Af Jens Pedersen den 24. marts 2009.
Homo/Bi/Trans på Københavns Bymuseum
Tina har bedt mig skrive en artikel om vores arbejde med Homo/Bi/Trans-udstillingen på Københavns Bymuseum, og det gør jeg da gerne.
Det hele tog sin begyndelse i vinteren 2008. Jeg skulle i gang med en praktikperiode pÃ¥ mit studie (antropologi og museologi), og stod faktisk bare og manglede et interessant projekt at kaste mig over. Min interesse var (og er) socialt funderet museumsarbejde – altsÃ¥ blandt andet inddragelse af ‘dem, det handler om’.
Jeg vidste, at Københavns Bymuseum var positivt stemt overfor at skulle foretage sig noget i anledning af World Outgames 2009, men ogsÃ¥ at de ikke umiddelbart havde pengene til at sætte et egentligt udstillingsprojekt i søen. Jeg ringede op og sagde noget i retning af “Hvad om jeg kommer og arbejder gratis i 3-4 mÃ¥neder, og sÃ¥ kan vi til den tid se, om der er lyst og penge til at fortsætte?”.
Det var selvfølgelig lidt frækt gjort, men det virkede altså, og jeg gik i gang med det samme.
Jeg har arbejdet tæt sammen med Inger Wiene, som er museumsinspektør igennem hele processen.
I starten læste vi og fik idéer og skrev ansøgninger til en mængde fonde. Knud Højgaards Fond, 3F’s Medie- og Kulturfond og Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat var sÃ¥ venlige at støtte udstillingen med samlet 70.000 kr. Da min officielle praktikperiode var forbi havde vi altsÃ¥ rejst penge at fortsætte projektet for.
Lige før jul blev vi sÃ¥ begavet med 500.000 kr fra Københavns Kommune – en flot anerkendelse af emnets vigtighed, synes jeg. Det blev vi selvfølgelig enormt glade for!
Udstillingen fokuserer pÃ¥ Københavns homo– og biseksuelle, transvestitter og transseksuelle bÃ¥de før i tiden og nu. Det er meget for en enkelt udstilling, bÃ¥de hvad angÃ¥r emnets bredde og den (manglende) tidslige begrænsning, men vi har nu alligevel valgt at forsøge at fÃ¥ det hele med. Og jeg kan godt afsløre pÃ¥ forhÃ¥nd, at der er nogle virkelig gode historier at fortælle.
Fra januar har jeg haft mulighed for at arbejde på projektet fuld tid, hvad der også er nødvendigt, for det er et stort arbejde at stable sådan en udstilling på benene.
Som før bliver der læst og diskuteret en masse. BÃ¥de her pÃ¥ museet, med de mennesker, som efterhÃ¥nden er blevet tilknyttet indsamlingen, og ‘ude i byen’, med venner og bekendte.
Som jeg opfatter det, er projektets succes direkte afhængig af, at de mennesker, den handler om, kan genkende sig selv i udstillingen. Derfor bruger vi meget tid pÃ¥ at tale med byens homo/bi/transer for at høre deres tanker og idéer – og selvfølgelig ikke mindst for at lÃ¥ne de genstande, vi skal udstille.
Som museumsantropolog oplever jeg det som en gave at være med til at give stemme til en del af danmarkshistorien, som sædvanligvis er helt usynlig på museer og i historiebøger.
Og som bøsse er det inspirerende, rørende, af og til ærefrygtindgydende og altid spændende at beskæftige sig med fortidens homo/bi/transer.
Jeg har fået mange nye heltinder og helte i det forløbne år! Jeg glæder mig til at præsentere nogle af dem for jer den 3/7 ved åbningen på Homo/Bi/Trans-udstillingen på Københavns Bymuseum.