Den første kønsskifteoperation i Japan fandt sted i 1998.
Den 16. juli 2003 blev en skelsættende lov vedtaget i Japan, idet det blev tilladt transseksuelle under nærmere bestemte vilkår officielt at få ændret deres kønsbetegnelse.
Det skønnes, at der i Japan er mellem 7.000 og 10.000 transseksuelle, men Aya Kamikawa mener, at der er mindst ti gange flere.
Loven om kønsskifte fra den 16. juli 2003 tillader kønsskifteoperation, såfrem to læger diagnostiserer, at de lider af kønsidentitetsforstyrrelse, og at de er ugifte og ikke har fået børn.
Efter kønsskifteoperationen kan de officielt få ændret deres kønsbetegnelse.
Japans justitsministerie har oplyat, at fra lovens vedtagelse i juli 2004 og frem til marts 2005 har 151 fået foretaget kønsskifteoperation og fået ændret deres kønsbetegnelse.
Men der er fortsat meget at kæmpe for for de japanske transseksuelle.
Japan tillader ikke to af samme køn at indgå ægteskab og registreret partnerskab eksisterer heller ikke.
Det er endvidere vanskeligt, ja nærmest umuligt for to af samme køn at få fælles lejlighed, og indlægges den ene af et sådant par på hospiral, kan hospitalet nægte den anden part at aflægge sygebesøg på hospitalet.
Takafumi Fujio er en af de transseksuelle, der har fået foretaget kønsskifte. Takafumi Fujio blev født som kvinde, blev gift og fik to børn, men gennemgik derefter en KtM kønsskifteoperation. Det betød skilsmisse og børnenes fader forhindrer Takafumi Fujio i at se sine børn. Takafumi Fujio kan imidlertid ikke få ændret sin kønsbetegnelse, idet hun har født børn.
Aya Kamikawa er Japans første og indtil videre eneste transseksuelle politiker. Kamikawa er født som mand og er nu kvinde. Hun har siden 2003 spillet en nøglerolle i bestræbelserne på at få ændret såvel nationale som lokale love om kønsskifte.
Kanako Otsuji, 31 år, er Japan første politiker, der åbent har erkendt at være bøsse. Han har med nogen succes kæmpet for at ændre lovgivningen, således at det bliver tilladt for to af samme køn at indgå ægteskab og at de kan få fælles bopæl, men endnu uden, at de nødvendige love er vedtaget.
* * *
Artikel på engelsk på en ellers japansksproget hjemmeside om Japans lov om kønsskifte.