Ligestillingsnævnets afgørelse nr. 23 / 2008
Resume:
Nævnet fandt, at en kommune havde handlet i strid med ligebehandlingslovens § 4 i forbindelse med et forbud for mænd mod at bære korte bukser i arbejdstiden.
En mand blev ansat som økonomikonsulent i en kommune den 1. marts 2005. I forbindelse med kommunesammenlægningen blev han den 1. januar 2007 i stedet ansat i en anden kommune. I den kommune, hvor manden tidligere havde været ansat, havde der ikke været regler angående påklædning, hvorfor det var kutyme at mænd kunne bære korte bukser i arbejdstiden. Chefen i den nye kommune ønskede dog ikke, at hans mandlige medarbejdere skulle gå i korte bukser, hvorfor han forbød de mandlige medarbejdere at bære korte bukser i arbejdstiden. Chefen informerede manden om dette primo maj 2007. Da manden efterfølgende mødte i korte bukser, modtog han en advarsel.
Manden gjorde gældende, at forbudet er i strid med ligebehandlingsloven fordi det alene gælder for de mandlige medarbejdere, mens de kvindelige medarbejdere gerne må bære korte bukser i arbejdstiden.
Kommunen gjorde gældende, at mænd i korte bukser leder tankerne hen på afslapning og ferie, og at forbudet var nødvendigt for at opretholde kommunens omdømme som seriøse samarbejdspartnere.
Ligestillingsnævnet fandt ikke, at kommunen havde begrundet tilstrækkeligt, hvorfor det alene signalerer afslapning og ferie, når mænd bærer korte bukser i arbejdstiden, mens det samme ikke er gældende for kvinder. Nævnet fandt herefter, at kommunen havde handlet i strid med ligebehandlingslovens § 4 i forbindelse med forbudet.
* * *
Sagsfremstilling:
Ligestillingsnævnets afgørelse nr. 23 / 2008
Truffet den 4. december 2008
Medlemmer:
Tuk Bagger (formand)
Ruth Nielsen
Niels Waage
Jr.nr.: IRJ 2008-2747
Klagen drejer sig om forbud for mænd mod at bære korte bukser i arbejdstiden i en kommunal økonomiafdeling.
Ligestillingsnævnet har truffet følgende afgørelse:
Kommunen har handlet i strid med ligebehandlingslovens § 4.
Sagsfremstilling:
En mand blev ansat som økonomikonsulent i Nysted Kommune den 1. marts 2005. I forbindelse med kommunesammenlægningen blev han den 1. januar 2007 i stedet ansat ved Guldborgsund Kommune dog med samme stillingsbetegnelse.
I Nysted kommune fandtes der ikke regler for påklædning, hvorfor det var kutyme, at mænd kunne gå i korte bukser. Da manden efterfølgende kom til Guldborgsund Kommune, fik han en ny chef, der ikke ønskede, at mandlige ansatte skulle gå i korte bukser i arbejdstiden. Chefen informerede manden om dette primo maj 2007, da manden mødte på arbejde i korte bukser. Der er divergerende opfattelser af, hvordan samtalen forløb. Manden mener, at der blot var tale om en løs samtale mellem ham og hans chef om beklædning på arbejdspladsen, mens chefen mener at have udtrykt et forbud mod korte bukser. Primo juni 2007 mødte manden igen i korte bukser, hvorefter chefen indskærpede overfor ham, at det ikke var tilladt for afdelingens mandlige ansatte at bære korte bukser i arbejdstiden.
Efterfølgende var der en del mailkorrespondance om emnet mellem manden og hans chef, hvori det blandt andet blev drøftet, hvorvidt eventuelle retningslinier skulle drøftes i MED-udvalg inden vedtagelse. Da manden den 17. juli 2007 for tredje gang mødte på arbejde iført korte bukser, modtog han en skriftlig påtale.
Sagen er indbragt for Ligestillingsnævnet af mandens faglige organisation ved brev af 22. april 2008.
Parternes påstande:
Klageren finder, at reglerne for beklædning er i strid med ligebehandlingslovens § 4, idet de alene er forbeholdt mænd, og at indklagede bør betale en godtgørelse.
Indklagede finder ikke at have handlet i strid med ligebehandlingslovens § 4.
Parternes argumentation.
Klageren gør til støtte for sin påstand gældende, at reglerne for beklædning alene gælder mænd, og at det er tilladt for kvinder i afdelingen at gå i korte bukser, nederdele og lårkorte kjoler. Dette er ifølge manden et udtryk for forskelsbehandling, da kønnene bør behandles lige på arbejdspladsen.
Klageren finder ikke, at mænd og kvinder får ens arbejdsvilkår, når retningslinjerne er sådan, at mændene ikke må bære korte bukser i arbejdstiden. Han mener ikke, at de retningsliner, der var gældende på hans tidligere arbejdsplads, gav anledning til problemer, og han finder ikke, at indklagedes argumenter om, at shorts leder tankerne hen på afslapning og ferie, og at det virker uprofessionelt, er relevante, navnlig når chefen åbenbart ikke finder, at det virker uprofessionelt at kvinder går i lårkorte nederdele, nedringede bluser og badesandaler.
Han gør endvidere gældende, at han ikke har borgerkontakt, og at han kun sjældent har kontakt til eksterne samarbejdspartnere.
Indklagede gør til støtte for sin påstand gældende, at chefen for økonomi- og finansafdelingen, har ret til at udstede retningslinjer for sine medarbejdere.
Retningslinjerne er begrundet med, at chefen ønsker, at økonomi- og finansafdelingen bliver anset som seriøse samarbejdspartnere. Det har endvidere betydning, at medarbejderne i økonomi og finans har daglig kontakt med eksterne samarbejdspartnere, så som kommunens institutioner, chefer, direktører, politikere og eksterne pengeinstitutter, hvorfor afdelingen finder det nødvendigt at indføre retningslinjer for medarbejdernes påklædning, for at sikre at kontorets personale fremtræder som seriøse og troværdige samarbejdspartnere.
Mænd i korte bukser leder tankerne hen på afslapning og ferie, og virker uprofessionelt, og det er derfor berettiget, at mændene i afdelingen ikke må gå i korte bukser i arbejdstiden.
Ligestillingsnævnets bemærkninger og konklusion.
Efter § 19 i ligestillingsloven (jf. lovbekendtgørelse nr. 1095 af 19. september 2007) kan Ligestillingsnævnet behandle sager om forskelsbehandling på grund af køn bl.a. efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov m.v. (ligebehandlingsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 724 af 28. juni 2006), og en person, hvis rettigheder er krænket efter ligebehandlingslovens § 4, kan tilkendes en godtgørelse, jf. ligebehandlingslovens § 14.
Ifølge lov om ligebehandling § 4, skal enhver arbejdsgiver, der beskæftiger mænd og kvinder, behandle dem lige for så vidt angår arbejdsvilkår.
Ligestillingsnævnet finder, at de af afdelingschefen besluttede retningslinjer for påklædning er i strid med ligebehandlingslovens § 4. Nævnet lægger herved vægt på, at reglerne alene gælder for mænd, således at kvinder har tilladelse til at gå i korte bukser. Det er ikke tilstrækkeligt begrundet, hvorfor det alene signalerer afslapning og ferie og er udtryk for uprofessionalisme, når mænd bærer korte bukser i arbejdstiden, mens det samme ikke er gældende for kvinder.
Efter det anførte lægger nævnet til grund, at Guldborgsund Kommune har handlet i strid med ligebehandlingslovens § 4.
Nævnet finder ikke grundlag for at tilkende manden godtgørelse. Nævnet har herved lagt vægt på, at mandens tilsidesættelse af retningslinierne alene har ført til en påtale.
Tuk Bagger
* * *
Afgørelsen hos Retsinformation.