Kastrationsbekendtgørelsen skal ændres. Ændringsforslaget sendt i høring den 2. januar 2018.



Forslag til ændring af kastrationsbekendtgørelsen – Bekendtgørelse om sterilisation og kastration – sendt i høring den 2. januar 2018 af Sundheds- og Ældreministeriet.
Bemærkninger til udkastet skal indgives senest den 28. januar 2012 til:
Kontor for Lægemidler og Internationale Forhold
medint@sum.dk
med kopi til
ens@sum.dk

* * *
Den 30. januar 2018 udstedte Indenrigs- og Sundhedsministeriet en bekendtgørelse med et indhold identisk med høringsforslagets:
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om sterilisation og kastrationnr – nr. 82 af 30. januar 2018 pÃ¥ Retsinformation.

* * *
Ændringsforslaget

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om sterilisation og kastration

§ 1

I bekendtgørelse nr. 957 af 28. august 2014 om sterilisation og kastration foretages følgende ændring:
1. § 7 affattes således:
»§ 7. Anmodning om kastration, jf. sundhedslovens § 115, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, indgives til Sundhedsstyrelsen. § 1, stk. 1, 4 og 5, og §§ 4-5, i denne bekendtgørelse finder tilsvarende anvendelse.«

§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 2017.

Sundheds- og Ældreministeriet, den xx 2017
Ellen Trane Nørby

* * *
Høringsbrev af 28. december 2017 udsendt den 2. januar 2018.

Sundheds- og Ældreministeriet
Dato: 28-12-2017

Høring over bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om sterilisation og kastration

Hermed fremsendes i høring vedlagte udkast til ændring af bekendtgørelse om sterilisation og kastration.

Formålet med ændringsbekendtgørelsen er at præcisere, at ansøgninger om kastration som led i et kønsskifte efter ændringer til sundhedslovens § 115, stk. 1, jf. lov nr. 1688 af 26. december 2017, ikke længere omfattes af et krav om tilladelse fra Sundhedsstyrelsen.

Samtidigt foreslås det præciseret, at der fortsat er krav om tilladelse fra Sundhedsstyrelsen for personer omfattet af sundhedslovens §§ 110 og 111.

For disse personer findes særlige beskyttelseshensyn, der skal varetages, og lovforslaget indebærer derfor ikke en ændring af gældende ret for denne persongruppe.

Kravet om tilladelse for personer omfattet af sundhedslovens § 115, stk. 2, dvs. personer, hvis kønsdrift udsætter dem for at begå forbrydelser, ændres heller ikke med lovforslaget. Dette præciseres også i ændringsbekendtgørelsen.

Det foreslås, at ændringerne i bekendtgørelsen træder i kraft pr. 1. februar 2018.

Ministeriet skal anmode om eventuelle bemærkninger til udkastet senest fire uger fra d.d.

Bemærkningerne bedes sendt til ministeriets Kontor for Lægemidler og Internationale Forhold til medint@sum.dk med kopi til ens@sum.dk.

Med venlig hilsen
Emilie Norré Sørensen

* * *
Høringsportalens journal over høringen.
Ændringsforslaget i pdf-format hos Høringsportalen.
Høringsbrevet i pdf-format hos Høringsportalen.
Høringsliste i pdf-format hos Høringsportalen.