Spgsm. 9 (L 18) af 28. oktober 2021 om hvor den nuværende lovgivning ikke er dækkende. Svar 17. november 2021.


Ligestillingsudvalget stillede den 28. oktober 2021 spørgsmål nr. 9 – L 18. Alm. del. Samling: 2021-22 – efter ønske fra Birgitte Bergman (KF), om hvor den nuværende lovgivning ikke er dækkende, til ligestillingsminister Peter Hummelgaard (S). Fungerende minister for ligestilling, Mattias Tesfaye svarede den 17. november 2021.

Spørgsmål
Hvor mener ministeren, at den nuværende lovgivning ikke er dækkende?

* * *
Svar
Lovforslaget er udarbejdet på baggrund af en gennemgang af lovgivning foretaget på tværs af ministerier, som blev iværksat som led i ”Handlingsplan til fremme af tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBTI-personer 2018-2021” fra juni 2018.
Lovgennemgangen har haft til formål at beskrive og analysere eksisterende lovgivning med særlig betydning for LGBTI-personer for på den baggrund at opstille mulige lovgivningsmæssige tiltag på området.

Analysen af forskelsbehandling, hadforbrydelser og hadefulde ytringer viser, at beskyttelsen mod forskelsbehandling på grund af seksuel orientering inden for arbejdsmarkedet er tilstrækkelig.

I forhold til forskelsbehandling på grund af seksuel orientering uden for arbejdsmarkedet viser analysen, at der er et forbud mod forskelsbehandling på grund af seksuel orientering i racediskriminationsloven, men at beskyttelsen ikke eksplicit omfatter indirekte forskelsbehandling og chikane. Sagerne skal endvidere rejses af anklagemyndigheden ved domstolene, og der er ikke mulighed for tilkendelse af godtgørelse.

Med lovforslaget tydeliggøres beskyttelsen, og der skabes adgang til, at klager over forskelsbehandling på grund af seksuel orientering uden for arbejdsmarkedet kan indbringes for Ligebehandlingsnævnet, der giver mulighed for en godtgørelse, hvis klager får medhold.

Analysen viser videre, at det med udgangspunkt i bl.a. lovforarbejder og retspraksis hidtil er lagt til grund, at forskelsbehandling på grund af kønsidentitet og kønsudtryk er beskyttet både inden for og uden for arbejdsmarkedet og i straffeloven.
Analysen konkluderer, at det må formodes, at også kønskarakteristika i praksis er omfattet af de gældende regler. Analysen påpeger, at den enkelte borger kan have svært ved at gennemskue sine rettigheder, når beskyttelsesgrundene ikke fremgår eksplicit af lovgivningen.

Med lovforslaget tydeliggøres transpersoners og interkønnedes beskyttelse mod forskelsbehandling, hadforbrydelser og hadefulde ytringer.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets afsnit 3.1.2 og afsnit 3.2.2.

Det fremgår endvidere af lovforslagets afsnit 3.2.2., at straffelovens § 266 b ikke i dag yder en særlig beskyttelse af personer, der udsættes for hadefulde ytringer på grund af et handicap. Med lovforslaget vil beskyttelsen mod hånede eller nedværdigende udtalelser, som i dag gælder for race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, fremover også gælde, når udtalelserne fremsættes på grund af en persons handicap.

Venlig hilsen

Mattias Tesfaye
Fungerende minister for ligestilling

* * *
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret hos Folketinget i pdf-format.