En kvinde klagede over forskelsbehandling på grund af køn. Kvinden, der blev født som mand, ønskede at få foretaget en stemmekorrigerende operation med henblik på at opnå en lysere stemme. Kvinden kontaktede i den forbindelse det indklagede hospital.
Hospitalet meddelte kvinden afslag på at få foretaget en stemmeoperation.
Kvinden oplyste, at den ledende overlæge på afdelingen havde sagt, at kvinden åbenlyst ikke kunne få operationen, fordi hun ikke er en rigtig kvinde.
Hospitalet bestred at have brugt termen ”en rigtig kvinde”, men oplyste, at lægen sandsynligvis havde informeret kvinden om, at man ikke udførte den type operationer i Danmark på transkvinder. Forespurgt om der slet ikke udføres operationer på stemmebånd kunne lægen have svaret, at jo det gør der på ciskvinder.
På den baggrund vurderede nævnet, at kvinden havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at det faktum, at kvinden blev født som mand, indgik ved beslutningen om at meddele hende afslag på at få en stemmebåndsoperation.
Nævnet vurderede videre, at hospitalet på det foreliggende grundlag ikke havde løftet bevisbyrden for, at der ikke var tale om forskelsbehandling i strid med ligestillingsloven.
Kvinden fik derfor medhold i klagen.
J.nr. 19-8652
Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at klager fik afslag på at få foretaget en operation af stemmebåndet.
Ligebehandlingsnævnets afgørelse
Det var i strid med ligestillingsloven, at klager fik afslag på at få foretaget en stemmeoperation.
Indklagede skal inden 14 dage betale en godtgørelse til klager på 5.000 kr.
Sagsfremstilling
Klager har et ønske om at få en lysere stemme. Hun ønsker derfor at få foretaget en stemmekorrigerende operation.
Klager har fremlagt en udtalelse fra en psykiatrisk klinik dateret den 25. august 2018. Af udtalelsen fremgår det:
”To whom it may concern
I hereby testify that…
[Klager] is suffering from F64-0Transsexualism (ICD10) in Denmark now classified as DZ76BE1 kontakt grundet transkønnethed (gender identity disorder).
[Klager] has severe gender dysphoria.
[Klager] has been in hormonal treatment since November 2017.
[Klager] is not suffering from any psychiatric disorder…”
Af et journalnotat af 9. januar 2019 fremgår, at klager havde en samtale med en overlæge hos det indklagede hospital i forbindelse med sit ønske om at få en lysere stemme:
”Resumé og plan for opfølgning hos praktiserende læge.
Samtale vedr ønske om feminiserende fonokirugi
Pt har siden sidst fået kønsskifteoperation samt adamsæblereduktion udført i Thailand, ukompliceret postoperativt forløb.
Har også afsluttet stemmeundervisning på [afdeling], hvor der måtte konkluderes, at [klager] ikke er i stand til at træne stemmen lysere og må få kirurgisk hjælp til dette.
Pt har fortsat stort ønske om at få lysere stemme.
Elles ingen klager, stemmen uden hæshed, meget dyb stemme.
Det aftales at konferere med ovl [navn] og vende tilbage vedr planlægning af fonokirugi. Vil se på [A] for at lave god stroboskopisk undersøgelse senere
[Navn], Kirurg”
Den 7. februar 2019 fik klager afslag på at få foretaget en stemmeoperation. Af journalnotat af samme dato fremgår det:
”Tlf opfølgning efter konf med ovl [initialer]. Vi har desværre ingen mulighed for at tilbyde feminiserende stemmekirugi. Accepter. Afsluttes.
Klager har oplyst, at den kvinde, som kontaktede klager telefonisk den 7. februar 2019, sagde, at kvinden på ledelsens vegne skulle meddele, at klager ikke kunne få operationen, fordi klager jo ikke er en rigtig kvinde.
Af journalnotat af 13. februar 2019 fremgår følgende:
”Har kontaktet [afdeling] med sp om mulighed for henv til ØNH afd i Odense som angiveligt skulle udføre stemmebåndsoperationer på transkønnede. Frustreret over at denne op normalt kun til bydes ciskvinder.
Sagt at jeg ikke har kendskab til dette, men at jeg gerne vil undersøge det nærmere. Pt vil dog selv også gå via egen læge. Ønsker desuden at kontrol af hormonbeh overgår til egen læge, sagt at dette er OK såfremt egen læge accepterer.
Pt har tid i næste uge på gyn. ”
Klager har oplyst, at hun under samtalen den 13. februar 2019 fik at vide, at klager jo åbenlyst ikke kunne få operationen, fordi hun jo ikke er en rigtig kvinde. Klager har oplyst, at det var lederen af afdelingen, som hun talte med.
Sekretariatet for Ligebehandlingsnævnet har ved brev af 1. oktober 2020 bedt indklagede om at forholde sig konkret til klagens indhold, herunder til klagers bemærkning om, at indklagede sagde til klager, at såfremt hun var ciskvinde, ville hun godt kunne få operationen.
Indklagede besvarede den 12. oktober 2020 sekretariats anmodning. Af besvarelsen fremgår bl.a.:
”… at man ikke har informeret klager om, at hvis vedkommende var ciskvinde kunne hun få operationen. Som det tidligere er oplyst i [indklagedes] fremsendte bemærkninger den 1. april 2019, udfører [indklagede]
som udgangspunkt ikke stemmekorrigerende indgreb på ellers raske personer, og det er denne begrundelse, der ligger til grund for afslaget på operationen…”
Indklagede har desuden oplyst for nævnet, at de aldrig ville bruge termen ”rigtig kvinde”. Af indklagedes bemærkninger til nævnet af 12. november 2020 fremgår følgende:
”Jeg kan ikke genkende den beskrivelse. Jeg ville aldrig bruge termen ”rigtig kvinde”. Jeg har sandsynligvis informeret om, at man (på daværende tidspunkt) ikke udførte den type operationer i Danmark på transkvinder Forespurgt om der da slet ikke udføres operationer på stemmebånd kan jeg have svaret at jo det gør der på cis-kvinder. Her mener jeg, at der er tale om hel anden type kirurgi (uden at jeg har et nærmere kendskab til ØNH kirurgi) og en anden patientgruppe.
Jeg har ingen personlig holdning til om man som trans eller cis kvinde kan få kirurgi på stemmebånd.
Patienten fik afvist henvisning til vurdering af eventuel stemmebåndskirurgi i Odense, idet man på daværende tidspunkt ikke fandt, at mulighederne for at opnå en kvindelig stemme ved hjælp af stemmetræning var udtømte. ”
Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 8. februar 2019.
Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb.
Klager har fremlagt et brev fra Region Nordjylland af 9. oktober 2020, hvoraf fremgår, at Region Nordjylland har henvist klager til kirurgisk vurdering angående feminiserende stemmebåndsoperation. Brevet er underskrevet af en overlæge. Af brevet fremgår bl.a.:
”Vi har, som lovet, drøftet din sag i vort multidisciplinære team.
Som du ved, er vi forpligtede af Sundhedsstyrelsens vejledninger på området til at drøfte behandling i vort behandlerteam, når vi ændrer i behandlingen.
Vi kan glæde dig med, at vi er enige i, at du kan henvises til kirurgisk vurdering angående feminiserende stemmebåndsoperation.
Du er derfor blevet henvist til en forsamtale ved Øre-Næse-Halsafdelingen, Odense Universitetshospital, som muligvis vil kunne gennemføre 2021
Vi kan ikke fra det offentlige sygehus henvise til stemmebåndskirurgi i udlandet, ligesom vi ikke kan garantere, at kirurgen vil vurdere, at du kan gennemføre behandlingen. ”
Indklagede har fremlagt en specialevejledning for Oto-rhino-laryngologi af 19. juni 2018 og et notat fra Sundhedsstyrelsen vedrørende sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold.
Klager har fremlagt et skærmprint af en artikel fra Ekstra Bladet.
Klager har desuden fremlagt et foto af sig selv i afklædt tilstand.
Parternes bemærkninger
Klager gør gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af sit køn.
Klager er en kvinde. Klager har et kvindeligt kønsorgan, bryster og et lige CPR-nummer. Klager har ikke et adamsæble og hendes krop er fyldt med østrogen.
Indklagede har afvist at foretage en stemmeoperation på klager, fordi de mener, at klager ikke er en kvinde. Indklagede sagde til klager, at såfremt hun havde været en ciskvinde, kunne hun have fået operationen.
Alle andre kvinder, som har et problem forbundet med stemmen, kan blive opereret, men da klager rettede henvendelse til indklagede med henblik på en operation, fik hun at vide, at hun ikke var en kvinde og blev i stedet henvist til sexologisk klinik. Dette er ikke ligebehandling. Ligebehandling må være, at alle bliver behandlet ens.
Klager bliver behandlet anderledes, fordi hun er tidligere transperson.
Klager har en ciskønnet veninde, der blev født med en dyb stemme, som blev opereret for dette. Klager selv blev dog afvist, hvorfor indklagede må mene, at klager er en forkert kvinde.
Temaet for klagen er ikke, om indklagede opererer transpersoner eller ej. Temaet for klagen er, at klager ikke har de samme rettigheder, som andre kvinder, hvilket skyldes, at indklagede ser klager som transperson og ikke som et menneske eller en kvinde.
Kort sagt forsøger klager at forenkle tingene. Klager er kvinde, hun har en kvindekrop, hun har en mandestemme, men kan ikke få en operation.
Da klager er det, som samfundet vil kalde en transkvinde, bliver hun ikke betragtet som en kvinde. Klager har derfor ikke de samme rettigheder til en operation, som ciskvinder har.
Indklagede oplyser i bemærkningerne, at de ikke har kendskab til, at der var mulige operationer på daværende tidspunkt. Der var muligheder, men indklagede mente ikke, at klager havde de muligheder, fordi klager er transkønnet og ikke ciskønnet. Det var et valg, som indklagede tog.
Klagers gener ved at have en dyb stemme er ligeså store som ciskvinders gener.
Det er klagers ønske, at indklagede og resten af sundhedsvæsenet ikke udøver forskel på transkvinder og ciskvinder.
De kosmetiske udfordringer såsom skægvækst, dybere stemme, små bryster osv. er fuldstændig de samme, om man er transkvinde eller ciskvinde.
I artiklen fra Ekstra Bladet har indklagede oplyst, at de tidligere har opereret stemmebåndet på transkønnede, men at de bare ikke har foretaget så mange af disse operationer. Dette er i modstrid med det, som indklagede har anført i sine bemærkninger om, at de ikke har mulighed for at foretage stemmeoperationer på transkønnede.
I forbindelse med en anden operation har klager fået en udtalelse om, at hun ikke fejler noget psykisk. To måneder efter dette fik hun afslag på operation af stemmebåndet med den begrundelse, at hun fejler noget psykisk. Det eneste psykiske problem klager har haft er stress.
Af disse to årsager og af mange andre årsager, mener klager, at indklagede modarbejder hende blot fordi, at hun er transkønnet.
Klager har vanskeligt ved at finde et job på grund af sin stemme. Klager har desuden vanskeligt ved at finde kærligheden og have et sexliv. Det skyldes, at det er forvirrende for mennesker, at hendes stemme ikke stemmer overens med hendes køn. Dette medvirker til, at klager får psykiske problemer.
Klager oplever generelt, at folk behandler hende anderledes, når de kan se på hendes krop, at hun er fuldt ud kvinde og ikke blot har iklædt sig dametøj. Klager har tidligere oplevet, at folk har opfattet hende som en mand i dametøj, men når de oplever hende nøgen, har de en helt anden reaktion.
Den 13. februar 2019 sagde lederen af afdelingen direkte til klager, at klager åbenlyst ikke kunne få operationen, fordi hun jo ikke er en rigtig kvinde. Det var lederens personlige holdning. Klager har intet imod lederen personligt, men hun behandlede ikke klager på lige fod med andre kvinder.
Klager har kendskab til andre transkønnede, som har haft samme problemer med indklagede.
Indklagede aner ikke, om det er den samme kirurgi. Indklagede har derfor intet begreb om, hvad de udtaler sig om. Det er ikke stemmebåndet, som skal opereres ved en sådan operation, men blandt andet stemmelæberne. Man kan også fjerne noget brusk, som giver en bedre klang.
Aalborg har godkendt klager til operationen. Odense har også godkendt klager. Både Aalborg og Odense har sendt henvisninger til Odense for en stemmeoperation, men indklagede ville ikke. Indklagede afviste en henvisning til Odense.
Odense var ligeglad med, at klager er transkønnet. Odense ville bare gerne hjælpe klager.
Indklagede påstår frifindelse.
Enhver henvisning til indklagedes Øre-Næse-Halskirurgiske og Audiologiske Klinik visiteres af en speciallæge, som vurderer alvorligheden af den sygdom, patienten henvises med ud fra Sundhedsstyrelsens Specialeplan for otorhino-laryngologi og patientens præmorbide tilstand.
Alternative, ikke-invasive behandlinger foreslås ofte afsøgt forinden henvisning. I et tilfælde som klagers kunne det eksempelvis være hormonbehandling og talepædagogisk hjælp.
Specialet otorhino-laryngologi omfatter forebyggelse, diagnostik, behandling, pleje, palliation og rehabilitering af patienter med medfødte og erhvervede sygdomme og traumer i områderne ører, næse, bihuler, mundhule, spytkirtler, svælg, strube, skjoldbruskkirtel, bi-skjoldbruskkirtler, halsens øvrige bløddele, luftrør, bronkier, spiserør og ansigtsskelettet.
I specialeplanen besidder Øre-Næse-Halskirurgisk og Audiologisk Klinik på det indklagede hospital ikke opgaver inden for den problemstilling, der klages over. Indklagede er heller ikke tildelt økonomi til denne type kirurgiske indgreb.
Klinikken – som varetager højtspecialiserede funktioner inden for specialet – udfører i almindelighed ikke stemmekorrigerende indgreb på ellers raske personer.
Indklagede har ikke erfaring med stemmekorrigerende indgreb på transkønnede og vil derfor ikke uden videre fagligt kunne stå inde for indgreb af denne art, jf. autorisationslovens § 17.
Indklagede er dog vidende om, at enkelte andre Øre-næse-halsafdelinger og klinikker i Danmark har forsøgt at afhjælpe personer med denne tilstand.
I Sundhedsstyrelsens vejledning om sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold uddybes betydningen af autorisationslovens § 17 om omhu og samvittighedsfuldhed på side 7:
”Informeret samtykke er et nødvendigt, men ikke tilstrækkeligt krav ved et sundhedsfagligt behandlingstilbud. Den læge, der er ansvarlig for behandlingen, har et selvstændigt fagligt ansvar for, at tilbuddet gives på baggrund af en konkret faglig vurdering af bl.a. den enkeltes behandlingsbehov (indikation), forventet gavn, mulige skadevirkninger og den aktuelle faglige viden og praksis på området. Lægen skal altid lade den enkeltes ønsker og præferencer indgå i sin vurdering, men den enkelte har ikke krav på specifikke behandlingstilbud, der ikke findes lægefagligt velbegrundede. ”
På side 21 vedrørende øvrige tilbud som led i den kønsmodificerende behandling fremgår det, at:
”Efter en individuel vurdering med drøftelse ved MDT-konference kan der som led i den kønsmodificerende behandling i regionalt regi tilbydes øvrig behandling i relevant omfang, såfremt betingelser for kønsmodificerende behandling i øvrigt er opfyldt. Ved personer, der ved fødslen fik tildelt mandligt køn, kan der ved utilstrækkelig effekt af audiologopædisk specialundervisning henvises til oto-rhino-laryngologisk specialafdeling til vurdering mhp. stemmebåndsplastik. ”
Det er således ifølge vejledningen en forudsætning, at audiologopædisk specialundervisning går forud for en henvisning til vurdering af mulighed for operation, og at effekten af den audiologopædisk specialundervisning er utilstrækkelig. Videre, at det lægefagligt er vurderet af et
multidisciplinært team (MDT), at der skal ske henvisning til vurdering men henblik på operation.
Indklagedes erfaring vedrører stemmeoperationer på patienter, hvis behov for det pågældende kirurgiske indgreb er begrundet i sygdom eller traume.
Sundhedsstyrelsens beskrivelse af specialet Oto-rhino-laryngologisk specialeplanen bygger ligeledes på en forudsætning om sygdom eller traume hos patienterne.
Sundhedsstyrelsen har således ikke taget stilling til placering af specialfunktion (samt medfølgende økonomiske og faglige ressourcer) til varetagelse af stemmebåndsoperation af ellers raske personer.
I den nævnte artikel har Ekstra Bladet ikke gengivet indklagedes udtalelse korrekt. Indklagede gav følgende formulering til Ekstrabladet i forbindelse med den pågældende historie:
”[Indklagede] oplyser, at operation af stemmebåndet er mulig, men at der de seneste fem år kun er blevet henvist under en håndfuld transpersoner til den type operation. ”
Indklagede har således alene udtalt, at det er muligt at foretage operation af stemmebåndet. Udtalelsen til Ekstrabladet angik alene henvisninger og ikke udførte operationer.
Af en intern mailkorrespondance hos indklagede fremgår, at klinikchefen den 5. marts 2019 skrev følgende til den medarbejder i kommunikationsafdelingen, som havde dialogen med Ekstra bladet:
”Er nu undersøgt ved at spørge den områdeansvarlige overlæge.
Vi har ikke opereret nogle de seneste 5 år så vidt han husker (han har dog også været udstationeret et år i [land] og kender derfor ikke nødvendigvis antallet med sikkerhed – og vi kan ikke kodesøge på området da indgrebet i så fald skal kombineret med det at være transkønnet, hvilket vi ikke registrerer). Det menes desuden at vi kun har fået fremsendt 3-4 henvisninger om operationen de seneste 5 år. ”
Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion
Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn uden for arbejdsmarkedet efter lov om ligestilling af kvinder og mænd (ligestillingsloven).
Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn. Forbuddet mod forskelsbehandling gælder blandt andet for alle organisationer og personer, som leverer varer og tjenesteydelser, som er tilgængelige for offentligheden.
Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.
Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn særlig ufordelagtigt i forhold til personer af det andet køn, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt formål, og midlerne til at opfylde dette formål er hensigtsmæssige og nødvendige.
Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.
Klager, der er født som mand, har for nævnet oplyst, at hun fik afslag på at få foretaget en stemmebåndsoperation hos det indklagede hospital med henvisning til, at hun ikke er en rigtig kvinde.
Det indklagede hospital har afvist at have anvendt termen ”en rigtig kvinde”. Hospitalet har oplyst, at de har informeret klager om, at man (på daværende tidspunkt) ikke udførte den type operationer i Danmark på transkvinder. Forespurgt om der slet ikke udføres operationer på stemmebånd, kan indklagede have svaret, at det foretages på ciskvinder.
På den baggrund, og som sagen foreligger oplyst, vurderer nævnet, at klager har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at det faktum, at klager er født som mand, indgik ved beslutningen om at meddele klager afslag på at få en stemmebåndsoperation.
Nævnet vurderer videre, at indklagede på det foreliggende grundlag ikke har løftet bevisbyrden for, at der ikke var tale om forskelsbehandling i strid med ligestillingsloven.
Klager får derfor medhold i klagen.
Godtgørelse
Klager tilkendes en godtgørelse, der skønsmæssigt passende kan fastsættes til 5.000 kr.
Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelse af godtgørelsens størrelse taget udgangspunkt i praksis samt et skøn over sagens faktiske omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af den skete overtrædelse.
Indklagede skal herefter betale 5.000 kr. til klager. Beløbet skal betales inden 14 dage.
Retsregler
Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:
• § 1, stk. 1, og stk. 2, nr. 1, om nævnets kompetence
• § 9, stk. 1, om klagebehandling
• § 12, om klagebehandling
• § 1 a, om lovens anvendelsesområde
• § 2, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling
• § 2, stk. 4, om delt bevisbyrde
• § 3, om undtagelser fra forbuddet mod forskelsbehandling
• § 3 a, om undtagelser fra forbuddet mod forskelsbehandling
• § 3 c, om godtgørelse
* * *
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om en stemmekorrigerende operation hos Retsinformation.