Ministerkommittéen i Europarådet vedtog den 7. april 2011 konvention – CM(2011)49 – om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet. Konventionen er den første juridisk bindende internationale aftale nogensinde, som omfatter seksuel orientering og kønsidentitet og bekræfter dermed, at lesbiske, bøsser, biseksuelle, transkønnede og interkønnede – LGBTI – menneskers rettigheder udgør en integrerende del af de universelle menneskerettigheder.
Konventionen blev underskrevet på Europarådsmødet den 11. maj 2011 i Istanbul og træder i kraft, når den er ratificeret af ti medlemsstater.
Der er tale om en meget omfattende konvention – 81 artikler. Konventionen betegnes også som Istanbulkonventionen.
Konventionen er den første juridisk bindende internationale aftale nogensinde, som omfatter seksuel orientering og kønsidentitet og bekræfter dermed, at lesbiske, bøsser, biseksuelle, transkønnede og interkønnede – LGBTI – personers rettigheder udgør en integrerende del af de universelle menneskerettigheder.
Se Justitsministeriets: Notat af 24. juni 2013 fra justitsministeren om de lovgivningsmæssige konsekvenser af Europarådets konvention CM(2011)49 til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet.
Danmark tiltrådte konventionen den 1. august 2014.
Bekendtgørelse – BKI nr. 11 af 1. august 2014
Af bekendtgørelsen, der blev underskrevet af udenrigsminister, Martin Lidegaard (RV) den 1. august 2014 fremgår, at Danmark den 11. oktober 2013 undertegnede konventionen og den 23. april 2014 deponerede sit godkendelsesinstrument hos Europarådets generalsekretær.
Det fremgår videre, at Danmark har taget forbehold vedrørende:
Artikel 36. Seksuel vold, herunder voldtægt.
Artikel 37. Tvangsægteskab.
Artikel 38. Skamfering af de kvindelige kønsdele.
Artikel 39. Tvangsabort og –sterilisation.
Bekendtgørelsen – BKI nr. 11 af 1. august 2014 på Retsinformation.
Bekendtgørelsen er resultatet af lovforslag L 76 af 20. november 2013 om ændring af straffeloven. (Gennemførelse af Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet), som blev vedtaget af Folketinget den 18. februar 2014.
Der er i relation til transforhold især grund til at fremhæve følgende.
Artikel 3 – Definitioner
I denne konvention:
- skal udtrykket “vold mod kvinder” forstås som en overtrædelse af menneskerettighederne og en form for diskrimination af kvinder, og det omfatter alle former for kønsbetinget vold som medfører, eller som sandsynligvis medfører, fysisk, seksuel, psykisk eller økonomisk overlast eller lidelse for kvinder, herunder trusler om sådanne handlinger, tvang eller vilkårlig frihedsberøvelse, hvad enten dette sker i den offentlige eller den private sfære,
- skal udtrykket “vold i hjemmet” forstås som alle former for fysisk, seksuel, psykologisk eller økonomisk vold som forekommer inden for familien eller i hjemmet eller mellem tidligere eller nuværende ægtefæller eller partnere, hvad enten gerningsmanden er offerets nuværende eller forhenværende sambo,
- skal udtrykket “køn” forstås som de socialt konstruerede roller, adfærdsmønstre, aktiviteter og egenskaber som et givent samfund anser for at være passende for kvinder og mænd,
- skal udtrykket “kønsbetinget vold mod kvinder” forstås som vold der forøves mod en kvinde i kraft af hendes køn, eller som rammer kvinder i uforholdsmæssig grad,
- skal udtrykket “offer” forstås som enhver fysisk person der udsættes for den adfærd, som er beskrevet i punkt a og b,
- dækker udtrykket “kvinder” også piger under 18 år.
- Parternes implementering af denne konventions bestemmelser, især foranstaltningerne til beskyttelse af ofres rettigheder, skal sikres uden nogen form for diskrimination, det være sig på grund af biologisk køn, sociokulturelt køn, race, hudfarve, sprog, religion, politisk eller anden orientering, national eller social oprindelse, tilknytning til et nationalt mindretal, ejendom, fødsel, seksuel orientering, kønsidentitet, alder, sundhedstilstand, handicap, ægteskabelig status, indvandrer- eller flygtningestatus, eller anden status.
Artikel 14 – Undervisning
- Parterne træffer i behørigt omfang de foranstaltninger der er nødvendige for at pensumlister og læseplaner på alle niveauer med støtte af undervisningsmateriale tilpasset det enkelte klassetrin behandler emner som f.eks. ligestilling mellem kvinder og mænd, ikke-stereotype kønsroller, gensidig respekt, ikke-voldelig løsning af konflikter mellem mennesker, kønsbetinget vold mod kvinder og retten til personlig integritet.
Kapitel- og artikeloversigt
Artikel 2 – Konventionens anvendelsesområde
Artikel 3 – Definitioner
Artikel 5 – Staternes forpligtelser og rettidig omhu
Artikel 6 – Politikker der tager hensyn til kønnenes forskellighed
Artikel 8 – Økonomiske ressourcer
Artikel 9 – Ikke-statslige organisationer og civilsamfundet
Artikel 10 – Koordinerende organ
Artikel 11 – Dataindsamling og forskning
Artikel 13 – Bevidstgørelse
Artikel 14 – Undervisning
Artikel 15 – Uddannelse af fagfolk
Artikel 16 – Forebyggende intervention og behandlingsprogrammer
Artikel 17 – Inddragelse af den private sektor og medierne
Artikel 19 – Information
Artikel 20 – Generelle støttetilbud
Artikel 21 – Bistand til individuelle/kollektive klager
Artikel 22 – Særlige støttetilbud
Artikel 23 – Krisecentre
Artikel 24 – Telefonrådgivning
Artikel 25 – Støtte til ofre for seksuel vold
Artikel 26 – Beskyttelse af og støtte til børn, der været vidner
Artikel 27 – Anmeldelse
Artikel 28 – Anmeldelse fra fagfolk
Artikel 30 – Erstatning
Artikel 31 – Forældremyndighed, samkvemsret og sikkerhed
Artikel 32 – Civilretlige konsekvenser af tvangsægteskaber
Artikel 33 – Psykisk vold
Artikel 34 – Systematisk forfølgelse (stalking)
Artikel 35 – Fysisk vold
Artikel 36 – Seksuel vold, herunder voldtægt
Artikel 37 – Tvangsægteskab
Artikel 38 – Skamfering af de kvindelige kønsdele
Artikel 39 – Tvangsabort og –sterilisation
Artikel 40 – Seksuel chikane
Artikel 41 – Medvirken og forsøg
Artikel 42 – Uacceptabel retfærdiggørelse af kriminalitet, herunder kriminalitet der begås under henvisning til såkaldt “ære”
Artikel 43 – Status som strafbar handling
Artikel 44 – Jurisdiktion (straffemyndighed)
Artikel 45 – Sanktioner og foranstaltninger
Artikel 46 – Skærpende omstændigheder
Artikel 47 – Domme afsagt af en anden part
Artikel 48 – Forbud mod obligatorisk alternativ konfliktløsning eller domfældelse
Artikel 50 – Omgående reaktion, forebyggelse og beskyttelse
Artikel 51 – Risikovurdering og risikostyring
Artikel 52 – Øjeblikkelig bortvisning
Artikel 53 – Afgørelser om tilhold eller beskyttelse
Artikel 54 – Efterforskning og bevismateriale
Artikel 55 – Retsforfølgning ex parte (uden varsel) og ex officio (på eget initiativ)
Artikel 56 – Beskyttelsesforanstaltninger
Artikel 57 – Retshjælp
Artikel 58 – Forældelse
Artikel 60 – Kønsbaserede asylansøgninger
Artikel 61 – Non-refoulement (forbud mod tilbagesendelse)
Artikel 63 – Foranstaltninger vedrørende personer i fare
Artikel 64 – Information
Artikel 65 – Databeskyttelse
Artikel 67 – Komitéen af kontraherende parter
Artikel 68 – Procedure
Artikel 69 – Generelle henstillinger
Artikel 70 – Inddragelse af parlamenterne i overvågningen
Artikel 74 – Konfliktløsning
Artikel 75 – Undertegnelse og ikrafttræden
Artikel 76 – Tiltrædelse af konventionen
Artikel 77 – Geografisk anvendelsesområde
Artikel 78 – Forbehold
Artikel 79 – Gyldighed og revision af forbehold
Artikel 80 – Opsigelse
Artikel 81 – Meddelelser
Konventionen på engelsk som vedtaget den 7. april 2011. (Kopi hos Vidensbanken.)
Pressemeddelelse – 312(2011) af 8. april 2011 fra Europarådet om konventionen.
ILGA-Europe udtalte den 8. april 2011, at organisationen betragter det som et stort skridt fremad i kampen mod kønsbestemt vold og mod og fuld beskyttelse af kvinder i hele Europa mod vold i hjemmet og under andre omstændigheder, såsom vold på offentlige steder, tvangsægteskaber, voldtægt, æresforbrydelser og omskæring.
Lesbiske, biseksuelle og transkvinder er i øget risiko for kønsrelateret vold, især hadforbrydelser, hvilket er konstateret af myndighederne ved FN og Europarådet. Det er derfor særlig vigtigt, at konventionens artikel om forbud mod forskelsbehandling beskytter disse kvinder ved også at omfatte seksuel orientering og kønsidentitet.
ILGA-Europe bruger sin status som observatør i ekspertudvalget, der udarbejdede konventionen, til at argumentere for behovet for at dække seksuel orientering og kønsidentitet. Vi ser optagelsen af disse grunde, som af stor symbolsk betydning. Konventionen er den første juridisk bindende internationale aftale nogensinde, som omfatter seksuel orientering og kønsidentitet og bekræfter dermed, at lesbiske,
bøsser, biseksuelle, transkønnede og interkønnede – LGBTI – menneskers rettigheder udgør en integrerende del af de universelle menneskerettigheder.
Den 11. maj 2011 meddelte Europarådet i en pressemeddelelse fra dets møde i Istanbul, Tyrkiet, at der nu var åbnet for, at medlemslandene kunne underskrive konventionen, og at følgende lande ved en ceremoni samme dag underskrev konventionen: Finland, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Island, Luxembourg, Montenegro, Portugal, Slovakiet, Spanien, Sverige, Tyrkiet og Østrig.