Anne Maabjerg Mikkelsen, Aarhus Universitet.
Bachelorprojekt: “Derrida og Moderne Kønsteori” den 13. december 2013. Hun fik karakteren 12 for det samlede bachelorprojekt.
Hvad er humanvidenskab? – køn som analytisk kategori
Denne opgave vil centrere sig om følgende spørgsmål: Hvorfor er gender en vigtig kategori inden for humanvidenskaberne?
Dette vil ske med udgangspunkt i Joan Scotts udsagn om, at kønnet er kulturelt konstrueret. Omdrejningspunktet vil ydermere belyses ud fra teorier af Dorte Marie Søndergaard, Simone de Beauvoir, Raewyn Connell og Judith Butler. I denne opgave vil gender blive oversat til køn – vel og mærke det sociale, konstruerede køn.
Dorte Marie Søndergaard skriver i sit værk Tegnet på Kroppen følgende: ”… man kan ikke vælge ikke at blive forstået i forhold til køn i kulturer, hvor køn er gennemgående konstruktionselement i den sociale orden.” (Søndergaard 2000 : 35) Som individ er det umuligt at blive forstået uden sit køn. Det første spørgsmål, der stilles ved fødslen, er: ”Blev det en dreng eller en pige?”. Det sidste tal i vores CPR-nummer afhænger eksempelvis af, hvorvidt vi er mand eller kvinde. Idet humanvidenskaberne søger at studere mennesket som værende et historisk, kulturelt og skabende væsen, bliver kønnet – som værende et gennemgående konstruktionselement for individet – en brugbar kategori for analyse af menneskelige relationer og interaktioner. Joan Scott skriver følgende om kønnet som kategori i sin afhandling Gender: A Useful Category of Historical Analysis: ”Gender, then, provides a way to decode meaning and to understand the complex connections among various forms of human interaction.”. (Scott 1986 : 1070)
Gender-kategorien blev skabt blandt feminister, der ønskede at adskille det seksuelle, biologiske køn fra det socialt konstruerede. Det afgørende aspekt af denne kategori er dens afstandstagen til den biologiske determinisme, der traditionelt set har præget synet på kønsforskelle mellem mand og kvinde:
Its use explicitly rejects biological explanations, such as those that find a common denominator for diverse forms of female subordination in the facts that women have the capacity to give birth and men have greater muscular strength. Instead, gender becomes a way of denoting ”cultural contructions” – the entirely social creation of ideas about appropriate roles for women and men. (op.sit. : 1056)
Kønnet som værende en essens i individet er en myte, hvilket der gøres op med i dette konstruktivistiske syn. Simone de Beauvoir lægger allerede med citatet ”Man fødes ikke som kvinde – man bliver det.” (Beauvoir 1983 : II,13) fokus på det konstruktivistiske element i kønsidentiteten – hvordan man rent kulturelt påvirkes og dermed er et produkt af det samfund, man lever i. Beauvoirs berømte citat bygger i høj grad på teser fra eksistentialismen; eksistensen går forud for essensen. Beauvoir skriver følgende i Det Andet køn: ”Et menneske er ene og alene, hvad det gør. Det mulige når ikke ud over grænserne for det virkelige, essensen går ikke forud for eksistensen”. (op.sit. : I, 265) De handlinger og valg, man gør, former én til den, man er. Problematikken ligger ifølge Beauvoir i, at kvinden gennem historien har været begrænset af myter, fordomme og begrænsninger skabt i en mandsdomineret verden. På denne måde bliver kvinden et produkt af de forventninger og krav, der er til hende i det samfund og den kultur, hun lever i. Som Raewyn Connell skriver i Gender In World Perspective: ”Gender is also a topic on which there is a great deal of prejudice, myth and outright falsehood.” (Connell 2009 : 9) Connell præsenterer humanvidenskabernes opgave som værende den at skulle afsløre de falske fordomme og analysere kulturen og givne situationer, som de i virkeligheden er. (ibid.) Derfor bliver inddragelsen af kategorien køn essentielt for humanvidenskabens undersøgelsesfelt.
Judith Butler introducerer i sit værk Kønsballade teorien om, at kønnet er performativt: ”køn er den gentagne stilisering af kroppen, et sæt af gentagne handlinger inden for en meget rigid regulerende ramme, der over tid størkner og producerer en tilsynekommende substans, en slags naturlig væren.” (Butler 2008 : 82) På denne måde argumenterer hun for, at det er de kropslige handlinger, der udgør kønnet – altså igen gøres der op med tanken om en essens. Handlingerne bliver gentaget gang på gang, hvorfor de fremstår som en essens ved kønnet. Problematikken opstår for individet, når det overskrider de gængse grænser for normalitet. Ifølge Søndergaard er mennesket rent eksistentielt afhængigt af kulturel og samfundsmæssig integration. Der er tale om, at truslen om eksklusion er af afgørende karakter, hvorfor: ”… gøren og væren hele tiden forløber på grundlag af den helt fundamentale præmis, at et vist omfang af kulturel genkendelighed og accept udgør en nødvendig forudsætning for hans eller hendes samfundsmæssige og kulturelle integration.” (Søndergaard 2000 : 33) Afhængigheden af at blive integrereret i kulturen er en afgørende faktor for konstruktionen af kønsidentiteten, hvor da også Connell skriver, at gender er altafgørende for individets eksistens og overlevelse. (Connell 2009 : 9) For Butler er denne eksklusion – den kulturelle uigenkendelighed – central for samfundets snævre syn på kønnet. Transseksualitet er for Butler eksempelvis et tegn på, at det vi anser for værende naturligt, den indre essens og det egentlig virkelige principielt er foranderligt. (Butler 2008 : 24) I Connells case 5 Bending Gender præsenteres vi for Huey Brown – eller Harriet. Han er homoseksuel, i forhold med homoseksuelle samt en transkvinde, får opereret bryster og arbejder som ’drag’. Denne case illustrerer, hvorledes det er muligt at krydse de traditionelle grænser for køn. Connell skriver, at Harriet: ”… undermines any doctrine that there is a single, standard pattern of male sexuality.” (Connell 2009 : 21) Individer som Harriet sætter i høj grad forståelsen af kønsidentitet til forhandling, og det tydeliggøres, hvorledes det ikke er muligt at opstille et mekanisk system for kønsrelationer. (op.sit. : 23)
Derfor pointerer både Connell, Scott og Butler, at konstruktionen af kønsidentitet inddrager mange forskellige felter: Sprog, institutioner, politik mv.. I Kønsballade inddrager Butler teorier fra mange forskellige traditioner; bl.a. Lacan og Levi-Strauss. For Joan Scott lyder spørgsmålet i Gender: A Useful Category of Historical Analysis, hvordan teoretiseringen af køn som analytisk kategori skal foregå. Traditionelt set har feminismens forsøg på at teoretisere køn som analytisk kategori været for snæver. Scott nævner tre overordnede strømninger: Forklaringen af patriarkatets oprindelse, gender koblet med marxistisk tænkning og psykoanalytiske traditioner. (Scott 1986 : 1057ff) Scott skriver følgende: ”A review of these theories will expose their limits and make it possible to propose an alternative approach.” (op.sit. : 1056) Scotts definition af kønnet som analytisk kategori lyder, at det er et konstitutivt element af sociale forhold baseret på opfattede forskelle mellem kønnene. Ydermere skriver hun, at køn er en afgørende måde, hvorigennem magtrelationer konstitueres. (op.sit. : 1067) Hun introducerer ydermere fire aspekter af sin forståelse af, hvorledes kønnet er et konstitutivt element af de sociale forhold: Kulturelle symboler, begrebsliggørelse heraf, sociale institutioner og organiseringer samt den subjektive identitet. Disse fire aspekter interagerer med hinanden og bidrager alle til konstruktionen af køn. (op.sit. :1067-1069) Eksempelvis mener hun, at de lacanianske analyser – der hører under begrebsliggørelse – er for abstrakte, hvorfor også institutioner og politik skal inddrages. Følgende citat indikerer, hvor vigtig eksempelvis empiriske antagelser også er: ”Historians need instead to examine the ways in which gendered identities are substantively contructed and relate their findings to a range of activities, social organizations, and historically specific cultural representations.” (op.sit. : 1068) Der er tale om en vekselvirkning mellem teori og praksis – intet gives a priori. På denne måde er der tale om, at Scott i teksten placerer sig mellem hermeneutikken og strukturalismen, idet både det subjektive og det samfundsmæssige skal inddrages i overvejelserne omkring køn som en kategori: ”To pursue meaning, we need to deal with the individual subject as well as social organization…”. (op.sit. : 1067)
Konklusion
Kønsrelationer er ikke mulige at forklare ud fra et mekanisk system, idet de påvirkes af utallige felter i kultur og samfund samt det rent subjektive. Scott gør det klart, at teoretiseringen af køn som analytisk kategori skal ske ud fra flere aspekter, der skal arbejde sammen. Butler tilslutter sig på samme måde, at de mange traditioner alle bidrager til opfattelsen og konstruktionen af kønnet. Vigtigheden i at benytte sig af kønnet som analytisk kategori inden for humanvidenskaberne er netop, at idet humanvidenskabernes opgave er at analysere mennesket som kulturelt, historisk og skabende væsen, er det umuligt at komme uden om kønnet som kategori. Som Søndergaard skriver, er det et gennemgående konstruktionselement i vores samfund, idet vi ikke kan blive forstået uden det. På denne måde er køn en vigtig kategori at benytte sig af, da den analyserer og undersøger kønnets konstruerede karakter. På denne måde åbner det op for en åbenhed ift. synet på kønsidentitet – at man ikke er determineret af sit køn. Rent humanvidenskabeligt er det en vigtig kategori, men samtidig er det også en kategori, der er vigtig for det enkelte individ at have kendskab til.
Litteratur
Butler, Judith, ’Kønsballade’ [1990], Forlaget THP, 2010
Connell, Raewyn, ’Gender In World Perspective’, Polity, 2009
De Beauvoir, Simone ’Det Andet Køn’ [1949], Tiderne Skifter, 1983
Scott, Joan, ’Gender: A Useful Category on Historical Analysis’, Oxford Journals, 1986
Søndergaard, Dorte Marie, ’Tegnet på kroppen’, Museum Tusculanums Forlag, 2000
* * *
Opgaven i pdf-format.