Det var i strid med ligestillingsloven, at klager, der efter sine egne oplysninger fysisk fremstår som en kvinde, blev udelukket fra ydelsen ”herreklip”.
Klager fik derfor medhold og en godtgørelse på 2.500 kr.
* * *
Ligebehandlingsnævnets omtale af sagen.
J. nr. 2016-6811-32832
Det var i strid med ligestillingsloven, at klager, der efter sine egne oplysninger fysisk fremstår som en kvinde, blev udelukket fra ydelsen ”herreklip”.
Klager fik derfor medhold og en godtgørelse på 2.500 kr.
Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at en klager blev nægtet ydelsen ”herreklip” hos en frisørskole.
Ligebehandlingsnævnets afgørelse
Det var i strid med ligestillingsloven, at klager blev nægtet ydelsen ”herreklip”.
Indklagede skal inden 14 dage betale en godtgørelse til klageren på 2.500 kr. med procesrente fra den 27. juni 2016, hvor klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet.
Sagsfremstilling
Klager, der har et cpr-nummer tilhørende det kvindelige køn, blev efter det af klager oplyste ved henvendelse hos indklagede frisørskole den 24. juni 2016 nægtet ydelsen ”herreklip”.
Klagen blev sendt til Ligebehandlingsnævnet søndag den 26. juni 2016 kl. 19:09.
Parternes bemærkninger
Klager gør gældende, at klager har været udsat for forskelsbehandling. Klager ønsker en godtgørelse og en ændring af indklagedes praksis.
Klager blev nægtet en ”herreklip” på baggrund af en antagelse af, at klager skulle være en kvinde.
Klager forklarede ekspedienten hos indklagede, at ønsket var en herrefrisure og brug af såkaldte mandeprodukter på trods af ekspedientens opfattelse af klagers køn.
Da ekspedienten oplyste, at det ikke kunne lade sig gøre, spurgte klager, om det var fordi, at ekspedienten kunne se, at klager har bryster. Hertil svarede ekspedienten ”ja desværre”. Klager valgte herefter at gå sin vej.
Klager kunne ikke få en ”herreklip”, ”bare fordi klager var korthåret”, som ekspedienten hos indklagede oplyste. Klagers kranium er ikke mere eller mindre besværligt at klippe end et, der sad på en person, som indklagede frisørskole ville tro på var en mand.
Produktet ”herreklip” burde være noget, som alle kan købe uanset køn. Klager blev opfattet som værende en kvinde uanset klagers kønsidentitet. Klager blev således nægtet den vare, klager ønskede at købe.
Hvis indklagede frisørskole anerkendte og oplyste på deres hjemmeside, at de diskriminerer trans– og intetkønnede, ville det være for åbenlyst, at de ikke ønsker at have disse kunder.
Indklagede afviser, at klager har været udsat for forskelsbehandling. Indklagede kan ikke genkende forløbet som oplyst af klager.
Klager ønskede at betale for en ”herreklip”. Indklagede oplyste, at det ville tage længere tid at klippe klager end en herre, da ”dameklip” er mere teknisk indviklet og mere tidskrævende. Klager ville derfor blive opkrævet for en ”dameklip”.
Klager nægtede at ville betale mere for en klipning og valgte at gå. Indklagede kan tilbyde en ”herreklip”, hvis klager ønsker dette.
Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion
Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligestilling af kvinder og mænd (ligestillingsloven).
Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn. Forbuddet mod forskelsbehandling gælder blandt andet for alle organisationer og personer, som leverer varer og tjenesteydelser, som er tilgængelige for offentligheden.
Det er i dom af 10. november 2014 fra Østre Landsret om ydelserne ”dameklip” og ”herreklip” fastslået,
”… at betegnelserne »dameklipning«/»dameklip« henholdsvis »herreklipning«/»herreklip« i frisørbranchen generelt anvendes til at betegne to forskellige ydelser, som adskiller sig fra hinanden ved navnlig betydeligt større tekniske krav til klippeteknikken i »dameklip« som følge af de ønskede runde former og feminine udtryk, mens »herreklip« betegner en mere simpel klippeteknik, herunder maskinklipning. Ved »dameklip« anvendes desuden langt flere produkter til styling mv. end ved »herreklip«, og der ydes i højere grad råd og vejledning til kunden. »Dameklip« tager som følge af den større tekniske kompleksitet længere tid at udføre end »herreklip«. Forskellen er gennemsnitligt i hvert fald 15 minutter ved klipning med saks og noget større, hvis herreklipningen udføres med maskine.”
På denne baggrund fastslog landsretten, at prisforskel på ydelserne ikke var udtryk for forskelsbehandling, som strider mod ligebehandlingsprincipperne i ligebehandlingsloven.
Landsretten bemærkede endvidere,
”… at der hverken i ligestillingslovens definition af, hvad der skal forstås ved forskelsbehandling på grund af køn, lovens forarbejder, direktiv 2004/113/EF eller i national eller EU-Domstolens retspraksis er holdepunkter for, at alene det forhold, at to indholdsmæssigt forskellige ydelser, der ud fra en historisk begrundet og fortsat i kundeflertallets valg af ydelse begrundet tradition benævnes og dermed identificeres ved en henvisning til den typiske købers køn, udgør kønsdiskrimination. Der er således ikke grundlag for at statuere, at benævnelserne »dameklip« og »herreklip« i sig selv udgør kønsdiskrimination. (…)
Der ville imidlertid være tale om kønsdiskrimination, såfremt [de to sagsøgte kvinder] var blevet nægtet eller ville blive nægtet ydelsen »herreklip« med den begrundelse, at ydelsen ikke udbydes til kvinder.”
Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.
På baggrund af indklagedes oplysninger ville klager blive opkrævet betaling for en ”dameklip”, selvom klager efterspurgte ydelsen ”herreklip”.
Klager, der har et cpr-nummer tilhørende det kvindelige køn, fremstår efter sine egne oplysninger fysisk som en kvinde. Klager blev efter egne oplysninger nægtet ydelsen ”herreklip”.
Efter de foreliggende oplysninger vurderer nævnet, at klager har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at den indklagede frisørskole har udøvet forskelsbehandling.
Indklagede har ikke løftet sin bevisbyrde for, at det ikke skulle være tilfældet.
Nævnet vurderer på den baggrund, at indklagede har overtrådt ligestillingslovens forbud mod forskelsbehandling ved at udelukke klager fra ydelsen ”herreklip”.
Klager får derfor medhold i klagen.
Godtgørelse
Klager tilkendes en godtgørelse, der passende skønsmæssigt kan fastsættes til 2.500 kr.
Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelse af godtgørelsens størrelse taget udgangspunkt i praksis samt et skøn over sagens faktiske omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af den skete hændelse.
Indklagede skal herefter betale 2.500 kr. til klager med procesrente fra den 27. juni 2016, hvor sagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet. Beløbet skal betales inden 14 dage.
Retsregler
Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:
Lov om Ligebehandlingsnævnet
– § 1, stk. 1, og stk. 2, nr. 1, om nævnets kompetence
– § 9, stk. 1, om klagebehandling
– § 12, stk. 1 og stk. 2, om klagebehandling
Ligestillingsloven
– § 1 a, om lovens anvendelsesområde
– § 2, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling
– § 2, stk. 4 om bevisbyrde
– § 3 c, om godtgørelse
* * *
Afgørelsen hos Retsinformation.