Helle Thorning-Schmidts regering af 3. oktober 2011 i relation til transpersoner.


Mandag den 3. oktober 2011 fik Danmark en ny regering. Helle Thorning-Schmidt, Socialdemokraterne dannede en regering bestående af Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti (SF) og Det Radikale Venstre.
Regeringen kom til at bestå af i alt 23 ministre, nye ministerier blev oprettet, nogle blev nedlagt og resortområdet blev flyttet.
Af umiddelbar betydning for transpersoner kan følgende oplyses om ændringer af ministerier og nye ministre. Omtalt i alfabetisk rækkefølge.
Det skal dog nævnes, at ikke alle nye ministerier er på plads endnu, og at der heller ikke er hjemmesider til alle nye ministerier, eller at eksisterende ministeriers hjemmesider er ajourført mht. til deres resortområder.
Der kan derfor være enkelte områder, som er anført under forkert ministerium. Efterhånden, som det bliver helt klarlagt, bliver Vidensbanken ajourført.

Beskæftigelsesministeriet – Mette Frederiksen
Har bl.a. Ligebehandlingsnævnet og Ankestyrelsen under sit resortområde.

Børne- og undervisningsministeriet – Christine Antorini
Det tidligere navn var Undervisningsministeriet.
Har som hidtil ansvaret for forhold for folkeskolen, undervisning af børn og unge.
Får fra Social- og Integrationsministeriet overført ansvaret for dag-, fritids- og klubtilbud for børn og unge.
Får fra Flygtninge-, Indvandrer- og Integrationsministeriet, der nedlægges, overført ansvaret for danskundervisning som andetsprog.
Får fra Økonomi- og Indenrigsministeriet overført sager vedrørende nationale mindretal.

Europaministeriet – Nicolai Halby Wammen
Fra Udenrigsministeren overføres sager vedrørende europapolitiske opgaver, herunder det danske EU-formandskab (1. januar 2012 – 30. juni 2012), samt danske handelspolitiske interesser.
Den departementale ekspedition af sager vedrørende disse forretningsområder sker i Udenrigsministeriet under ledelse af europaministeren og på dennes ansvar.

Justitsministeriet – Morten Bødskov
Varetager fortsat opgaver vedrørende det samlede justitsvæsen.
Afgiver Familiestyrelsen med tilhørende sagsområdet, hvilket bl.a. er navneloven og Det Centrale Personregister til Social- og Integrationsministeriet.
Får fra Flygtninge-, Indvandrer- og Integrationsministeriet, der nedlægges, ansvaret for sager vedrørende udlændingeområdet, herunder sager vedrørende asyl, humanitær opholdstilladelse, familiesammenføring, EU og-indfødsret, inklusive de til området hørende institutioner m.v., hvilket bl.a. har betydning i relation til flygtninge, der angiver deres transkønnethed som flygtningegrund.

Kulturministeriet – Uffe Elbæk
Har ikke sagsområder, der har direkte betydning for transkønnede, men Uffe Elbæk, der er homoseksuel, har ved flere lejligheder udtalt støtte til transkønnedes forhold.

Ligestillings- og kirkeministeriet (og ministerium for nordisk samarbejde) – Manu Sareen
Hed tidligere Kirkeministeriet.
Får fra Klima-, Energi- og Bygningsministeriet overført Ligestillingsafdelingen med tilhørende sagsområder.
Ligestillingsafdelingen er ikke et selvstændigt ministerium, men arbejder med ligestilling på tværs af alle ministerområder.

Social- og IntegrationsministerietKaren Hækkerup
Hed tidligere Socialministeriet.
Får fra Justitsministeriet bl.a. Familiestyrelsen med tilhørende sagsområder, hvilket bl.a. er forhold om forældremyndighed, barnets bopæl, ægtefælle- og børnebidrag, adoption, ægteskabsloven, lov om registreret partnerskab, separation og skilsmisse, ægtefællers pensionsrettigheder, faderskab og godkendelse af trossamfund, lov om ligestilling af kvinder og mænd og navneloven.
Får fra Flygtninge-, Indvandrer- og Integrationsministgeriet, som nedlægges, ansvaret for sager vedrørende integrationspolitik, forebyggelse af radikalisering og integrationsanalyser, inklusive de til området hørende institutioner m.v.

Sundheds- og Forebyggelsesministeriet – Astrid Krag
Tidligere Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Har ansvar for sager vedrørende området for sundhed og forebyggelse, inklusive de til omådet hørende institutioner m.v.

Uddannelsesministeriet – Morten Østergaard
Ministeriets fulde navn er: Ministerium for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. Ministerens daglige titel er: Uddannelsesminister.
Får fra Undervisningsministeriet overført ansvaret for sager vedrørende videregående uddannelser på professionsbachelomiveau, herunder de videregående uddannelser for voksne under åben uddannelse, inklusive de til området hørende institutioner m.v.

Økonomi- og IndenrigsministerietMargrethe Vestager
Får fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet overført ansvaret for sager vedrørende indenrigsområdet, inklusive de til området hørende institutioner m.v. herunder Det Centrale Personregister, valg og folkeafstemninger.
Får fra Kulturministeriet overført ansvaret for sager vedrørende lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet og lov om Danmarks Biblioteksskole, inklusive de af loven omfattede institutioner, samt kunstneriske uddannelser, som modtager tilskud fra Kulturministeriet, dog bortset fra Statens Teaterskole, Filmskolen, Kunstakademiets Billedkunstskole samt musikkonservatorierne.

* * *
Regeringen Helle Thorning-Schmidt pr. 3. oktober 2011
  • Statsminister Helle Thorning-Schmidt
  • Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager
  • Udenrigsminister Villy Søvndal
  • Finansminister Bjarne Fog Corydon
  • Justitsminister Morten Bødskov
  • Minister for forskning, innovation og videregÃ¥ende uddannelser Morten Østergaard
  • Skatteminister Thor Möger Pedersen
  • Transportminister Henrik Dam Kristensen
  • Erhvervs- og vækstminister Ole Christian Liep Sohn
  • Minister for by, bolig og landdistrikter Carsten Mogens Hansen
  • Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen
  • Børne- og undervisningsminister Christine Edda Antorini
  • Social- og integrationsminister Karen Angelo Hækkerup
  • Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Mette Gjerskov
  • Klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard
  • Handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr
  • Minister for sundhed og forebyggelse Astrid Krag Kristensen
  • Forsvarsminister Nick Hækkerup
  • Miljøminister Ida Margrete Meier Auken
  • Europaminister Nicolai Halby Wammen
  • Minister for ligestilling og kirke og minister for nordisk samarbejde Manu Sareen
  • Minister for udviklingsbistand Christian Friis Bach
  • Kulturminister Uffe Elbæk

Den 7. oktober 2011.
Tina Thranesen.