Jannick Friis Christensen, Copenhagen Business School har den 20. august 2018 tilsendt Ligestillingsudvalget et forslag om afholdelse af en høring om LGBT+ arbejdsmarkedspolitik.
Ligestillingsudvalget (LIU) har registreret forslaget som: Alm. del Samling: 2017-18 Bilag 121.
Hvis beskæftigelsesudvalget vil være medarrangør, ville Rasmus Horn Langhoff (S) og Martin Geertsen (V) gerne deltage i en planlægningsgruppe på vegne af udvalget. Udvalgssekretariatet vil bistå planlægningsgruppen. Udvalget besluttede endvidere, at hvis beskæftigelsesudvalget beslutter ikke at vil være medarrangør, ønskede udvalget alene at blive inviteret til arrangementet. I så fald orienterer udvalgssekretariatet dette til CBS.
* * *
Forslaget gengives herunder.
Fra: Jannick Friis Christensen [mailto:jfc.ioa@cbs.dk]
Sendt: 20. august 2018 10:17
Til: Jette Christensen Jette.Christensen@ft.dk; Gitte Ravn Jensen Gitte.Jensen@ft.dk
Cc: Lars Henriksen lars.henriksen@copenhagenpride.dk
Emne: Høring om LGBT+ arbejdsmarkedspolitik
Jeg skriver til jer på opfordring fra Rasmus Horn Langhoff (S) og Martin Geertsen (V) mhp. at få Folketingets ligestillingsudvalg til at stå som medarrangør af en høring om LGBT+ arbejdsmarkedspolitik. De har begge udtrykt ønske om at være medværter for et sådan arrangement.
Formålet med høringen er at samle relevante parter, inkl. repræsentanter fra både fagbevægelsen og arbejdsgiversiden samt fra diverse LGBT+ organisationer for at diskutere løsningsmuligheder, herunder lovgivning. Baggrunden for diskussionerne er en række rapporter og studier, der viser, at langt fra alle LGBT+ personer på arbejdsmarkedet mener at kunne være åbne, og at gruppen angiver at opleve diskrimination, mens vi kun ser et fåtal af sager. Jeg vil, sammen med andre viden- og ressourcepersoner stå for oplæg til debat.
Helt konkret vil jeg gerne foreslå, at høringen finder sted torsdag den 7. februar 2019 09:00-14:00 under Copenhagen Winter Pride Week.
Lars (cc) og jeg har forslag til program samt foreløbig deltagerliste, som vi ser frem til at vende med jer, sÃ¥ snart vi har fastsat datoen. Vi fremsender ogsÃ¥ gerne materialer og henviser i øvrigt til den store interesse, der har været for emnet op til og under priden – særligt fra arbejdsmarkedets parter, hvor bl.a. Nanna Højlund, næstformand i LO, har efterspurgt lovgivning som redskab.
Alt godt
Venlig hilsen / Kind regards,
Jannick Friis Christensen
PhD Research Fellow
SoMe Editor of Organization
Department of Organization
COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL
Kilevej 14A, 4.50
DK-2000 Frederiksberg
Mob.: +45 3151 6485
jfc.ioa@cbs.dk
* * *
Folketingets journal vedrørende forslaget hos Ligestillingsudvalget.
Forslaget i pdf-format hos Ligestillingsudvalget.
Folketingets journal vedrørende forslaget hos Beskæftigelsesudvalget.
Forslaget i pdf-format hos Beskæftigelsesudvalget.