Kitts historie.
Seksuelt fungerer jeg ikke særligt godt.
Jeg tilfredsstiller min mand seksuelt, men fysisk får jeg ikke selv ret meget ud af det. Alligevel kan jeg blive meget seksuelt ophidset, når vi er sammen. Jeg nyder at tilfredsstille ham. Imidlertid er jeg hæmmet i min udfoldelse, da jeg hele tiden både for ham og for mig selv forsøger at skjule, hvad jeg har mellem benene. Derfor glæder jeg mig enormt til, jeg har fået min operation.
Min mand og jeg snakker meget om det, og han forstår mig. Han nusser mig, kysser mig og kæler for mig. Han er kærlig mod mig, og så er han indforstået med, at jeg ikke kan give mig hen til ham, før jeg er blevet opereret.
Jeg er så glad for, at han kan vente, for vi har det så dejligt sammen.
Når jeg tænker tilbage, så husker jeg, at jeg omkring otte, ni års alderen følte mig tiltrukket af fyre.
Jeg elskede at være sammen med pigerne og lege med dem, men jeg følte mig som sådan ikke tiltrukket af dem.
Den gang var jeg slet ikke klar over hvorfor, jeg fandt fyrene tiltrækkende.
Det var svært at tale med nogen om det, og jeg fornemmede, at det ikke var helt rigtigt, at jeg havede det på den måde.
Jo for mig selv var det ok, men ikke hos andre.
Min første rigtige seksuelle oplevelse havde jeg, da jeg var tretten år. Det var med en fyr fra skolen.
Vi var så forelsket i hinanden. Vi tilbragte al den tid sammen, vi kunne komme til. Han var så sød ved mig.
En dag spurgte han mig, om vi skulle gå i seng sammen.
Det viste jeg ikke rigtig, om jeg havede lyst til det, men sagde til ham, at skulle vi i seng sammen, måtte han altså ikke se mig i skridtet.
Det kunne han ikke forstå, at han ikke måtte.
Jeg forklarede ham, så godt jeg kunne, at jeg følte mig som en pige og skammede mig over det, jeg havde mellem benene.
Han var sød og sagde: “Søde, det skal du ikke tænke pÃ¥. For mig er du en pige – du er ikke en dreng”.
Vi var sammen i godt to år.
Så var der desværre en anden fyr på skolen, som fandt ud af det.
Han fortalte det til alle de andre elever.
Fyren, som jeg havde været sammen med i to år, nægtede det og fortalte til alle, at det havde han ikke. Han tog afstand fra mig, og til sidst snakkede vi ikke sammen.
Det var rigtig hÃ¥rdt. Det værste var næsten, at han ikke engang sagde “Hej” til mig, nÃ¥r vi mødtes. Og vi havde ellers haft det sÃ¥ godt sammen.
Et ordenligt sexliv har jeg aldrig haft. Jeg har også haft svært ved at have et forhold.
De, jeg har været sammen med, har efter et stykke tid sagt, at hvis jeg ikke kunne have et sexliv sammen med dem, så syntes de, at vi skulle holde op med at være sammen.
De kunne godt se mit problem, men de havde altså et behov.
Det forstod jeg godt, at de havde.
Men jeg kunne bare ikke. Det virkede forkert, og jeg havde det ikke godt med min krop og kunne ikke overvinde mig selv til at indlade mig i seksuelle forhold.
Jeg kan som sådan godt lide mig selv og min krop, men jeg væmmes hver gang, jer ser eller bliver mindet om det, som jeg har hængende mellem benene. Det er forkert og burde ikke være der.
Derfor har jeg svært ved at indlade mig i intime forhold, for jeg kan jo ikke skjule det helt.
Men hvor har jeg savnet det intime nærvær med en sød fyr.
Den fyr, jeg var sammen med i fire måneder, havde jeg sex med en enkelt gang, men jeg fik det enormt dårligt med mig selv, og forholdet ophørte.
SÃ¥ sex og forhold er nærmest en by i Rusland for mig. – Lige til jeg mødte jordens dejligeste mand!
Vi mødte hinanden sidste år i oktober måned. Jeg elsker ham af hele mit hjerte. Og så er han så forstående. Han er jordens dejligste mand.
Jeg havde aldrig troet, at der var en fyr, som ville falde for mig – mig som ikke var noget værd og ikke havde noget at byde pÃ¥.
Men det har jeg, siger han. Jeg har min kærlighed til ham. Og den har han fÃ¥et – han har fÃ¥et mit hjerte.
Lørdag den 23. marts 2002. Tina Thranesen.