Agency (FRA) rapporterer jævnligt om hadforbrydelser begået mod asylansøgere. I 2016 blev der for eksempel i Tyskland i gennemsnit hver tredje dag sat ild til et asylcenter. FRA har ligeledes rapportereret om flere voldelige overfald mod asylansøgere i både Østrig, Grækenland og Italien og har konkludereret, at Sverige i efteråret 2015 var vidne til den mest intense bølge af angreb mod asylcentre nogensinde (FRA 2016: 14).

[Til indhold] 5. Gerningspersoner og ofre
Dette afsnit baserer sig på personoplysninger fra de 446 hadforbrydelsessager fra 2017. Hver enkelt sag indeholder alene oplysninger om de involverede personers køn, nationalitet, alder og bopæl, hvorfor det på baggrund af datamaterialet kun er muligt at tegne et groft billede af, hvad der karakteriserer hadforbrydelsernes ofre og gerningspersoner [19]. Det bemærkes samtidig, at der, grundet det forholdsvist lave antal sager, er en vis usikkerhed forbundet med opgørelserne, som derfor ikke nødvendigvis giver et repræsentativt billede af gerningspersoner og ofre i forhold til hadforbrydelser.

Gerningspersoner
Ud af de 446 hadforbrydelsessager fra 2017 er der rejst sigtelse i 95 sager. Der er rejst sigtelse mod 102 personer, idet der i seks sager er rejst sigtelse mod mere end én person. I 31 af de 102 sigtelser er der tale om sigtelser for vold, som også er den kriminalitetstype, der generelt var flest registrerede hadforbrydelsessager inden for i 2017 (se tabel 2). Hernæst er det kategorierne ”andre strafbare forhold” (25 sigtelser) og ”hadefulde ytringer” (18 sigtelser), der tegner sig for flest sigtelser [20].

Ud af de 102 sigtede personer var 93 mænd og ni kvinder. 84 af de sigtede personer havde dansk statsborgerskab, mens de resterende 18 sigtede fordelte sig på 11 andre nationaliteter [21]. Alderen på de sigtede spænder vidt, da den yngste sigtede var 15 år, og den ældste sigtede var 73 år. Gennemsnitsalderen på de sigtede ligger på 42 år, hvilket er højere end gennemsnitsalderen for f.eks. voldsforbrydelser generelt. Her skal der dog tages forbehold for, at tallene baserer sig på et begrænset antal personer.

Ofre
Opgørelserne over ofre for hadforbrydelser er baseret på personoplysninger fra 267 personer, der er kategoriseret som forurettede i de identificerede hadforbrydelsessager [22]. Ud af disse 267 personer var 169 mænd og 89 kvinder [23].

Knap 66 % (176 personer) af de 267 forurettede var danske statsborgere. De resterende 91 forurettede repræsenterer 38 forskellige nationaliteter. Det er værd at bemærke forskellen i nationalitetsfordelingen ved gerningspersoner og ofre, idet 18 % af gerningspersonerne ikke er danske statsborgere, mens det gælder for godt en tredjedel, nemlig 34 %, af de forurettede.

Ligesom for gerningspersonerne ses der et stort spænd i de forurettedes aldre, idet den yngste forurettede var ét år og den ældste 77 år. Gennemsnitsalderen for de forurettede er 33 år [24], hvilket vil sige knap ti år yngre end for gerningspersonernes vedkommende. Her skal der dog også tages forbehold for, at tallene baserer sig på et begrænset antal personer.

[Til indhold] 6 Nye tiltag i Danmark
Handlingsplan til fremme af tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBTI-personer
Regeringen offentliggjorde primo juni 2018 en ny handlingsplan til fremme af tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBTI-personer [25]. I handlingsplanen understreges det, at Danmark er et samfund med frihed for den enkelte, og hvor alle behandles lige uanset køn, seksuel orientering eller kønsidentitet. Det skal derfor ikke accepteres, hvis LGBTI-personers rettigheder krænkes. Regeringens mål med handlingsplanen er at mindske LGBTI-personers oplevelse af mistrivsel, frygt for at holde i hånd på gaden, verbal chikane eller fysiske overgreb, selvmordsforsøg, manglende lyst til åbenhed på arbejdsmarkedet og fordomme blandt andre unge i skolen, på uddannelsen eller i idrætslivet. Initiativerne i handlingsplanen sigter mod at ramme bredt i forhold til hele LGBTI-gruppen, men de sigter også snævert i forhold til LGBTI-personer med minoritetsbaggrund, da denne gruppe er en af de mest udsatte. Initiativerne i handlingsplanen har fokus på at øge rådgivningen, netværksmulighederne og støtten til LGBTI-personer, fremme åbenhed og inklusion på arbejdsmarkedet, bekæmpe fordomme blandt unge i uddannelsessystemet og i sport og idræt. Endelig har initiativerne også fokus på at styrke viden, rådgivning og støtte i sundhedsvæsnet og ældreplejen samt at forbedre forholdene for LGBTI-personer globalt.

På baggrund af de initiativer, der iværksættes som en del af handlingsplanen, er regeringens vision at: ”Alle skal have lige muligheder for at deltage i samfundet og udfolde deres potentialer og talenter. Alles ressourcer skal i spil, og ingen skal opleve diskrimination på grund af køn, seksuel orientering eller kønsidentitet” (Regeringens handlingsplan 2018: 2 – 3).

[Til indhold] 7. Offerundersøgelser vedrørende hadforbrydelser i Danmark
Selvom Rigspolitiet som nævnt arbejder målrettet på at gøre statistikken over hadforbrydelser så retvisende som muligt, må det antages, at der fortsat findes et betydeligt ”mørketal” [26] i form af sager, som ikke kommer til politiets kendskab. Derfor udgør offerundersøgelser en vigtig kilde i forhold til viden omkring det samlede omfang af hadforbrydelser i Danmark. Offerundersøgelserne kan give et indtryk af ”mørketallet” på området og karakteren af hadforbydelserne, og kan således supplere politiets tal, når indsatsen på hadforbrydelsesområdet skal tilrettelægges. I den forbindelse er det dog vigtigt at være opmærksom på, at forskellige offerundersøgelser anvender forskellige definitioner af hadforbrydelsesbegrebet, hvilket gør, at de ikke altid er sammenlignelige med politiets opgørelser, som baserer sig på en strafferetlig afgrænsning af hadforbrydelsesbegrebet (se nærmere om hadforbrydelsesbegrebet i indledningen til denne rapport).

Justitsministeriets Forskningskontor har i deres årlige offerundersøgelse siden 2008 belyst voldsofres opfattelse af, om den voldshændelse, som de var udsat for, var motiveret af racisme eller homo- eller transfobi. Der spørges således ikke ind til religiøst motiverede hadforbrydelser i Justitsministeriets offerundersøgelse (Pedersen mfl. 2017: 73). Af den seneste undersøgelse fremgår det, at 7 % af voldsofrene mener, at volden mod dem helt sikkert var motiveret af racisme. Det svarer til at mellem 3.800 og 5.500 personer mellem 16 og 74 år årligt udsættes for racistisk motiveret vold. En lidt mindre andel, nemlig 6 %, svarer, at volden begået mod dem måske var motiveret af racisme. Der er signifikant flere mandlige end kvindelige voldsofre, der angiver, at volden begået mod dem var eller måske var racistisk motiveret.

Omtrent halvt så mange voldsofre angiver, at volden mod dem var motiveret af homo- eller transfobi. Det svarer til at mellem 1.600 og 2.800 personer mellem 16 og 74 år årligt udsættes for vold på baggrund af deres seksuelle orientering eller kønsidentitet/kønsudtryk. Omtrent samme andel angiver, at volden begået mod dem måske skyldtes homo- eller transfobi. Der er, modsat tilfældet for de racistisk motiverede voldstilfælde, signifikant flere kvindelige voldsofre end mandlige voldsofre, der angiver, at volden begået mod dem var eller måske var motiveret af homo- eller transfobi. Justitsministeriet gør i deres undersøgelse opmærksom på, at beregningerne er baseret på få observationer, og at konklusionerne derfor er behæftet med en vis usikkerhed.

Justitsministeriets seneste offerundersøgelse viser, at anmeldelsestilbøjeligheden i forhold til hadmotiverede voldsforbrydelser tilsyneladende ikke adskiller sig væsentligt fra anmeldelsestilbøjeligheden for andre voldsforbrydelser, idet cirka halvdelen af ofrene for vold motiveret af racisme (46 %) og homo- eller transfobi (48 %) har anmeldt volden, mens anmeldelsestilbøjeligheden for voldsofre generelt ligger på 43 % (Pedersen mfl. 2017: 74). Det vides dog ikke, hvorvidt det samme gør sig gældende for andre typer af hadforbrydelser, og da der fortsat er mange hadforbrydelser, der ikke anmeldes til politiet, vurderes det, at politiet fortsat bør prioritere indsatser for at øge anmeldelsestilbøjeligheden på området.

[Til indhold] 8. Aktuelle og fremtidige initiativer
Dette afsnit beskriver aktuelle og fremtidige initiativer, som skal bidrage til at styrke politiets indsats på hadforbrydelsesområdet.

Fokus på anmeldelsestilbøjelighed
Rigspolitiet har fokus på at øge anmeldelsestilbøjeligheden blandt ofre for hadforbrydelser. Det er nødvendigt at få hadforbrydelsessagerne anmeldt, så de kommer til politiets kendskab, for at politiet kan hjælpe i de konkrete sager samt gennemføre målrettede indsatser på hadforbrydelsesområdet.
Rigspolitiet planlægger at udarbejde et kort videoklip omhandlende vigtigheden af, at hadforbrydelser anmeldes til politiet. Det er intentionen, at videoklippet skal deles med relevante interesseorganisationer, således at disse kan lægge videoklippet op på deres hjemmesider, Facebooksider og lignende. Formålet hermed er at øge anmeldelsestilbøjeligheden i forhold til hadforbrydelser.

Styrket registrering af hadforbrydelser og ændret moniteringspraksis
Rigspolitiet har løbende fokus på at styrke registeringen på hadforbrydelsesområdet, således at vi får et så retvisende datagrundlag som muligt. Datagrundlaget anvendes til at tilrettelægge målrettede indsatser på hadforbrydelsesområdet.
På trods af, at der er etableret en moniteringsordning med særlige søgenøgler, som gør det muligt at identificere hadforbrydelsessager i politiets systemer, vidner den foreløbige monitering på området om, at det fortsat er en udfordring at sikre, at alle relevante sager registreres som hadforbrydelser ved brug af hadforbrydelsessøgenøglerne i politiets systemer. Rigspolitiet har derfor, som tidligere nævnt, med virkning fra 2017 besluttet at revidere moniteringspraksissen, således at der kan fremsøges et større antal relevante sager, uagtet at disse ikke er påført en søgenøgle eller et generelt søgeord (se afsnit 3 vedrørende årsrapportens datagrundlag).

Derudover vil Rigspolitiet fremadrettet have et øget fokus på politikredsenes anvendelse af hadforbrydelsessøgenøglerne. Rigspolitiet vil blandt andet indlede en dialog med de dataansvarlige medarbejdere i landets politikredse med henblik på at øge fokus på anvendelsen af hadforbrydelsessøgenøglerne.

Uddannelse
Rigspolitiet har fokus på at sikre, at medarbejderne i politikredsene har de rette kompetencer til at håndtere anmeldelser om hadforbrydelser professionelt og korrekt.
Undervisning i politiets registrering og behandling af hadforbrydelser indgår som en integreret del af Politiskolens basisuddannelse. Herudover udbyder Rigspolitiet et efter- og videreuddannelsestilbud i håndteringen af hadforbrydelser til alle politikredse. Formålet med uddannelsen er at klæde deltagerne på til at håndtere hadforbrydelsessager bedst muligt samt til at registrere hadforbrydelsessager korrekt i politiets sagsstyringssystem (POLSAS). På uddannelsen bliver deltagerne grundigt introduceret til anvendelsen af søgenøglerne, præsenteret for lovgivningen på området og for, hvordan en hadforbrydelsessag bedst muligt efterforskes og belyses. Herudover indgår der oplæg fra forskellige interesseorganisationer med henblik på at give deltagerne et indblik i, hvordan det er at være en del af en udsat minoritetsgruppe, og hvordan anmeldelsessituationen og mødet med politiet opleves, når man har været udsat for en hadforbrydelse.

Dialog med interessenter på hadforbrydelsesområdet
Rigspolitiet har fortsat dialog med en række centrale interessenter på hadforbrydelsesområdet, herunder Institut for Menneskerettigheder, Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner (LGBT), Muslimernes Fællesråd og Det Jødiske Samfund i Danmark.

Intentionen er, at der gennem afholdelse af dialogmøder etableres et tættere og løbende samarbejde med interessenterne således, at Rigspolitiet kan udveksle erfaringer med interessenterne samt få et nærmere indblik, i hvordan hadforbrydelsesområdet opleves af interessenterne. Endvidere har dialogen til formål at afdække, hvordan der kan samarbejdes om at få flere ofre for hadforbrydelser til at anmelde disse sager til politiet. Dialogmøderne har været afholdt med jævne mellemrum i to år, og det er intentionen at forsætte møderne fremadrettet.

Deltagelse i internationale netværk
Rigspolitiet har de seneste år haft fokus på at indhente viden og etablere samarbejder via deltagelse i internationale netværk vedrørende hadforbrydelser.

Aktuelt deltager Rigspolitiet i en række arbejdsgruppemøder vedrørende indsamling og registrering af data på hadforbrydelsesområdet. Møderne er organiseret af EU’s Fundamental Rights Agency (FRA). Arbejdsgruppen, der består af repræsentanter fra alle medlemslandende i EU, har blandt andet udarbejdet en guide omhandlende nøgleprincipper i forhold til myndighedernes registrering af hadforbrydelser (European Commission 2017).
Herudover deltager Rigspolitiet og Rigsadvokaten på skift i et mødeforum under EU-kommissionen omhandlende bekæmpelse af racisme, fremmedhad og andre former for intolerance [27]. Formålet med dette mødeforum er, at medlemslandene kan diskutere og erfaringsudveksle ”best practice” indenfor hadforbrydelsesområdet, f.eks. bekæmpelse af hadforbrydelser, forebyggelse af hadforbrydelser og støtte til ofre for hadforbrydelser.

Herudover overtog Rigspolitiet pr. 1. november 2015 den nationale kontaktpunktsfunktion i forhold til OSCE’s Office for Democratic Institutions and Human Rights (ODIHR). Siden overtagelsen af ansvaret på hadforbrydelsesområdet har Rigspolitiet i denne funktion deltaget i ODIHR-konferencer vedrørende hadforbrydelser og bidrager herudover løbende med opgørelser over antallet af danske hadforbrydelser til ODIHR’s årlige hadforbrydelsesopgørelser.

Såvel ODIHR-konferencerne, som arbejdsgruppemøderne under EU’s Fundamental Rights Agency og møderækken under EU-kommissionen giver Rigspolitiet mulighed for at søge inspiration i forhold til hadforbrydelsesområdet hos de øvrige medlemslande. Møderne omhandler både registrering og monitering af hadforbrydelser, uddannelse inden for hadforbrydelsesområdet, forebyggelse af hadforbrydelser og specifikke fokusområder, såsom hadefulde ytringer på internettet, og der er således mulighed for at drøfte mange vinkler af hadforbrydelsesområdet.

[Til indhold] 9. Litteratur
BBC News (2017). Manchester attack: Hate crimes ‘doubles’ after incident.
http://www.bbc.com/news/uk-england-manchester-40064424 (hentet d. 07.06.2017).

Det jødiske samfund i Danmark (2016). Rapport om antisemitiske hændelser i 2015.

European Commission (2017). Improving the recording of hate crime by law enforcement authorities – Key guding principles.
http://fra.europa.eu/sites/default/files/fra_uploads/ec-2017-key-guiding-principles-recording-hate-crime_en.pdf (hentet d. 7.06.2018).

FRA (2016). Key migration issues: one year on from initial reporting.
http://fra.europa.eu/en/publication/2016/key-migration-issues-one-year-initial-reporting (hentet d. 31.05.2017).

Hanes, E. & Machin, S. (2013). Hate Crime in the wake of Terror Attacks: Evidence From 7/7 and 9/11.
http://personal.lse.ac.uk/machin/pdf/hanes%20machin%20september%202013%20web.pdf (hentet d. 29.05.2016).

Independent (2017). London terror attack: Huge rise in Islamophobic hate crime following Borough Market stabbing, police figures show.
https://www.google.dk/amp/www.independent.co.uk/news/uk/crime/london-bridge-attack-latest-rise-islamophobic-hate-crimes-borough-market-stabbing-terror-police-a7777451.html%3Famp (hentet d. 09.06.2017).

Institut for Menneskerettigheder (2017). Hadefulde ytringer i den offentlige online debat. København.

King, R. D. & Sutton, G. M. (2014). High Times for Hate Crimes: Explaining the Temporal Clustering of Hate Motivated Offending. Criminology, 51:871-894.

Oslo politidistrikt (2017). Hatkriminalitet – Anmeldt hatkriminalitet 2016. Oslo Politidistrikt.

Oslo politidistrikt (2018). Hatkriminalitet – Anmeldt hatkriminalitet 2017. Oslo Politidistrikt.

Pedersen, A. J. B. & B. Kyvsgaard, F. Balvig (2017). Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005 – 2016. København: Justitsministeriets Forskningskontor.

Regeringens handlingsplan (2018). Handlingsplan til fremme af tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBTI-personer. Regeringen.

Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om hadforbrydelser
https://vidensbasen.anklagemyndigheden.dk/api/portals(6e302527-f0b3-4a5e-889a-668aa67e5491)/Print/h/6dfa19d8-18cc-47d6-b4c4-3bd07bc15ec0/VB/a7a856c5-1a4f-4f49-8df5-4a17ad49a73e (hentet d. 31.05.2016).

Rigspolitiet (2016). Strategisk Analyse 2015. (hentet d. 29.05.2016). [19. december 2018: Siden findes ikke mere. Tina Thranesen.]

Ugebladet A4 (2016). Titusindvis af bøsser og lesbiske skjuler deres seksualitet på jobbet.
(hentet d. 07.06.2017).

Williams, M. & Pearson, O. (2016). Hate Crime and Bullying in the Age of Social Media.
https://orca-mwe.cf.ac.uk/88865/1/Cyber-Hate-and-Bullying-Post-Conference-Report_English_pdf.pdf (hentet d. 29.05.2016)

Williams, M. L. & Burnap, P. (2016). US and them: identifying cyber hate on Twitter across multiple protected characteristics.

1. [Retur] Med kønsidentitet henvises der til den enkelte persons vedholdende indre og individuelle oplevelse af sit køn, hvilket måske ikke svarer til det ved fødslen tildelte køn. Med kønsudtryk henvises der til måden, hvorpå man viser sit køn som mand eller kvinde, f.eks. ved valg af tøj, frisure, make-up og tale. Kønsudtrykket står i modsætning til en persons indre kønsidentitet, som ikke er synlig for andre.
2. [Retur] Der henvises til forarbejderne til straffelovens § 266 b.
3. [Retur] For eksempel kan efterforskningen af en given sag vise, at det, der først ansås som en hadforbrydelse, viste sig ikke at være det, eller omvendt. Der kan også ske ændringer i sagskategorierne, således at undersøgelsessager senere konverteres til straffesager.
4. [Retur] Søgningen på de specifikke søgeord medførte 233 yderligere sager, som efter Rigspolitiets opfattelse kan karakteriseres som hadforbrydelser.
5. [Retur] Det kan endvidere nævnes, at Rigspolitiet i løbet af sommeren 2018 vil foretage en generel gennemgang og revidering af den samlede søgenøglestruktur i dansk politi med henblik på en forbedret anvendelse af søgenøglerne. Dette indebærer en forenkling af strukturen og en større brugervenlighed i søgenøglerne. I forbindelse med revisionen af søgenøglestrukturen følger der et controllingsspor, der skal gøre det muligt for Rigspolitiet at følge med i, om søgenøglerne anvendes korrekt. Der er herudover blevet udpeget dataansvarlige medarbejdere i de 12 politikredse.
6. [Retur] Dette kunne for eksempel være tilfældet, hvis gerningen har fundet sted på en bar, der er kendt som et sted for homoseksuelle eller, hvis gerningen har fundet sted i en religiøs bygning.
7. [Retur] I Rigsadvokatmeddelelsen nævnes følgende indikationer for, at der foreligger et hadmotiv: 1. Mundtlige tilkendegivelser 2. Plakater, graffiti mv. 3) Mistænktes tilhørsforhold/sympatier og 4) Forurettedes forhold mv. eller gerningsstedet.
8. [Retur] Kategorien omfatter en række sager, der ikke falder under de øvrige kategorier, f.eks. sager vedrørende husfredskrænkelse, brandstiftelse og offentlig tilskyndelse til forbrydelse.
9. [Retur] I Rigspolitiets årsrapport vedrørende hadforbrydelser i 2015 hed denne kategori ”Transvestisme”, men efter dialog med LGBT Danmark er Rigspolitiet blevet opmærksomme på, at det er mere retvisende med den nuværende titel ”Transvestisme/Transkønnethed”. I moniteringsordningen hedder søgenøglen dog fortsat ”Transvestisme”.
10. [Retur] I et mindre antal sager i 2015 og 2016 har det på grund af manglende oplysninger ikke været muligt at specificere hadmotivet. Sagerne er dog medtaget som hadforbrydelser, idet sagsbehandler, anmelder eller forurettede har angivet, at der kan have været tale om en hadforbrydelse.
11. [Retur] Denne optælling er foretaget på baggrund af en søgning i resuméfelterne. En manuel gennemgang af sagerne kan muligvis afdække flere sager rettet mod etniske danskere.
12. [Retur] Denne kategori er steget fra fem tilfælde i 2015 til 45 i 2016 og til 48 i 2017
13. [Retur] Det Jødiske Samfund i Danmarks Afdeling for Kortlægning og Vidensdeling af Antisemitiske Hændelser.
14. [Retur] I alle tre motivkategorier indgår der sager hvor antallet af gerningsmænd er ukendt, og det kan derfor ikke udelukkes, at nogle af disse sager også kan omhandle to eller flere gerningsmænd.
15. [Retur] I de tilfælde, hvor sagsbehandleren ikke har påsat sagen en gerningsstedstype, har Rigspolitiet ifm. moniteringen påsat en gerningsstedstype.
16. [Retur] I de tilfælde, hvor sagsbehandleren ikke har påsat sagen en gerningsstedstype, har Rigspolitiet ifm. moniteringen påsat en gerningsstedstype.
17. [Retur] Institut for Menneskerettigheder anvender i undersøgelsen en definition på hadefulde ytringer, som ikke umiddelbart er identisk med straffelovens § 266 b’s ordlyd. Institut for Menneskerettigheders definition er som følger: ”Stigmatiserende, nedsættende, krænkende, chikanerende og truende ytringer, der fremsættes offentligt mod et individ eller en gruppe baseret på individets eller gruppens køn, etnicitet, religion, handicap, seksuelle orientering, alder, politiske observans eller sociale status”.
18. [Retur] Undersøgelsen er foretaget af EPINION for LO, FTD og Akademikerne.
19. [Retur] Sagsoplysningerne er baseret på datatræk fra ultimo maj 2018.
20. [Retur] De øvrige sager, hvor der er rejst sigtelse, omhandler hærværk (14 sigtelser), trusler (13 sigtelser) og tyveri (én sigtelse).
21. [Retur] Albanien, Belgien, Grønland, Ungarn, Iran, Norge, Pakistan, Chile, Somalia, Syrien og Tyrkiet.
22. [Retur] Der er forskellige årsager til, at der ikke indgår personoplysninger fra alle 446 hadforbrydelsessager i denne opgørelse. Dels har det i et antal sager ikke været muligt at afgøre, om anmelderen i sagen er identisk med den forurettede, og dels er sager, hvor forurettede er angivet som virksomheder, institutioner eller lignende udeladt.
23. [Retur] I ni sager er kønnet ikke opgjort.
24. [Retur] Gennemsnitsalderen er udregnet på baggrund af 233 forurettede, da forurettedes alder var uoplyst i 34 tilfælde.
25. [Retur] LGBTI er en engelsk forkortelse for: Lesbian, Gay, Bisexual, Transgender and Intersex. Dvs. på dansk: Bøsser, lesbiske, biseksuelle, transkønnede og interkønnede. Flere andre steder i denne rapport nævnes LGBT Danmark, som er navnet på landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner i Danmark.
26. [Retur] Den kriminalitet, der ikke anmeldes eller registreres på anden vis af politiet.
27. [Retur] High Level Group on combating Racism, Xenophobia and other forms of intolerance.

* * *
Omtale af rapporten om hadforbrydelser i 2017 hos politiet med link til rapporten.
Rapporten – Hadforbrydelser i 2017 – hos politiet i pdf-format.