Hjælpemidler og forbrugsgoder, Vejledning om støtte til. VEJ nr. 10324 af 14. december 2017.



Vejledning om støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder – VEJ nr. 10324 af 14. december 2017 – uddyber bestemmelserne om hjælpemidler og forbrugsgoder i §§ 112-113 b i lov om social service (serviceloven).

Økonomiske forhold
2. Bevilling af et hjælpemiddel eller et forbrugsgode er uafhængig af borgerens økonomi og forsørgelsesgrundlag. Ydelsen af hjælpemidlet/forbrugsgodet er skattefri.

Afgørelseskompetence
3. Det er kommunalbestyrelsen, der træffer afgørelse om støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder.

Parykker
100. Parykker kan ydes ved vansirende skaldethed, hvilket ikke er sammenligneligt med total skaldethed. Næsten alle parykker fremstilles i dag af kunstfibre.

Herretoupeer eller -parykker bliver næsten alle individuelt fremstillet på grund af den forskelligartede hårplacering på issen hos mænd. Herretoupeer er derfor væsentlig dyrere end dameparykker. Herretoupeer kan vaskes og ibrugtages straks, hvorfor der sjældent vil være behov for reservetoupe.

Dameparykker er enten fabriksfremstillet eller individuelt fremstillet. Der er kun en lille prisforskel på de to paryktyper. Til dameparykker kan der være behov for pasning og sætning, hvorfor der normalt vil være behov for reserveparyk.

Til borgere, der er overfølsomme overfor syntetiske stoffer, fores indersiden af toupeen eller parykken med bomuldsmateriale for en lille merpris.

Individuel tilpasning af parykken kan være nødvendig ved en atypisk hovedform.

Holdbarheden af parykker af kunstfibre er gennemsnitlig 1 år, men forhold hos den enkelte borger, som f.eks. kraftig transpiration fra hovedbunden, kan bevirke hurtigere nedslidning af parykken og dermed nødvendiggøre hyppigere udskiftning.

Almindelig forekommende hÃ¥rtab – hos mænd f.eks. »mÃ¥ne« – anses ikke for omfattet af de almindelige bestemmelser i bekendtgørelsen.

Ved midlertidig hårtab som følge af behandling, f.eks. kemoterapi, ydes parykken eller toupeen af sygehusvæsenet.

* * *
[Tina Thranesen:
Se eventuelt Ankestyrelsens:
Principafgørelse C-35-03 af 3. september 2003 om hjælpemiddel – paryk “HÃ¥r for livet” – konkret og individuel vurdering – bedst egnet og billigst.]

* * *
Brystproteser
96. Der kan ydes hjælp til brystproteser efter bortoperation af det ene eller begge bryster. Efter en konkret vurdering af de fysiske og kosmetiske gener af en operation, der bevarer en del af brystet, er det også muligt at yde en delprotese.

Kvinder, der af anden grund mangler det ene eller begge bryster, er ligeledes berettiget til proteser eller delproteser.

Vedrørende udskiftningstidspunkt kan det være vejledende, hvilken garanti leverandøren har givet. Der er normalt længere garanti på formfaste brystproteser.

Vedrørende brystproteser, der indopereres, henvises til sygehusvæsenet.

Der ydes ikke efter serviceloven, hjælp til særlige protesebrystholdere eller badedragter.

* * *

Vejledningen på Retsinformation.

* * *
Historik
Vejledning nr. 7 af 15. februar 2011 om hjælpemidler, biler, boligindretning mv. blev den 14. december 2017 afløst af den nugældende vejledning.