Jeg – en transvestit. Artikel til netmagasinet More than vanilla den 1. december 2004.

Netmagasiet morethanvanilla.dk spurgte mig i august måned 2004, om jeg ville skrive en artikel til magasinets november-2004 nummer om transvestisme.
Det svarede jeg selvfølgelig ja til, men betingede mig, at artiklen også skulle bringes her i Vidensbanken, men først en måned senere. Artiklen ville altså den første måned alene kunne læses på morethanvanilla.dk’s hjemmeside, hvilket blev accepteret.
Herunder bringes artiklen. Der er enkelte steder lavet redaktionelle justeringer af henvisninger/links, ligesom der er flere billeder, end der er i atriklen i morethanvanilla.dk.
1. december 2004. Tina Thranesen.

* * *
Jeg – en transvestit
Af Tina Thranesen den 1. december 2004.

Stilethæle
“I gåafstand fra hotellet i stilethæle”, læste jeg på Lellebels hjemmeside. Lellebel er et mindre sted, nærmest en bodega i Amsterdam. I juli måned i år, konstaterede jeg, at det var rigtigt. Det var en lun og dejlig aften, og det var lækkert at spadsere fra hotellet til Lellebel og mærke den milde brise om mine ben og høre det karakteristiske “klik – klik” fra stilethælene. Der var næsten fuldt hus og en god stemning i Lellebel. Stedet var ikke ret stort, så jeg var heldig at få plads ved baren på en høj barstol. Og så må jeg konstatere, at der er noget fascinerende ved at sidde på en barstol. Nederdelen kryber op og afslører mere af ens nylonklædte ben – ikke mindst, når benene bliver lagt over kors.
Men en ting er at være klædt til fest eller til en festlig tur i byen. Noget andet er dagligdagen.
Til daglig er jeg altid klædt i kjole og nylonstrømper og som regel iført sko med lavere og mere “fornuftige” hæle.
I Amsterdam var dét også fornuftigt, da fortovsbelægningen næsten overalt er meget ujævn og absolut ikke egnet til stilethæle.

Nu er det nok på tide at nævne, at jeg er en mand – en transvestit og lever en mands almindelige tilværelse. Men lejlighedsvis nyder jeg at klæde mig som kvinde – at være kvinde. Det er meget forskelligt hvor ofte det sker, da det helst skal være på tidspunkter og i situationer, hvor jeg kan være sammen med andre.

Hvad betyder ordene og forkortelserne?
Ordet “transvestit” betyder “lyst til at iklæde sig det andet køns beklædning”. Det er også korrekt, men på ingen måde dækkende. Der er meget mere i dét at være transvestit, og det er meget varierende, hvordan transvestitter dyrker deres transvestisme.
Ud fra min egne forudsætninger og min viden vil jeg prøve at forklare, hvad transvestisme er, og hvad det vil sige at være transvestit.
Gennem fire år har jeg haft min egen hjemmeside og på den samlet en enorm mængde information om transvestisme og transseksualisme. Endvidere er jeg sekretær i foreningen trans-danmark.dk.
Derved har jeg fået en ikke ubetydelig viden og indsigt i såvel transvestisme og transseksualisme.

Mange har svært ved at skelne mellem begreberne, og det er meget forståeligt.
Ord som transvestit, transseksuel, transperson, transgender, transvestite, transseksuel, shemale, sex og gender, samt forkortelser som TV, TS, MtK, KtM, MtF, FtM og drags kan godt gøre det svært at holde rede på det hele.
Lad mig derfor kort forklare disse ords og forkortelsers betydning.
Danske/skandinaviske:

transvestit forkortes TV og betyder lyst til at iklæde sig det andet køns beklædning,
transseksuel forkortes TS og betyder en indre følelse af at tilhøre det modsatte køn i forhold til ens biologiske køn,
transperson er en fællesbetegnelse for transvestit og transseksuel,
MtK
KtM betyder “kvinde til mand”.

Engelske:

sex betyder køn i biologisk forstand,
gender betyder køn i relation til den måde, som den enkelte i sit indre føler sin kønsidentitet,
transvestite forkortes TV og betyder transvestit,
transseksuel forkortes TS og betyder transseksuel,
transgender forkortes tg og er fællesbetegnelse for transvestite og transseksuel og svarer til det danske transperson,
shemale er pornoindustiens betegnelse for en mand med bryster og penis – en person, der som reglen også har indtaget kvindelige kønshormoner og ofte har fået indopereret kunstige bryster,
MtF betyder “male to female”,
FtM betyder “female to male”, og
drags, som både kan være dragqueens og dragkings betyder mænd henholdsvis kvinder, der som led i sceneoptræden klæder sig i det modsatte køns tøj – for dragqueens vedkommende som reglen i overdådige rober og overdrevent brug af makeup.

Nu disse begreber og forkortelser er på plads, er det nødvendigt også at omtale ordet

fetichisme, der betyder seksuel tilfredsstillelse ved synet af, berøring af eller iførelse af bestemte genstande – typisk beklædningsgenstande.

Videnskaben og teorierne
Dernæst er det nødvendigt at fremhæve, at der endnu ikke er nogen endegyldige videnskabelige beviser på årsagen til transvestisme og transseksualisme. Der er således ingen, der i dag på en videnskabelig baggrund kan afgøre, om det er to forskellige begreber, eller om transvestisme og transseksualisme er to begreber for det samme i forskellige udviklingsstadier.
De fleste – især transseksuelle er af den opfattelse, at transvestisme intet har med transseksualisme at gøre.
Færre, herunder jeg mener, at der er en nøje sammenhæng mellem transvestisme og transseksualisme.
Der er alt for mange løse ender, hvis de to begreber holdes totalt adskilt, hvorimod det hele synes at “falde på plads”, hvis det erkendes, at der er en sammenhæng mellem transvestisme og transseksualisme.
I en artikel på min hjemmeside – “Kønsidentitet” – har jeg nærmere forklaret hvorfor og hvordan, jeg finder, at transvestisme og transseksualisme hænger sammen.

Det er kun lidt, videnskaben har fundet ud af om årsagen til transseksualisme.
Fire hollandske videnskabsmænd konstaterede i 1995, at den del af MtK transseksuelles hjerne, der har betydning for den seksuelle lystfølelse – “hypothalamus”, svarede til kvinders hjerne i størrelse og dermed adskillte sig fra mænds.

Og et amerikansk forskerteam ved “The University of California, Los Angeles School of Medicine” (UCLA) har i oktober 2003 skrevet, at kønsidentiteten er rodfæstet i alle personers biologi før fødslen og har sit fundament i vore individuelle gener. De har identificeret 54 gener, som måske kan forklare, hvorfor mænds og kvinders hjerne ser forskellige ud og fungerer forskelligt. Det kan måske også forklare, hvorfor vi føler os som mænd eller kvinder uafhængig af vores fysiske krop og fører naturligt til tanken, at det at være transperson er bestemt i hjernen.

Tina uden for forretningen, Doreen i London.

Hvor accepteret er det at være transvestit, og er det lovligt?
Først skal det lige nævnes, at såvel mænd som kvinder kan være transvestitter, – altså mænd, der klæder sig som kvinder og kvinder, der klæder sig som mænd. Men jeg vil påstå, at de kvindelige transvestitter har det let. Jeg har skrevet en lille artikel om kvindelige transvestitter – “Kvindelige transvestitter“, som kan læses i Vidensbanken.
Det skal understreges, at det er lovligt for mænd at færdes offentligt klædt som kvinder.
Generelt er transvestisme også accepteret i samfundet, men det medfører ofte problemer for den enkelte at “springe ud” som transvestit. De fleste transvestitter går derfor meget stille med, at de er transvestitter. Transvestismen er nok den sidste ikke helt accepterede “isme”.
Frisindet er gennem de sidste mange år blevet stadig større, og i dag er bøsser og lesbiske fuldt accepterede i samfundet, og der tales ganske åbenlyst om seksuelle lege, hvori S/M indgår.
Men det kniber med frisindet, når talen kommer til transvestisme, selv om de fleste – både mænd og kvinder – ved, hvad det er, eller har i hvert fald en vis viden om det.

Transvestitten og hustruen
De fleste kvinder har ikke noget imod transvestitter – altså så længe det ikke er deres egen mand, der er transvestit. Og – desværre er der adskillige ægteskaber, som er endt med skilsmisse efter, at manden har fortalt sin hustru om sin transvestisme.
Hvad mon det er, som gør denne dobbelthed?
Er kvinderne bange for, hvad familie, nabo og venner vil sige, hvis de opdager, at hendes mand er transvestit, eller føler kvinderne, at der bliver taget noget fra dem?

Det kan også tænkes, at kvinderne synes, at deres mand ser latterlig ud i kvindetøj og med makeup og er for høj og har for brede hænder og for store fødder til, at han ligner en kvinde.
Men der er mange transvestitter, som ubesværet kan passere på gaden uden, at der bliver lagt mærke til dem. Så i de tilfælde kan det ikke være udseendet.

Uanset årsagen til kvindens modvilje mod sin mands transvestisme, så er den ubegrundet.
Hvis en mand pludselig fortæller sin hustru, at han er transvestit, er det forståeligt, at hun får noget at tænke over. Men måske har hun i forvejen haft en mistanke, eller måske haft en mistanke om, at hendes mand havde et forhold til en anden kvinde. Hun har måske opdaget, at der har været “rodet” i hendes garderobe, eller måske fundet et par trusser, et par strømper eller en læbestift, som hun ikke kendte og troet, at det tilhørte en anden kvinde, som manden havde et forhold til.
Ved at blive bekendt med sin mands transvestisme, kan denne mistanke glemmes.

Hvis hustruens modvilje skyldes frygten for, hvad andre vil sige og tænke, så er frygten hos hendes mand sandsynligvis endnu større. Og i og med, at hun ikke har været klar over mandens transvestisme, må det jo konstateres, at han har været meget diskret.

Heldigvis er der også hustruer, som er forstående og som accepterer deres mænds transvestisme, selv om accepten kan være mere eller mindre helhjertet.
Nogle kvinder accepterer det, blot de ikke skal se deres mand omklædt, andre sætter grænsen ved soveværelset/sengen.
Og så er der heldigvis de kvinder, som hjælper deres mænd. Hjælper dem med køb af tøj og makeup og med at sammensætte en god tøjstil og at lægge en pæn makeup.
Og endelig er der også hustruer, som finder, at det er et ekstra pikant islæt i deres seksuelle leg, at deres mand er klædt som kvinde. Det giver også nye muligheder for variation af deres sexliv – et ekstra krydderi.

Offentligheden
Mænd synes nok generelt, at det er temmelig harmløst, og de kan ofte være imponerede over, hvor godt transvestitten ligner en rigtig kvinde. Men samtidig har mange mænd nok en tendens til at latterliggøre transvestitterne.

“Springe ud eller leve skjult”
Generelt kan transvestitter færdes frit og ubekymret i det offentlige forum. Klæder transvestitten sig og lægger en makeup, som i det store og hele svarer til, hvad kvinderne gør, så er det de færreste, som overhovedet bemærker transvestitten i gadebilledet.
Og besøg i restaurationer og forretninger forløber sædvanligvis helt problemfrit og ofte med en endog fin service og hjælpsomhed.

Det er en meget stor overvindelse at fortælle andre om sin transvestisme. Hvad vil hustruens reaktion være? Vil hun skilles, eller kan hun acceptere det og leve med det?
Hvordan vil reaktionen være blandt den øvrige familie og blandt vennekredsen, og hvordan med forholdet til kollegaerne på arbejdspladsen?

Erfaringerne er meget blandede, og der kan ikke gives noget facit på, hvordan reaktionerne for den enkelte vil være.
Nu er der jo mange, som ikke lever i parforhold og derfor ikke har spekulationerne om en hustrus reaktion. Så for dem må det jo være lettere.
Det er det selvfølgelig også, men det er stadig et stort skridt at tage at springe ud som transvestit.
For selv om det efter al sandsynlighed vil forløbe uden nævneværdige problemer, så kan spekulationerne over eventuelle reaktioner være så store, at mange transvestitter vælger at leve skjult med deres transvestisme.

Er transvestitten enlig eller har han fået fortalt sin hustru om det, så er mulighederne for at leve et godt og oplevelsesrigt liv som transvestit så absolut til stede, uden at fortælle det til familien, vennerne eller på arbejdspladsen. Men det kræver så fortsat, at transvestitten er meget påpasselig. Og så lurer risikoen for opdagelse alligevel lige om hjørnet.

Alle gennemgår en udvikling
Transvestitter gennemgår som alle andre gennem årene en udvikling. Da denne udvikling er meget forskellig fra person til person, kan der ikke umiddelbart drages paralleller.
For nogle er det en fetich at iføre sig kvindetøj, og de får en dejlig seksuel tilfredsstillelse ved det – enten alene eller sammen med deres partner.
For mange er der i starten stærke seksuelle undertoner i forbindelse med omklædningen, men for langt de fleste transvestitters vedkommende forsvinder det seksuelle ved omklædningen og erstattes af velvære ved at være omklædt og føle sig som kvinde. Og alle vil nok medgive mig, at kvindetøj er betydelig mere lækkert end mandetøj, ligesom valgmulighederne i stil og farver er nærmest uendelige.

I udviklingen sker der som reglen det, at transvestittens valg af tøj, sko og makeup i starten er temmelig overdrevent og nogle gange grænsende til det groteske. Men lidt efter lidt finder de fleste deres stil og vælger en påklædning, sko, makeup og øvrigt tilbehør, som ganske svarer til den måde kvinder klæder sig.
Derfor er det også naturligt, at transvestitten får større og større behov for at være sammen med andre og prøve at færdes i offentligheden.

Fuldtid
Der er også transvestitter, som fra at være transvestit bliver klar over, at de i realiteten er transseksuelle og ønsker at leve resten af deres liv som kvinde og påbegynder behandling på Sexologisk Klink på Rigshospitalet for at få foretaget en kønsskifteoperation, eller som det også betegnes en kønsmodificerende operation.
Efter min teori, som jeg beskrev i artiklen “Kønsidentitet“, så er det et naturligt udviklingsforløb.
Nogle ønsker ikke at gennemgå det operative indgreb, men vælger alligevel at leve deres liv fuldtids som kvinde.

Tina Amsterdam turistkontor i baggrunden.

De fleste transvestitter tager et pigenavn, som de identificerer sig med og anvender, når de er omklædte og omtaler sig og ønsker sig tiltalt som “hun”. Det kan virke underligt for andre, men er alligevel en væsentlig del af transvestittens identitet.

At legitimere sig
For transseksuelle og de transvestitter, der vælger at leve fuldtids som kvinder spiller fornavnet selvfølgelig en større rolle end for transvestitten, som kun lejlighedsvis klæder om.
Det er problemfyldt og kan være stærkt ydmygende at skulle legitimere sig med et mandligt identitetskort -pas, kørekort, sygesikringsbevis mv.
Heldigvis er navneloven for tiden under revision og foreningen trans-danmark.dk har bidraget væsentligt til, at den kommende lov er mere hensigtsmæssigt indrettet.

Imidlertid går der en rum tid endnu, inden den nye navnelov er en realitet. Foreløbig har et af justitsministeren nedsat navnelovsudvalg lavet en betænkning, som netop har været i offentlig høring. Og så skal der udarbejdes et lovforslag, som så skal i høring og behandles i udvalg m.v.

Kønsskifte
Et kønsskifteforløb er for fleste en lang og meget belastende periode, som jeg i denne artikel ikke vil komme nærmere ind på.
transvestisme og seksualitet
Er transvestitter homoseksuelle?
Nej. Langt de fleste heteroseksuelle og lever i parforhold med en kvinde eller, hvis de er enlige, er deres seksuelle orientering rettet mod kvinder.
Men der er transvestitter, som er homoseksuelle. Antallet svarer ifølge udenlandske undersøgelser forholdsmæssigt til antallet af homoseksuelle i samfundet som helhed.
Der er også transvestitter, som er biseksuelle, og også her er fordelingen som i samfundet i øvrigt.
Det skal også nævnes, at der en del mænd – sædvanligvis biseksuelle og ofte gifte mænd, som føler det spændende at prøve at være seksuelt sammen med en transvestit.
Mange transvestitter har da også fantasier om at prøve at være seksuelt sammen med en mand ud fra, at det må da være den ultimative accept af dem som kvinde. Det er dog kun et lille mindretal, som udlever deres fantasi.
Fantasier er spændende og dejlige, men nogle fantasier har det bedst med ikke at blive udlevet, men forblive fantasier.

Tina på motorvejsrasteplads i Tyskland under hjemturen. — Tina på motorvejsrasteplads i Tyskland.

Min egen transvestisme
Hvordan lever jeg selv med min transvestisme?
Jeg vil ikke gå i detaljer ved at fortælle helt fra begyndelsen. Interesserede kan læse min “biografi” i Vidensbanken.
Men jeg kan fortælle, at jeg lever godt med min transvestisme.
Jeg hører til den gruppe, som lever skjult med, at jeg er transvestit. Jeg blev skilt for mange år siden, men bor og har min omgangskreds i et meget lille provinssamfund, hvor “alle kender alle” og ofte kigger ind til hinanden, ligesom mine voksne børn sagtens kan finde på at komme uanmeldt. Heldigvis.
Derfor er det meget lidt, jeg klæder om hjemme.
Men gennem årene har jeg lært adskillige dejlige ligesindede at kende, som på forskellig vis har forhold, som gør, at jeg/vi kan klæde om og nyde vores kvindelige side.
Og så deltager jeg så ofte tid og økonomi tillader det i sammenkomster rundt om i landet. Heldigvis bliver der både af foreninger og i privat regi afholdt sammenkomster, hvor transvestitter mødes og har det rart i hinandens selskab.

I december 2001 var jeg i London, hvor jeg rigtigt fik luftet skørterne. Det var en vidunderlig oplevelse. Det var første gang, jeg i længere tid og i fuldt dagslys var ude i det offentlige rum. Det var en fantastisk oplevelse. At gå hen ad fortovet, køre med undergrundsbanen, spise på cafeteria og i restauration, være i forretninger og handle, og en aften på et stort transvestitdiskotek, var hver især oplevelser, som jeg gerne vil genopleve. Der findes på min hjemmeside flere artikler fra min tur i London.
Og i juli måned i år var jeg, som jeg indledte, i Amsterdam. Turen foregik i bil sammen med en transvestitveninde – Pia Nielsen. Vi var omklædte fra vi kørte hjemmefra til, vi igen var hjemme.

Til sidst
Afslutningsvis vil jeg bemærke, at jeg med denne artikel ikke har været rundt i alle hjørner omkring transvestisme og det at være transvestit, hvilket heller ikke har været tanken. Men jeg håber, at artiklen har været med til at give en bedre forståelse for og større accept af det at være transvestit.
Ønsker du som læser af denne artikel yderlig information, så kig på min hjemmeside (denne), hvor du finder Danmarks største samling af viden om transvestisme og transseksualisme og en meget omfattende linksamling – bl.a. til foreninger for transvestitter og transseksuelle.