Irlands Højesteret pålagde den 19. oktober 2007 staten at ændre navn og kønsbetegnelse i en kønsskifteopererets fødselsattest.


Da den irske “High Court” anden gang behandlede sagen, som Lydia Foy havde anlagt mod staten, fik hun endelig medhold i, at hun havde krav pÃ¥ at fÃ¥ ændret fornavn og kønsangivelse i sin fødselsattest.

* * *
Den 23. juni 1947 fik Ernest Mark Foy og Annice Mary Foy et drengebarn, der blev døbt Donal Mark.
Drengen voksede til, blev voksen, blev tandlæge, gift og fik sammen med sin hustru to børn.
Imidlertid følte han sig som en pige, og allerede i skoletiden begyndte han at iføre sig pigetøj.

Han begyndte at søge information om, hvorfor han følte sig som en pige. I en bog fandt han således ordet transseksuel, som blev beskrevet som en seksuel afvigelse. Det gjorde kun det hele mere forvirrende, og fyldte ham med skyldfølelse, så han gjorde alt for at undertrykke det.
Gennem sin studietid søgte han fortsat forklaringer pÃ¥ sin kønsidentitet, men selv om han nu havde bedre adgang til ordentlig litteratur, var det stadig svært at finde noget, der forklarede hans egen situation eller gav ham en tilfredsstillende forklaring pÃ¥, hvad det var at være transseksuel. Herunder erfarede han om Jan Morris – en journalist, der fik foretaget en kønsskifteoperation i Casablanca

Den 21. december 1971 fik han eksamensbevis som tandlæge.
I 1975 mødte han den otte år yngre Ann Naughton med hvem han blev gift den 28. september 1977. Jennifer, deres første datter, blev født den 16. august 1978, og deres anden datter, Claire den 18. september 1980.
I 1983 rejste han til Saudiarabien for at arbejde dér i to år. Familien var ikke med.
Kontrakten blev forlænget og familien kom ned til ham indtil de efter kontraktens udløb flyttede sammen tilbage til Irland.

Fra omkring 1982 voldte konfliken mellem hans udvendige køn og indvendige følelse af at være kvinde ham store sjælelige vanskeligheder og resulterede i flere depressioner og konsultationer hos psykiatere.
Han fortalte herunder sin kone om, at han ind i mellem klædte sig i kvindetøj. Det kunne hun på ingen måde acceptere og ville absolut ikke have noget med at gøre og forbød ham, at han nævne noget om det igen til hende eller omtalte det for deres børn.

I 1989 kollapsede han og blev indlagt på et psyikiatrisk hospital den 24. september. Under den efterfølgende behandling fik han stillet diagnosen, at han var transseksuel.
Herefter fulgte behandling med kvindelige kønshormoner.

Foy fortalte sin kone om behandligen og diagnosen. Hun blev meget chokeret, men deltog i flere samtaler hos psykiateren, og fik forklaret om transseksualisme.
Men ægteskabet holdt ikke. I april 1990 flyttede Foy fra deres fælles bopæl og blev separeret den 14. juni og senere skilt.
Der fulgte flere retssager om skilsmisse og samkvem med børnene. De resulterede i, at Foy fik frataget retten til samkvem med børnene.
Den 25. juli 1992 gennemgik Foy en mand til kvinde kønsskifteoperation og tog navnet Lydia.

Kønsskiftet var for så vidt på alle måder en succes og hun fik udstedt både kørekort og pas med sit nye navn og kønsangivelsen anført som kvinde.
Men myndighederne ville ikke tillade, at Lydia Foy fik ændret navn og kønsbetegnelse på sin fødselsattest.
For at få ændret dette vigtige dokument anlagde Lydia Foy retssag mod staten.
Sagen kom for i den irske “High Court”, hvilket nogenlunde svarer til de danske landsretter. Den højeste domstol i Irland er “Supreme Court”.
Dommen – 1997 No. 131 JR – i sin fulde ordlyd hos British and Irish Legal Information Institute – BAILII.

Lydia Foy kæmpede imidlertid videre.
Hun ankede sagen til The Supreme Court”, der imidlertid i 2005 sendte sagen tilbage til fornyet behandling hos “High Court” med besked om, at “High Court” skulle genbehandle sagen og herunder tage stilling til en overtrædelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Artikel den 20. oktober 2007 i Indepent, hvoraf det fremgår, at Lydia Foy vandt retssagen.
I dommen bestemtes det, at staten havde overtrådt Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og at staten skulle drage omsorg for, at lovgivningen blev ændtet, så hun kunne få ændret navn og kønsangivelse i sin fødselsattest.