Kastrationsvejledning. VEJ nr. 10077 af 27. november 2006 om kastration med henblik på kønsskifte. Ophævet

Ophævet – historisk – ikke gældende.
Vejledningen blev den 28. august 2014 tilknyttet den nyudstedte Kastrationsbekendtgørelsen. BEK nr. 957 af 28. august 2014 om sterilisation og kastration.
Vejledningen blev ophævet og afløst af: Vejledning nr. 10353 af 19. december 2014 om udredning og behandling af transkønnede.

Vejledning om kastration med henblik pÃ¥ kønsskifte – VEJ nr. 10077 af 27. november 2006 – populært betegnet Kastrationsvejledningen – henhører under Indenrigs- og Sundhedsministeriet og er udarbejdet af Sundhedsstyrelsen og knytter sig til bekendtgørelse nr. 14 af 10. januar 2006 om sterilisation og kastration, herunder med henblik pÃ¥ kønsskifte og Sundhedsloven, som den 28. august 2014 blev erstattet af bekendtgørelse nr. 957 af 28. august 2014 om sterilisation og kastration.

* * *
Vejledningen

1. Almindelige bemærkninger
Vejledningen omfatter personer, der har fået stillet diagnosen transseksualisme.
Kastration med henblik på kønsskifte er reguleret i Sundhedsloven kapitel 33. Af Sundhedsloven § 116 fremgår det, at det er indenrigs- og sundhedsministeren, der giver tilladelse til kastration. Denne kompetence er i henhold til bekendtgørelse om sterilisation og kastration § 5, videregivet til Sundhedsstyrelsen.
Ved kastration forstås indgreb, hvorved kønskirtlerne fjernes, eller behandling, hvorved de varigt sættes ud af funktion, jf. Sundhedsloven § 104.

2. Betingelser
Efter Sundhedsloven § 115 kan der gives tilladelse til kastration herunder med henblik på kønsskifte, såfremt ansøgerens nuværende genitale køn medfører betydelige sjælelige lidelser eller social forringelse. Derudover forudsættes det bl.a., at ansøgerens ønske om kønsskifte er vedholdende, og at ansøgeren kan overskue konsekvenserne af et kønsskifte. Typisk vil der inden ansøgning indsendes foreligge en observationsfase, der sædvanligvis strækker sig over mindst 2 år. Begrundelsen for kravene er, at der er tale om et omfattende og irreversibelt indgreb.
Kastration er i sig selv ikke tilstrækkelig grundlag for anerkendelse af et kønsskifte, med hvad deraf følger som fx personnummerskift.

3. Fremgangsmåden ved anmodning om kastration i forbindelse med kønsskifte
Ansøgeren skal sende sin ansøgning om tilladelse til kastration med henblik på kønsskifte til Sundhedsstyrelsen, Enhed for Tilsyn.
I ansøgningen skal følgende oplysninger fremgå:

• Navn, adresse og cpr. nummer,
• om kønsskiftet er fra mand til kvinde eller kvinde til mand,
• at man ønsker ændring af cpr. nummer samt eventuelt navn, hvis dette ikke allerede er skiftet, se nedenfor i dette afsnit,
• pÃ¥ hvilken afdeling/klinik observationsforløbet har foregÃ¥et,
• at der gives tilladelse til at Sundhedsstyrelsen indhenter udtalelser fra den pÃ¥gældende afdeling/klinik og RetslægerÃ¥det
• samt pÃ¥ hvilket sygehus operationen/operationerne ønskes udført.

Ansøgningen skal dateres og underskrives.
Kønsskifteområdet er klassificeret som en højt specialiseret behandlingsform, hvorfor det af Sundhedsstyrelsens Vejledning om specialeplanlægning og lands- og landsdelsfunktioner i sygehusvæsenet vil fremgå hvilket/ hvilke steder, der kan varetage denne behandlingsform.
Sundhedsstyrelsen giver som udgangspunkt ikke tilladelse til kastration med henblik på kønsskifte, medmindre ansøgeren i nogle år har gennemgået et observationsforløb på en af de afdelinger/klinikker, som ifølge specialeplanlægningsvejledningen er tillagt kompetence til at varetage denne vurdering og behandlingsform.
Ansøgeren skal henvises til observationsforløbet af en læge, oftest ansøgerens egen læge.
Efter Familiestyrelsen bekendtgørelse nr. 146, af 6. marts 2006 er der mulighed for, at der for personer, som ikke har gennemgået et kønsskifte, men som af Rigshospitalets Sexologiske Klinik vurderes at være transseksuelle, kan gøres en undtagelse fra kravet om, at et navn ikke må betegne det modsatte køn.

3.1 Indhentelse af erklæring
Styrelsen indhenter en erklæring vedrørende ansøgeren fra den afdeling/ klinik, der har stået for observationsforløbet. Erklæringen forelægges herefter for Retslægerådet med henblik på en vurdering af ansøgeren. Når retslægerådets udtalelse foreligger, bliver ansøgeren partshørt og styrelsen tager herefter endelig stilling til ansøgningen.

3.2 Erklæringens indhold
En erklæring vil typisk indeholde følgende oplysninger:

• Navnet pÃ¥ den læge og andre behandlere patienten har haft kontakt med i forbindelse med observationsforløbet,
• varighed af ansøgerens kontakt til den læge og andre behandlere, der har stÃ¥et for observationsforløbet,
• psykologiske tests, herunder navn og stillingsbetegnelse pÃ¥ den person der har stÃ¥et for testene,
• kontakt med andre afdelinger
• samt kontakt med andre relevante personer/institutioner.

Endvidere skal erklæringen indeholde oplysning om:

• Sociale forhold,
• legemlige sygdomme,
• medicin- og alkoholforbrug, herunder misbrug,
• tidligere og nuværende psykiske tilstand,
• seksuel udvikling,
• kønsskifteønsket (ansøgerens og andres oplysninger, forløbet indtil nu etc.),
• pÃ¥rørendesamtale (med ansøgerens forældre eller en slægtning der har kendt ansøgeren livslangt og med nuværende betydningsfulde personer i ansøgerens liv),
• kønshormonbehandling,
• psykologisk undersøgelse, (eventuelt flere, konklusion af undersøgelsen, eventuelle kommentarer til undersøgelsen af den der udarbejder erklæringen),
• objektiv legemlig undersøgelse,
• objektiv psykisk undersøgelse,
• samlet konklusion. Et kort resume, ansøgerens holdning til kønsskifteønsket, reaktion pÃ¥ eventuelt afslag. Ansøgerens reaktion pÃ¥ kønshormonbehandling, bÃ¥de psykisk og fysisk. Testpsykologisk og klinisk indtryk. Lægens vurdering af kønsskifteønsket, herunder hvad taler for og imod, og om nuværende genitalia m.m. medfører betydelige sjælelige lidelser,
• samt en vurdering af, hvorledes ansøgeren vil klare en eventuel kønsmodificerende behandling, herunder ansøgerens mentale ressourcer.

3.3 Praktiske forhold efter indgrebet
Når kastration og kønsmodificerende indgreb er foretaget, underrettes Sundhedsstyrelsen herom af den læge/afdeling der har foretaget indgrebene samt af ansøgeren selv. Styrelsen anerkender herefter, at ansøgeren har skiftet køn.
Styrelsen sørger samtidig for, at ansøgerens nye køn bliver registreret i Det Centrale Personregister, og at den pågældende får et nyt personnummer, der svarer til det nye køn.
Ansøgeren kan få ændret sit fornavn i overensstemmelse med sit nye køn. Dette sker ved, at ansøgeren henvender sig til kordegnen i sit bopælssogn medbringende en kopi af brev fra Sundhedsstyrelsen, hvoraf det fremgår, at styrelsen har anerkendt kønsskiftet.
Herefter har ansøgeren mulighed for at få udstedt pas, kørekort, fødselsattest og lignende legitimationsdokumenter med sit nye køn, navn og personnummer.
Ansøgeren betragtes således på alle måder som en person af det nye køn.
Udgifterne i anledning af kastration afholdes efter Sundhedsloven § 246 af staten.

4. Anerkendelse af kønsskifte foretaget i udlandet
Det er Sundhedsstyrelsen, der tager stilling til anerkendelse af kønsskifte foretaget i udlandet.
Afgørelsen om anerkendelse af et udenlandsk kønsskifte vil altid bero på en konkret vurdering.
Der skal således forelægge en erklæring fra den opererende læge, samt en erklæring fra en dansk speciallæge i gynækologi, som har foretaget en klinisk undersøgelse af personen, indvendig såvel som udvendig. Sundhedsstyrelsen kan endvidere indhente yderligere oplysninger, såfremt det i den konkrete sag skønnes nødvendigt.

Det er en forudsætning for at anerkende et juridisk kønsskifte fra mand til kvinde, at følgende er opfyldt:

• Kønskirtlerne er fjernet (orchidektomi),
• penis er fjernet (penektomi)
• og sædvanligvis at vaginoplastik og tildannelse af kønslæber er foretaget.

Der bør endvidere foreligge oplysninger om den pågældendes hormonale status.
Ved anerkendelse af et juridisk kønsskifte fra kvinde til mand kan forholdene variere. Det er dog en forudsætning for kønsskiftet, at både livmoder og begge æggestokke er fjernet.
Der bør tillige foreligge oplysninger om den pågældendes hormonale status.

Sundhedsstyrelsen, den 27. november 2006 Anne Mette Dons
/Katrine Winkel

Vejledningen pÃ¥ Retsinformation.Ophævet – historisk – ikke gældende.