Kitts historie.
Det var en kamp, da jeg besluttede, at jeg ville begynde på kønshormoner. Det var ikke så let, som jeg troede. Det tog mig lidt over et år, før jeg fandt en læge, som ville sætte mig i hormon behandling.
Det gjorde han i godt tre måneder. Så meddelte han mig, at han ikke ville for sætte min hormon behandling. Efter hans mening skulle det være Sexologisk Klinik på Rigshospitalet, som skulle forestod min behandling.
Jeg anede ikke hvad jeg skulle gøre. Endelig var jeg kommet i gang med kønshormonbehandlingen, og så kunne jeg pludselig ikke mere fortsætte.
Jeg havde ingen kontakt med Sexologisk Klinik på det tidspunkt.
Jeg vidste også, at tog jeg kontakt dem, ville det tage et års tid, inden de ville tage mig i behandling.
Men en af mine veninder, som selv er transseksuel, hjalp mig, så jeg kunne fortsætte min kønshormonbehandling.
I det følgende års tid skaffede hun mig hormonerne.
Så fik jeg endelig kontakt til en gynækolog, som godt ville hjælpe mig. Hun kunne ikke se nogen problemer i, at jeg gerne ville have hormoner, men spurgte alligevel hvorfor.
Jeg fortalte hende, at det var fordi, jeg ønskede at få fortaget en kønsskifteoperation.
Først da gik det op for hende, at jeg ikke var født kvinde. Jeg husker, at jeg var enormt stolt over, at hun ikke opdagede det med det samme.
Hun kørte derefter min hormonbehandling indtil “Riget” overtog den i Ã¥r 2000. Det er stadig “Riget”, der kører min behandling, og de gennemfører tjek med blodprøver hver tredje mÃ¥ned, sÃ¥ de kan se, om alt er, som det skal være.
Jeg har nu været i hormonbehandling i godt fem år, og kan virkelig se gode resultater.
Hormonerne har gjort, at jeg har fået meget finere og blødere hud. Min talje er blev smallere, og jeg er blevet bredere om hofterne. Mine kindben blevet lidt mere fremtrædende.
Så er jeg også blevet mere rolig, og jeg tager tingene lidt mere afslappet end tidligere. Jeg kan også mærke, at jeg tænker mere over tingene end før. Der er ganske enkelt kommet mere ro i min sjæl.
Hormonbehandlingen har også fordelt fedtdepoterne anderledes, og det har også været et plus for mit udseende og dermed også mit velbefindende.
Men jeg har fundet ud af, at jeg skal passe på hvad og hvor meget, jeg spiser. Hormonerne giver nemlig en stor appetit.
Og så har jeg udviklet mine egne bryster. De er ikke så store, men de er der. Men det tager også seks til syv år, før man er færdig udviklet.
Man bliver også steril af hormonerne, og efter længer indtagelse bliver man impotent. Det har jeg også erfaret.
Det er lidt sjovt, men efter jeg er begyndt p̴ hormoner, har jeg menses Рalts̴ psykisk.
I starten af måneden er jeg irretabel, har hovedepine, spiser meget mere, end jeg plejer, og slår ud i ansigtet med bumser.
Det er lidt sjovt at tænke på, at det kan lade sig gøre. Det går man jo ikke og tænker på.
Jeg får 8 mg østradiol og 2 mg dianemite.
Jeg har fundet ud af, er det for mig er meget vigtigt, at jeg tager hormonerne på samme tidspunkt hver dag. Hvis jeg glemmer det, kan jeg blive irritabel og få uro i kroppen.
Det er dejligt, jeg er nået så langt.
Nu håber jeg meget, at det lykkes for mig at få min kønsskifteoperation. Det glæder jeg mig så utroligt meget til.
Lørdag den 23. marts 2002. Tina Thranesen.