Krav om sterilisering ved kønsskifte strider mod Den Europæiske Menneskerettighedskonvention fastslog Kammarrätten i Sverige den 19. december 2012.


Sverige
Sverige
Kammarrätten i Stockholm, Sverige udsendte den 19. december 2012 en pressemeddelelse i anledning af, at Kammarrätten samme dag havde afsagt dom om, at krav om sterilisering ved kønsskifte strider mod den svenske grundlov og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Herunder gengives pressemeddelelsen, dommen af 19. december 2012 fra Kammarrätten og dommen af 9. marts 2012 fra Förvaltningsrätten oversat til dansk.
Der tages forbehold for oversættelsens korrekthed.
Ved brug som dokumentation anbefales at henvise til originalteksterne. Tina Thranesen.

Pressemeddelelsen

[2012-12-19] Kravet om sterilisering ved kønsskifte strider mod Den Europæiske Menneskerettighedskonvention Kammarrätten [1] i Stockholm, inklusive Migrationsöverdomstolen [2]

Kravet i Kønstilhørsloven om sterilisering for at kunne skifte køn strider mod Regeringsformen [3] og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Steriliseringskravet kan derfor ikke anvendes.
Det konstaterer Kammarrätten i Stockholm i dag i en dom.

Kønstilhørsloven indeholder i dag et krav om, at den enkelte skal have gennemgået sterilisering eller en anden form for fjernelse af forplantningsevnen for at komme i betragtning til et kønsskifte.
Socialstyrelsen har med henvisning til dette givet afslag på en persons ansøgning om ændring af dennes køn, da personen har modsat sig at blive steriliseret.

Kammarrätten anser ligesom förvaltningsrätten, at kravet om sterilisering ikke kan anvendes, idet kravet strider mod Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Kammarrätten afslår derfor Socialstyrelsens anke.

Kammarrätten bedømmer, at steriliseringskravet ikke længere kan retfærdiggøres med hensyn til nutidens værdier, at kravet ikke hviler på frivillighed, og at det er diskriminerende i forhold til gruppen af transseksuelle. Kravet er således ikke foreneligt med forbuddet mod at tvinge kropslige indgreb i kapitel 2, § 6 i Regeringsformen og artikel 8 og 14 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention om ret til privatliv og familieliv og forbuddet mod diskriminering.

Regeringen har i lovforslag 2011/12:142 [4] foreslået, at steriliseringskravet fjernes i Kønstilhørsloven og at ændringen skal træde i kraft den 1. juli 2013.

Kammarrättens pressemeddelelse i pdf-format.

Noter af Tina Thranesen.
  1. [Retur] Kammarrätten er en forvaltningsdomstol.
    Dens beslutninger og domme kan normalt ankes til Højesteret.
  2. [Retur] Migrationsöverdomstolen
    Siden den 31. marts 2006 har Kammarrätten i Stockholm haft funktionen som Migrationsöverdomstol (højeste retsinstans) ved behandling af ankesager om udlændinge- og statsborgerskabsforhold.
  3. [Retur] Sverige har fire grundlove, som tilsammen danner den svenske forfatning:
    1. Regeringsformen – RF
    2. Tryckfrihetsförordningen
    3. Yttrandefrihetsgrundlagen
    4. Successionsordningen
  4. [Retur] Lovforslag 2011/12:142. PÃ¥ svensk roposition 2011/12:142
    https://www.riksdagen.se/sv/dokument-och-lagar/dokument/proposition/andrad-konstillhorighet_gz03142/ hos Sveriges Riksdag.

* * *
Dommen fra Kammarrätten i uddrag

KAMMARRÄTTEN
I STOCKHOLM
Avdelning 03

DOM 2012-12-19
MÃ¥l nr 1968-12
Socialstyrelsen mod N.N.

I dommen, som er på 8 sider, gennemgås de argumenter som parterne hver for sig har fremført.
Afslutnings vis i dommen anfører Kammarrätten følgende:

Der er i øvrigt ikke fremkommet nogen grund for steriliseringskravet, som opfylder kravene for saglighed eller proportionalitet. Kravet kan dermed ikke anses for at være en tilladt indskrænkning i forhold til Regeringsformen og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Kammarrätten finder derfor i lighed med Förvaltningsrätten, at steriliseringskravet i Kønstilhørslovens (könstillhörighetslagen) § 1 ikke kan anvendes.

Eftersom Socialstyrelsen ikke har anført andet til støtte for deres afslag af N.N.s ansøgning om ændret køn skal anken afvises.

Kammarrättens dom af 19. december 2012 i pdf-format.

* * *
Dommen fra Förvaltningsrätten i uddrag

FÖRVALTNINGSRÄTTEN.
I STOCKHOLM
Allmänna avdelingen

DOM
2012-03-09
Meddelad i
Stockholm

MÃ¥l nr 45723-10
Enhet 15

Klager, N. N. mod Socialstyrelsen vedr. dennes beslutning af 5. oktober 2010 om fastsættelse af kønstilhørsforhold.

Indledningsvis anføres dommens konklussion.

Dom
1. Förvaltningsrätten anerkender anken og forklarer, N.N.s kønstilhørsforhold skal være mand.
2. Det tilkommer Socialstyrelsen at foretage det nødvendige som følge af denne dom.

I dommen, som er på 14 sider, gennemgås herefter de argumenter som parterne hver for sig har fremført.
På side 11 anfører Förvaltningsrätten afslutningsvis:

Förvaltningsrätten anser kravet om sterilisering ved kønsskifte for at få et nyt køn juridisk anerkendt som et tvunget kropsligt indgreb, eftersom et sådant indgreb kræves for fuldt ud at få anerkendt et nyt køn juridisk. Dermed er lovens krav i strid med retten til respekt for privatliv og familieliv jf. Artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som gælder som svensk lov, og konventionen
bør gives fortrinsret frem for § 1 i Kønstilhørsloven.

Som følge heraf findes der ikke grund til at bedømme de øvrige omstændigheder, som klageren har fremført.

Eftersom det er frafaldet af kravet om sterilisering, og da det ikke vides, om N.N. savner forplantningsevnen, som er motivet for afslaget på N.N.s ansøgning, anser Forvaltningsrätten med baggrund i sin bedømmelse, at anken skal godkendes, og N.N. skal betragtes som mand.

Förvaltningsrättens dom den 9. marts 2012 i pdf-format.

* * *
Der tages forbehold for oversættelsens korrekthed. Ved brug som dokumentation anbefales at henvise til originalteksterne. Tina Thranesen.