Jens Pedersen, der er projektmedarbejder for Københavns Bymuseum, fortæller i dette interview af Karen M. Larsen om museets udstilling om homo-, bi– og trans-liv i København, der Ã¥bner den 3. juli 2009.
Hvorfor laver Københavns Bymuseum en udstilling om homoseksuelle, biseksuelle og transseksuelle i København?
For det første fordi det er pÃ¥ høje tid. Homo/bi/transer er i den grad underbelyst i dansk historieformidling – faktisk er det første gang et dansk museum beskæftiger sig med emnet.
For det andet fordi vi ser World Outgames som en oplagt anledning til at gøre københavnerne opmærksomme pÃ¥ byens homo/bi/transer-historie – som faktisk er langt mere interessant og farverig end man mÃ¥ske umiddelbart forestiller sig.
Hvilke sider af den danske homo-, bi– og trans-historie vil I gerne fortælle om?
Det er vigtigt for os at vise, hvordan begreberne er opstået og har ændret sig over tid. For 200 år siden kunne man jo slet ikke være homoseksuel, for begrebet var slet ikke opfundet endnu! Man kunne måske nok have sex med en af sit eget køn, men det var noget man gjorde, ikke noget, man var. Siden hen blev det opfattet som en nervesygdom og nu taler vi om gay pride. Den udvikling synes jeg er enormt spændende.
Vi har valgt at lave udstillingen i to dele:
Den første er en række nedslag i vores faste udstillinger. Her gennemgås byens historie kronologisk og vi hægter os så på med hbt-relevante oplysninger. I starten er der meget lidt at vise andet end lovtekster og dokumenter fra retssager, men efterhånden som vi bevæger os gennem tiden dukker vi jo op noget oftere.
Den anden og største del er en tematisk udstilling, hvor vi belyser forskellige aspekter af livet som homo/bi/trans. Her handler det blandt andet om familieformer og stereotyper, seksualpolitik og fordomme, fest og farver og mange andre ting.
Disse temaer har jo ikke kun betydning for homo/bi/transer, men for alle mennesker.
I praksis kommer udstillingen på en måde også til at handle om hvordan vi alle sammen definerer begreber som familie, køn og seksualitet gennem vores måde at leve, tale og skabe mening i verden på.
Vi håber at udstillingen vil være med til at gøre nogle skel og grænser lidt blødere og mere udflydende. Vi har jo mere til fælles end mange lader til at tro.
Hvad har I at udstille?
Som alle museer, har vi jo kun de ting, vores forgængere syntes, det var vigtig at bevare for eftertiden. Så ved første øjekast kan det godt se lidt sløjt ud med genstande. Men så må vi jo tænke os om.
En soldateruniform kan nok være indsamlet med henblik på at fortælle om et bestemt slag, men den kan jo lige så godt bruges til at illustrere den omfattende soldaterprostitution, som vore drenge i trøjen gav sig af med.
Og et Emilie Mundt-maleri forestillende hendes livsledsagerske Marie Luplau siddende blandt ungerne på et børneasyl, siger mindst lige så meget om de to kvinders nære forhold, som det siger om asylet.
Man kan sige, at genstandene svarer på de spørgsmål, vi stiller dem.
Det samme gælder for billeder: selvom vi ikke kan slÃ¥ “Homoseksualisme” eller hvad ved jeg op i vores billedarkiv, sÃ¥ kan vi jo kigge under “Kvindeliv”, “Soldaterliv” eller “Forlystelser” – og sÃ¥ er der faktisk lidt her og der. For eksempel ligger der en meget eksplicit serie pornografiske billeder (forestillende to unge mænd og en kvinde i alle tænkelige kombinationer) i den mappe, som hedder “Diverse indendørs”.
Desuden er vi i gang med et ret omfattende indsamlingsarbejde. Vi søger genstande, billeder og gode historier, som på en eller anden måde kan fortælle om livet som homo/bi/trans i København.
Noget må vi få, og det bliver så registreret, så eftertiden også kan få glæde af det. Andet må vi låne, og det bliver så kun en del af den aktuelle udstilling.
Vi har regnbueflag, kjoler og uniformer. En motorcykel og et skillingstryk fra 1806 om en kvinde, der levede i årevis forklædt som mand. Vi har masser af plakater, blade, fotografier, breve og andet på papir. Og vi har fået lovning på at låne et oliemaleri af Gerda Wegener forestillende hendes mand, Einar Wegener, klædt som ung pige. Kort efter billedet blev malet undergik han verdens første kønsskifteoperation og blev til Lili Elbe.
Men vi har brug for meget mere!
Hvis man gerne vil bidrage til jeres udstilling, hvad skal man så gøre?
Man kan sende en mail til mig på jens01@kff.kk.dk.
Det er nemmest, hvis man lige skriver lidt om, hvad det er for nogle ting, og hvorfor man synes de er relevante for homo/bi/trans-historien.
* * *
Interviewet bringes med venlig tilladelse fra Karen M. Larsen.