| Titel | Udfordringer & barrierer blandt LGBTI+ personer i idrætsforeninger |
| Udarbejdet af | Analyse & Tal F.M.B.A |
| Sprog | Dansk |
| Udgivet af | Kulturministeriet |
| Udgivet | 17. december 2020 |
| Antal sider | 66 |
Hver femte LGBTI+ person føler sig ikke inkluderet i det social fællesskab. Det er primært personer under 30 år samt de, der bor uden for hovedstadsområdet, der ikke føler sig inkluderet.
Eliteidrætsmiljøer og fangrupper opfattes som mest ekskluderende, mens private centre og idrætsforeninger opfattes som mere inkluderende. Omklædningen bidrager til oplevelsen af eksklusion, og mere end halvdelen angiver, at de oplever omklædningssituationer som ubehagelige.
Omgangstonen i sportsmiljøer er præget af homofobisk sprogbrug. Således har omkring to tredjedele af respondenterne, der dyrker sport i en idrætsforening, oplevet nedsættende sprogbrug om LGBTI+ personer.
De negative oplevelser har for mange LGBTI+ personer i undersøgelsen været medvirkende til, at de på et tidspunkt er stoppet til en sport. De negative oplevelser er mest udbredt hos transpersoner og/eller non-binære personer.
Interviewpersonerne i undersøgelsen peger på, at der mangler viden om LGBTI+ personer – særligt om interkønnede og transpersoner Der peges på, at større viden og en aktiv og synlig LGBTI+ politik samt en bedre uddannelse af trænere og personale i LGBTI+ forhold ville øge trivslen og motivation for at deltage i idrætsfællesskaber.
På baggrund af undersøgelsen er der udarbejdet i alt 10 anbefalinger til mål og indsatser, der kan arbejdes videre med i idrætsforbundene og –foreningerne for at styrke trivslen blandt LGBTI+ personer i idrætsforeningerne.
* * *
Ti ideer & tiltag til en styrket inklusion af LGBTI+ personer i idrætsforeninger
1. Kontinuerligt politisk fokus på LGBTI+ personer i dansk idrætsliv
Øget trivsel blandt LGBTI+ personer i idrætslivet kan ikke løses ved ét enkelt politisk tiltag. Derfor anbefales det, at regeringen og kommende regeringer får emnet som en fast politisk dagsorden. Dette kan indebære kontinuerlig dialog med Idrættens Regnbuekoalition, der repræsenterer idrættens organisationer og LGBTI+ organisationer, samt realisering af de her listede idéer og anbefalinger. I den forbindelse er det positivt, at der allerede er taget politisk initiativ gennem regeringens nuværende handleplan. Dette har skabt politisk momentum, som vi anbefaler gøres til kontinuerlig indsats, hvor der løbende følges op med reviderede LGBTI+ handleplaner for idrætsliv og -foreninger, samt opfølgende undersøgelser af udviklingen på området.
Nærværende undersøgelse peger desuden på, at transkønnede, non-binære og interkønnede personer står overfor en række særlige udfordringer i forbindelse med deltagelse i idrætslivet. Samtidig er disse gruppers oplevelser og erfaringer kun i lav grad blevet afdækket i danske undersøgelser, mens de har tendens til at blive overset i indsatser målrettet LGBTI+ personer.
Det anbefales derfor, at fremtidige undersøgelser og tiltag også har fokus på disse grupper.
2. Stillingtagen til kønsopdeling i sport
Rapporten viser, at personer, der ikke identificerer sig med det køn, de er blevet tildelt ved fødslen, kan opleve kønsopdelte sportshold, idrætsevents og -konkurrencer som ekskluderende. Kønsopdeling i en tidlig alder er ikke nødvendigvis begrundet i forskelle mellem kønnene, men er snarere et udtryk for, at man traditionelt i sporten har opdelt sådan. En utilsigtet konsekvens heraf er, at der er børn, der oplever et unødigt fokus på køn. Det anbefales derfor, at idrætsforbund og -organisationer, særligt i de yngre aldersgrupper, vurderer om kønsopdeling af hold, events og konkurrencer er nødvendige.
Derudover om der kan laves flere sideløbende motionstilbud, der ikke er defineret ved deltagernes køn, men i stedet ved eksempelvis nybegynder/øvet-niveau, ønsker til træningsintensitet, alder eller vægt/højde som det er i kampsport.
3. Tydelige retningslinjer for transpersoner, non-binære og interkønnede personer
Det er i mange idrætsklubber, -events og -konkurrencer ikke tydeligt, hvordan transpersoner, non-binære og interkønnede personer kan deltage. Det har den konsekvens, at nogle LGBTI+ personer helt undgår sport og idrætsforeninger. I andre tilfælde betyder det, at den enkelte træner, klubleder eller konkurrenceansvarlige står med ansvaret for at beslutte, hvorvidt en person må deltage på det hold, vedkommende ønsker. Det anbefales derfor, at der nedsættes en arbejdsgruppe af relevante aktører, der undersøger muligheden for at udvikle retningslinjer for disse gruppers deltagelse i sport og konkurrencer – enten generelt eller inden for hver sportsgren.
4. Fleksible omklædningsmuligheder
Rapporten viser, at omklædning udgør en betydelig udfordring på tværs af LGBTI+ grupper og navnlig blandt transpersoner og interkønnede. Her følger mulige tiltag, der kan skabe mere fleksible omklædningsmuligheder.
Et tiltag kunne være at skabe et ”fleksibelt omklædningsrum”, eventuelt i et allerede eksisterende lokale, der kan fungere som et alternativ til herre- og dameomklædning. Dette vil være til gavn for alle de personer, der ikke føler sig tilpas ved den traditionelle, binære kønsopdeling af omklædningsrum.
Der kan ligeledes laves fleksible løsninger i de eksisterende kønsopdelte omklædningsrum, ved at skabe muligheder for at bade eller klæde om bag forhæng. På den måde bliver personer, der af forskellige grunde ikke ønsker at klæde om eller bade foran andre, ikke ekskluderet fra det sociale samvær i omklædningsrummet. Fleksible og private omklædningsmuligheder vil dermed være til gavn for alle dem, som ikke trives i opdelte og åbne omklædningsfaciliteter.
Desuden kan det være en god ide at undlade at kønsopdele de toiletter, der ikke ligger direkte i forlængelse af omklædningsrum. I stedet foreslås, at disse gøres til unisex-toiletter. Dette vil blot indebære at skifte herre- og dametoiletskilte ud med unisex-toiletskilte.
På længere sigt anbefales det, at der ved fremtidig renovering og nybygning af idrætsfaciliteter medtænkes mere fleksible omklædningsmuligheder fremfor blot de traditionelle, todelte omklædningsrum. Det kan ligeledes være et politisk mål at indføre byggeregler, der eksempelvis udstikker retningslinjer for, at nye idrætsbyggerier skal have minimum ét fleksibelt omklædningsrum eller unisex-toiletter.
5. Tydelig oplysning om adgang til omklædningsfaciliteter
Usikkerhed omkring adgang til omklædningsfaciliteter medfører, at nogle LGBTI+ personer afholder sig fra at melde sig ind i idrætsforeninger. Det anbefales derfor som minimum, at det tydeligt fremgår på idrætsforeninger og -faciliteters hjemmesider, hvilke omklædningsmuligheder, der er det pågældende sted, så nye udøvere uanset baggrund og behov kan overveje, hvor vedkommende vil klæde om. Det vil gavne mange, der skal besøge den pågældende facilitet første gang. Et yderligere skridt der kan tages er, at idrætsforeninger og -faciliteter direkte formidler, hvor non-binære, transpersoner og interkønnede kan klæde om, og hvor personer kan henvende sig, hvis de er i tvivl.
6. Fyrtårnsforeninger, der kan fungere som gode eksempler på inkluderende idrætsmiljøer
Det anbefales, at idrætsforeninger mobiliseres til at være ”fyrtårne” for inkluderende sportsmiljøer mht. inklusion af LGBTI+ personer. Sammen med de idrætsforeninger, der vil og kan, kan idrættens organisationer og Regnbuekoalitionen udvikle på området, inspirere med nye tiltag og lign. Samtidigt kan fyrtårsforeningerne udgøre et rum for at udvikle politikker, metoder og erfaringer med inkluderende sportsmiljøer, som kan udbredes til andre foreninger. Der findes allerede mindst ét eksempel på en sportsklub, som har haft succes med en målrettet LGBTI+ indsats – nemlig HIK i Hellerup – som fungerer som fyrtårn for andre klubber.
7. Kampagne med fokus på inkluderende sprog og kultur i idrætsmiljøer
Rapporten peger på, at ekskluderende adfærd og diskrimination af LGBTI+ personer blandt andet skyldes manglende viden om og repræsentation af disse grupper. Derfor kunne et tiltag være en positiv orienteret oplysningskampagne som sætter fokus på inkluderende sprog og kultur inden for idræt. Den kan eksempelvis inkludere konkrete og relaterbare personlige fortællinger fra idrætsudøvere fra breddeidrætten, elitesportsudøvere, trænere, anførere mv. Det kan ligeledes være en fordel at LGBTI+ personer, der er kendt i sportsverdenen, indgår som rollemodeller eller talspersoner i kampagnen, og således bidrager til positiv repræsentation og synlighed af LGBTI+ personer i sport.
8. Fokus på hvordan inklusion også sikres i online idrætsmiljøer
Det diskriminerende sprog, der optræder i nogle online sportsmiljøer, har negativ betydning for LGBTI+ personers lyst til deltagelse i idræt. Online diskrimination er ikke afgrænset til idrætsforeningers Facebooksider, men finder særligt sted på nyhedsmedier og fansider på Facebook. Det anbefales, at der fra politisk side sættes fokus på og arbejdes videre med, hvordan diskrimination online kan nedbringes, eksempelvis igennem samarbejde mellem Ligestillings- og Kulturministeriet, idrættens organisationer samt landsdækkende medier, der allerede har gjort sig erfaringer med moderering og dets virkning. Det er vigtigt, at arbejdet med inklusion og plads til mangfoldighed både sker fysisk og digitalt.
9. Online ressourceplatform for foreninger
Et digitalt tiltag, der kan hjælpe idrætsforeninger kunne være udvikling af en online ressourceplatform, der tilbyder viden, inspiration og sparring til arbejdet med inklusion af LGBTI+ personer (og evt. andre grupper). Platformen kan indeholde adgang til eksisterende viden og materialer omkring LGBTI+ emner, samt kontakt til eksperter inden for området. Platformen giver idrætsforeninger mulighed for at udveksle idéer og erfaringer, eksempelvis i forbindelse med indretning af fleksible omklædningsrum. Platformen bør være lettilgængelig for foreningerne, og kan med fordel styres centralt hos en af idrættens organisationer, eventuelt med Idrættens Regnbuekoalition som afsender.
10. Oplysning og dialog omkring LGBTI+ emner
Rapporten viser, at LGBTI+ personer oplever ekskluderende fordomme omkring køn, krop og seksualitet i forbindelse med sport. Herunder følger derfor mulige tiltag, der kan skabe større viden om LGBTI+ forhold i forbindelse med sport.
Vi anbefaler, at undervisningsmateriale omkring LGBTI+ forhold udvikles og implementeres i allerede eksisterende uddannelse af trænere, dommere, frivillige samt andre ansatte i idrætsforeninger. Vores undersøgelse viser desuden, at negative erfaringer med sport i folkeskolealderen kan føre til, at LGBTI+ personer fravælger idræt senere hen. Derfor anbefales det, at undervisningsmaterialet også gøres tilgængeligt for idrætslærere på uddannelsesinstitutioner for børn og unge.
Undervisningsmaterialet bør indeholde konkret inspiration til hvordan der kan startes en tryg dialog omkring krop, seksualitet, grænser, mangfoldighed og inklusion generelt. Herunder er det vigtigt, at sportsudøvere eller elever er med til at definere retningslinjer for sprog, sammenhold og omklædningskultur.
Undervisningsmaterialet kan med fordel gøres let tilgængelig gennem ovennævnte online ressourceplatform.
* * *
Omtale af af rapporten hos rapporten hos Kulturministeriet.
Rapporten "Udfordringer & barrierer blandt lgbti+ personer i idrætsforeninger" hos Kulturministeriet.
Kulturministeriet om: Ti ideer & tiltag til en styrket inklusion af LGBTI+ personer i idrætsforeninger.
Omtale af rapporten “Ti ideer & tiltag til en styrket inklusion af LGBTI+ personer i idrætsforeninger” hos DBU.
Omtale af rapporten “Ti ideer & tiltag til en styrket inklusion af LGBTI+ personer i idrætsforeninger” hos Institut for Menneskerettigheder.