Isabel og Boutique Isabel. Isabel fortæller om sig selv og sin forretning. 29. august 2004.


Isabel, der er indehaver af Boutique Isabel, fortæller i denne artikel om sin baggrund, om hvorfor hun har åbnet Boutique Isabel og sine dybere tanker med forretningen.
I efteråret 2006 lukkede Boutique Isabel sin forretning i København og har nu baseret sin forretning på handel via internettet.

Tilføjelse den 11. april 2015.
Boutique Isabel har i dag forretning på adressen: Bentzonsvej 21, 2000 Frederiksberg.
Tina Thranesen.

* * *
Jeg hedder Isabel, heraf navnet på min butik. Jeg vil fortælle lidt om min baggrund og om, hvorfor jeg har åbnet denne butik.

Jeg er født i 1972, er gift og har 4 børn. Jeg er uddannet først i skobutik og herefter som Social- og Sundhedsassistent. Herefter var jeg hjemmegående i seks år for at passe vores børn. Min mand og jeg startede med internethandel i 2001 og har nu 4 internetbutikker. Da jeg havde brug for noget mere menneskelig kontakt end blot via e-mails, blev vi enige om, at vi kunne åbne en lille butik.

Da vores internetbutikker er inden for erotikkens verden, var det naturligste, at vi fortsatte i den genre. Målgruppen skulle være for alle slags mennesker, der kunne lide lidt frækkere beklædning som undertøj, lak, kjoler og sexede høje sko. Vi satsede også på at få nogle strippere til at komme, da vi havde fået nogle gode kontakter i USA.

Men det blev ikke helt sådan. Allerede fra første dag havde jeg min første transvestit som kunde. Det var mit første personlige møde med en transvestit. Hun er stadig min kunde. På grund af, at jeg i forretningen fører store skostørrelser, kom der hurtigt mange andre til. Og så vidste jeg hvilken målgruppe, jeg ville satse på. Og så vil jeg sige, at da jeg fandt Tinas hjemmeside og fik lagt mit link ind, ja så kom der virkelig gang i butikken!! Så, det siger jeg mange gange tak for!

Jeg vil gerne sige, at jeg er meget glad for, at det er alle jer, jeg er kommet til at handle med. I er nogle yderst søde og rare mennesker og altid glade og positive. Jeg får utrolig meget respons fra jer, når I har handlet hos mig, og det er dejligt at vide, at I sætter pris på min hjælp!

Jeg betragter nærmest mit arbejde som en hjælp til jer, da jeg ved, at I har det svært, og at I skal åbne jer omkring noget, som I måske ikke selv er helt afklaret med. I skal derfor vide, at når I handler hos mig, er det med 100 % diskretion og anonymitet. Jeg er fra min tid som Social- og Sundhedsassistent vant til at tavshedspligt, og har pålagt mig selv og mine ansatte samme tavshedspligt over for alle, som kommer i min forretning. En ting, jeg synes er vigtig at nævne, er, at jeg ikke har nogen fortjeneste på min butik. Alt, hvad der er i overskud, bliver investeret videre i butikken. Den menneskelige kontakt og det at kunne hjælpe andre, er en tilfredsstillelse nok for mig!

Jeg har købt en lejlighed, som det var meningen, jeg skulle flytte hele butikken til, men det blev ikke lige sådan. Jeg har også fundet ud af, at det er godt at have butikken ved siden af. Jeg bruger derfor lejligheden til mine forskellige arrangementer og tøjparties og i det daglige som kontor og lagerplads, og det fungerer fint.

Så har jeg været så heldig at møde Charlotte Nielsen, som er transseksuel. Jeg søgte nogle transvestitter til et arrangement ude i byen. Charlotte havde forsøgt at sende mig nogle mails, men jeg modtog dem aldrig. Hun syntes sikkert, at jeg var en værre én, når jeg ikke gad svare! Men en dag fortalte en kunde mig om Charlottes forgæves forsøg på at få kontakt. Jeg ringede derfor til Charlotte. Nogle dage senere kom hun ind til mig i butikken.
Jeg syntes, at Charlotte virkede rigtig sød, og vi blev enige om, at hun skulle deltage i et arrangement for mig. Som jeg kender Charlotte nu, vil jeg lige nævne, at ordet “sød” om hende er et alt for lille ord, men det kommer vi til.

Efter et stykke tid sendte Charlotte mig en mail, om jeg kunne bruge hende i butikken, for så ville hun gerne hjælpe. Når nu jeg ikke selv får løn, hvordan skulle jeg så råd til Charlotte?
Til at starte med har jeg hende i tretten uger i jobtræning – sÃ¥dan helt gratis, og det siger man jo ikke nej til. Herefter kan jeg fÃ¥ hende i seks mÃ¥neder med løntilskud, og det satser jeg helt klart pÃ¥. Det skal der bare være rÃ¥d til. Bagefter? Ja sÃ¥ mÃ¥ jeg selv punge op. Det stiler jeg ogsÃ¥ efter, at jeg kan. Men det er ogsÃ¥ op til jer at støtte mig, sÃ¥ vi kan beholde Charlotte.

Charlotte er nemlig helt speciel. Ikke nok med, at hun kender til det hele inden for transgender, sÃ¥ er hun ogsÃ¥ helt igennem super dygtig, hurtig, klog, kvik, pligtopfyldende, Ã¥ben, ærlig og bare guld værd. Og guld, det smider man jo ikke pÃ¥ gaden – vel!

Charlotte vil primært være den, der er i butikken, så du vil blive ekspederet af en ligeværdig, én der forstår dig og af hvem, du kan få gode råd og vejledning.
En ting vil jeg sige, og det er, at Charlotte er 100 % ærlig, så hvis der er noget, hun ikke synes passer dig, så får du det at vide. Og det kan jeg godt lide.
Jeg vil selvfølgelig også selv være i butikken, men mest til mine hjemmebesøg.

Til mine arrangementer vil Charlotte som regel også deltage. Det er anonymt at deltage i arrangementerne, og du kan komme som mand eller kvinde. Du har også mulighed for at dresse om hos mig.

Jeg holder forskellige arrangementer og er åben over for nye forslag. Men fast vil jeg holde tøjparty med hverdags- og festtøj cirka en gang pr. måned. Det koster ikke noget at deltage, og du har mulighed for at købe drikkevarer hos mig. Du er også velkommen alene, hvis du ønsker det.

Jeg vil også holde forskellige frokoster og middage med efterfølgende mulighed for at handle varer. Alle varer til mine arrangementer kan handles med 20 % rabat.

Jeg annoncerer mine arrangementer hos Tina i hendes oversigt over arrangementer og på min egen hjemmeside. Hvis du vil vide mere, så kontakt mig endelig.

Jeg samarbejder også med en dygtig kosmetolog, der kan undervise dig i at lægge din makeup rigtigt og hvilke farver, der passer bedst til mig. Du kan se priserne på min hjemmeside. Dette kan gøres hos mig privat eller hos kosmetologen.

Du er altid meget velkommen til at kigge forbi i butikken, og hvis du er meget genert, så laver vi blot en aftale uden for åbningstiden. Kig ind og lad os få en lille snak, det koster ikke noget.

Vi ses.
29. august 2004. Hilsen Isabel.