Integrerede perspektiver på køn. 18. juni 2007. – Vidensbanken om kønsidentitet

Professor Harriet Bjerrum Nielsen & førsteamanuensis Jørgen Lorentzen
Universitetet i Oslo, Senter for kvinne- og kjønnsforskning.

Resume
Biologiske forskelle har ingen mening i sig selv. Medicinsk forskning har ofte usynliggjort eller overdrevet betydningen af biologiske kønsforskelle, dels fordi der ikke skelnes tilstrækkeligt mellem absolutte og graderede forskelle, og dels fordi forskere har fortolket biologiske fund ud fra ureflekterede kulturelle forestillinger om køn. Mange medicinske fund, som først blev forklaret på biologisk grundlag, har senere vist sig at være socialt og kulturelt betingede. En ny og mere integreret forståelse af det gensidige udvekslingsforhold mellem biologi, kultur og erfaring er i dag begyndt at vinde frem hos biologer, medicinere og kønsforskere.

I 1949 formulerede den franske filosof og feminist Simone de Beauvoir et skarpt opgør med tidens fremherskende biologiske kønsdeterminisme gennem sin skelsættende tese om at »Man fødes ikke som kvinde – man bliver det« [1]. Med dette udsagn benægter Beauvoir ikke, at der findes genetiske og anatomiske forskelle på nyfødte piger og drenge. Hendes pointe er, at biologi ikke har nogen mening, før den fortolkes socialt og kulturelt: det er, hvad samfundet og den enkelte vælger at gøre med de biologiske anlæg, der giver disse anlæg deres betydning.
For den første organiserede kønsforskning i 1970erne blev det også væsentligt at markere afstand til biologisk determinisme, altså den forestilling at biologiske forskelle mellem kvinder og mænd virker bestemmende ind på kognitive, emotionelle og adfærdsmæssige dispositioner. Kønsforskerne adopterede den amerikanske psykoanalytiker Robert J. Stollers begreber sex og gender for at etablere en distinktion mellem det biologiske køn (sex) og det psykologiske, sociale og kulturelle køn (gender) [2]. Med denne distinktion blev der etableret en grænse over for biologismen: kønsforskernes anliggende var ikke at diskutere biologi, men at analysere kønssystemer baseret på historiske og kulturelle forestillinger og magtforhold. Men der lå også en videnskabskritik i det: Kompleks menneskelig adfærd, kulturel og eksistentiel mening og sociale uligheder og magtforhold kan ikke reduceres til at være konsekvenser af genetiske anlæg eller reproduktive funktioner.

Figur 1. Model over biologiske egenskabers kønsmæssige distribuering. alt= — Figur 1.

Biologisk køn mellem usynliggørelse og overdrivelse
Nogle biologiske kønsforskelle er tilnærmet absolutte. Det gælder kønskromosonerne og kroppens reproduktive funktioner – selv om kønstesting af kvindelige idrætsudøvere, intersextilstande, kønsskifteoperationer og ny reproduktionsteknologi minder os om, at også det tilnærmet absolutte har flydende grænser [3]. Somatiske og neurobiologiske kønsforskelle er derimod af graderet karakter. Her vil forskellene inden for hvert køn ofte være større end gennemsnitsforskellen mellem kønnene. Forskellene fremkommer, fordi der ofte er større spredning i værdierne blandt mænd end blandt kvinder, eller fordi normalfordelingskurverne for hvert køn kan være en smule forskudt i forhold til hinanden (Figur 1).

I den medicinske og biologiske forskning har man haft en tendens til enten at usynliggøre eller at overdrive disse biologiske kønsforskelle.

Usynliggørelse kender vi fra de tilfælde i medicinen, hvor kvindekroppen forstås og behandles som en mandskrop i lidt mindre format. Kvinder har ofte været underrepræsenteret eller vilkårligt udelukket fra dataindsamlingen i medicinsk forskning, mens resultater og behandlingskonsekvenser alligevel er blevet generaliseret til at gælde for alle [4a]. Den mandlige krop er på denne måde blevet den uudtalte norm, bortset fra på særlige kvindeområder som gynækologi og obstetrik. Dermed ses der bort fra, at sygdomme, som rammer begge køn, f.eks. hjerteproblemer, diabetes, rusmisbrug og konsekvenser af vold har forskellig forekomst, forløb, udfald eller konsekvenser, fordi mænd og kvinder har forskellig biologi og livssituation [4b].

Overdrivelse af køn finder vi derimod, når graderede kønsforskelle tolkes som absolutte, eller når krop og psykologi reduceres til at være en effekt af kønnenes reproduktive funktioner. Dette har især gjort sig gældende over for kvinder, hvor det biologiske potentiale til at føde og amme er blevet forstået som kvindernes grundlæggende kropslige og psykologiske kendetegn. I sociobiologiske teorier omfattes mænd også af denne type reduktionistisk forståelse.

Kulturelt køn i biologisk forskning
Overdrivelse af køn skyldes ofte ureflekterede kønsbriller hos forskere selv. Den amerikanske biolog Anne Fausto-Sterling har gennemgået store dele af den neurobiologiske, hormonelle og evolutionsbiologiske forskning i kønsforskelle i perioden 1970-1992. I langt de fleste tilfælde er der tale om modstridende fund og desuden om opsigtsvækkende metodisk svag forskning [5a]. Bestræbelsen på at forankre den sociale ulighed mellem kvinder og mænd eller den seksuelle orientering i biologien er påfaldende stærk. Når den ikkekønnede biologi er i fokus, fremhæver man i dag ofte individuel variation, tilfældigheder og organismens enorme kapacitet til fleksibel tilpasning. Når den kønnede biologi derimod er tema, er vi tilbage i den dikotomiske tænkning og i hurtige slutninger fra gener til kultur.

Mange medicinske fund, som først blev forklaret på biologisk grundlag, har imidlertid senere vist sig at være socialt og kulturelt betinget, f.eks. forklaringer på kvinders rusmisbrug eller psykiske symptomer eller tidligere deres overdødelighed af tuberkulose. Også naturvidenskabelige forskere tænker og ræsonnerer inden for en historisk og kulturel horisont, og til dette hører ikke mindst deres personlige og emotionelt forankrede erfaringer med »naturlige« kønsforskelle. Den medicinske forsknings historie er fuld af eksempler på, hvordan biologien altid er blevet tolket på en måde, som har givet videnskabelig legitimitet til samtidens kvindeundertrykkende normer og strukturer [6a] [7a]. Forestillinger om, hvad der er rigtigt og naturligt for mænd og kvinder, har lagt sig som et tolkningsfilter over de biologiske fund: Det man mener at vide om sex kan derfor på mange måder være bestemt af gender.

I de seneste år er der leveret betydelige bidrag om, hvilken rolle kulturelle forestillinger har spillet for tolkninger i videnskaben. Den amerikanske historiker Thomas Laqueur har f.eks. påvist, hvordan den tokønsmodel, som slog igennem i 1800-tallets kulturelle kønsforståelse, blev den ramme som kvindelig biologi blev tolket inden for i den fremvoksende medicinske videnskab [6b]. Den danske kønshistoriker Bente Rosenbeck har karakteriseret denne periode i medicinen som »ovariernes tyranni« [7b]. Et andet eksempel er den amerikanske biolog Donna Haraway, som har påvist, hvordan ændringer i de seneste 100 års forskningsforståelse af, hvad aber foretager sig, har ændret sig i takt med samfundsmæssige ændringer af synet på os selv som mennesker [8].

Mod en mere integreret forståelse af natur og kultur
Skillelinjen mellem kulturelt og biologisk køn har været vigtig som grænsemarkering over for biologisme, men den har også ført til en manglende teoretisering af forholdet mellem kultur og biologi. Skillelinjer mellem sex / gender og arv/miljø og krop/psyke forudsætter, at natur og kultur forefindes som adskilte empiriske felter, som hver for sig kan studeres i ren form. Men sådan er det jo ikke. Kulturelle forestillinger og vaner bæres af mennesker, som er biologiske organismer, og biologiske fænomener tolkes i lyset af kulturelle forestillinger.

I løbet af de senere år er en ny og mere integreret forståelse af det gensidige udvekslingsforhold mellem biologi, kultur og erfaring begyndt at vinde frem hos både biologer, medicinere og kønsforskere. Man er blevet opmærksom på, at det ikke bare er sådan, at arv og miljø – eller sex og gender – samvirker, men at det faktisk ikke lader sig gøre at afgrænse de to størrelser fra hinanden. Der er snarere tale om to udtryk for samme fænomen [5b]. Et eksempel på dette er Murray Trevarthens studier af spædbørn, hvori de har påvist, at hjernens vækst i det første leveår påvirkes af kvaliteten på den emotionelle udveksling mellem barnet og omsorgsgiverne [9]. Følelser har materielt udtryk, og kroppen taler og producerer mening gennem sine symptomer og reaktioner [10]. Der findes mønstre i biologien, men få retlinjede årsag-virknings-processer, selv på celleniveau.

Samtidig er kønsforskningens uvilje mod at »røre ved« kroppen blevet mindre, nok først og fremmest på grund af de store forandringer i de bioteknologiske muligheder for at styre reproduktionen. Både ændringen i forståelsen af kvindekroppen og etiske dilemmaer, der er knyttet til brug af reproduktionsteknologi, har ført til en fornyet interesse for kroppen blandt kønsforskere. Det fremhæves, at man for at forstå den kønnede krop må undgå additiv tænkning og hellere arbejde inden for et teoretisk komplekst og integreret paradigme om en bio-social-kulturel krop.

Der er også sket en ændring i synet på, hvad der er »naturligt« blandt dyrene. Nyere forskning på partnervalg blandt fugle og dyr viser, at partnervalg er langt mere kompliceret og varierende end tidligere antaget, og at mange arter faktisk ikke passer ind i enkle kønsdikotomier. Hvad en hun er, og hvad en han er, er ikke altid så nemt at afgøre [11]. Dyr og fugle er heller ikke nødvendigvis »naturlige« heteroseksuelle. For nylig blev dette vist gennem udstillingen »Mot naturens orden? En utstilling om homoseksualitet i dyreriket« på Naturhistorisk Museum i Oslo i efteråret 2006. Dermed kan man sige, at man nærmer sig perspektiver og teorier, som ligger tættere på det, kønsforskningen har forfægtet gennem længere tid, nemlig at kønsdikotomien skjuler mangfoldigheden og bruges til at legitimere diskriminering og marginalisering på basis af køn eller seksualitet. Resultaterne af nyere forskning peger altså på, at biologisk mangfoldighed også i forhold til køn og seksualitet er det naturlige, og at i den grad, vi skal bruge biologien som referencepunkt, er konsekvensen, at vi bør arbejde for en større accept af det flertydige og det differentierede. Dette åbner for nye spændende møder mellem naturvidenskab og kulturvidenskab i fremtiden, også når det gælder at forstå køn.

Summary
Integrated perspectives on gender: Differences in biology have no meaning in themselves. Much medical research has either rendered invisible or exaggerated gender differences in biology, partly due to insufficient distinction between absolute and graded differences, partly because data have been interpreted from unreflected cultural assumptions about gender. Many medical findings which were originally interpreted as rooted in biology have later been recognized as socially and culturally conditioned. A new integrated understanding of the mutual relation between biology, culture and experience is becoming more common today among scientists as well as gender researchers.

Harriet Bjerrum Nielsen, Senter for kvinne- og kjønnsforskning Universitetet i Oslo, Postboks 1040 Blindern, N- 0315

Taksigelse: Tak til professor Per Andersen, Institutt for medisinske basalfag, Universitetet i Oslo, som venligst har stillet Figur 1 til rådighed.

Litteratur

[Retur 1] De Beauvoir S. Det andet køn, bind 2. København: Tiderne Skifter, 1999:13.
[Retur 2] Stoller RJ. On the Development of Masculinity and Femininity. New York: Science House, 1968.
[Retur 3] Almås E, Benestad EEP. Kjønn i bevegelse. Oslo: Universitetsforlaget, 2001.
[Retur 4a] [Retur 4b] Garde K. Køn, psykisk sygdom og behandling. København: Hans Reitzels Forlag, 2003.
[Retur 5a] [Retur 5b] Fausto-Sterling A. Myths of gender. Biological theories about women and men. New York: Basic Books, Harper Collins, 1992.
[Retur 6a] [Retur 6b] Laqueur T. Making sex. Body and gender from the Greeks to Freud. Cambridge: Harvard University Press, 1990.
[Retur 7a] [Retur 7b] Rosenbeck B. Kvindekøn. Den moderne kvindeligheds historie 1880-1980. København: Gyldendal, 1987.
[Retur 8] Haraway D. Primate Visions: gender, race, and nature in the world of modern science. New York: Routledge, 1989.
[Retur 9] Murray L, Trevarthen C. Emotional regulation of interactions between two-month-olds and their mothers. I: Field TM, Fox NA, red. Social perception in infants. Norwood NJ: Ablex, 1985.
[Retur 10] Damasio A. The feeling of what happens. London: Vintage, 2000.
[Retur 11] Andersen MS, Eliasson EA. Hur görs djur? Könsstereotyper och androcentrism i studier av andra arter än Homo Sapiens. Kvinnovetenskapelig tidsskrift 2006,2-3:65-76.

* * *
Harriet Bjerrum Nielsen har den 3. december 2007 venligst givet tilladelse til at artiklen bringes i Vidensbanken.
Tina Thranesen.