Italien. Kirurgisk indgreb er ikke et absolut krav for tilladelse til kønsskifte, fastslog en Italiensk domstol den 11. marts 2011.

Den civile domstols første afdeling i Rom, Italien afsagde den 11. marts 2011 dom i sag nr. 5896 om, at en mand til kvinde transkønnet person i medfør af artikel 2 og 3 i lov nr. 164 fra 1982 skal have tilladelse til at skifte køn uden sterilisation, idet sterilisation ikke er et absolut krav.
Dommen, der blev offentliggjort den 6. juli 2011, er endelig og kan ikke ankes.

Lov nr. 164 fra 1982 omhandler tilladelse til kirurgisk kønsskifte og berigtigelse af civilstand i offentlige registre, udstedelse af ny korrigeret fødselsattest mm.

Af dommen fremgår, at en transkønnet, der biologisk var født som mand, ønskede tilladelse til juridisk kønsskifte, men ikke ønskede operative indgreb.
Den transkønnede havde siden barndommen følt sig som pige/kvinde, havde lige så længe psykologisk og adfærdsmæssig været typisk kvindelig, havde siden 2003 været i behandling med kvindelige kønshormoner og havde en typisk kvindelig figur.
Der forelå dokumentation for diagnosen kønsidentitetsforstyrrelse.

Domstolen fandt, at medicinsk og kirurgisk behandling som nævnt i lov nr. 164 fra 1982 ikke var absolutte krav, men kun skulle finde anvendelse i tilfælde, hvor det var nødvendigt for at sikre en transseksuel person en stabil mental og fysisk balance, når uoverensstemmelserne mellem det anatomiske og psykiske køn medførte konflikt og en generel afvisende holdning til de anatomiske kønsorganer.
Når der ikke var en sådan konflikt, fandtes der i loven ikke at være krav om kirurgiske indgreb for at tillade korrektion af fødselsattesten.

Domstolen anførte også, at den forfatningsmæssige forestilling om kønsidentitet tager højde for, at kønnet ikke alene er bestemt af de eksterne kønsorganer, men også af personlige psykologiske og sociale elementer.

Det lagdes også til grund, at pågældende i dag havde opnået en tilfredsstillende balance i sit liv – selv i seksuelle forhold – hvorfor et kirurgisk indgreb fandtes upassende og unødigt risikabelt.
Videre lagdes det til grund, at kønshormonbehandlingen havde gjort, at den pågældendes evne til som mand at reproducere sig stærkt reduceret.

Domstolen bestemte derfor, at den pågældende havde krav på at få anerkendt et kønsskifte uden kirurgiske indgreb, og at myndighederne skulle ændre pågældendes kønsbetegnelse fra mand til kvinde og det mandlige fornavn til det ønskede kvindelige fornavn.

* * *
Dommen på italiensk i pdf-format hos GayLowNet.