Folketinget havde den 30. april 2009 3. behandling af lovforslag L 107 – Samling: 2008-09 – om ændring af Navneloven. Lovforslaget blev vedtaget i den form, som det blev fremsat.
Behandlingen startede kl. 1009 og sluttede kl. 1014.
Der var indlæg fra Martin Henriksen, DF, der fandt, det var et skridt i den forkerte retning at give tilladelse til at skifte til et fornavn, der ikke svarede til ens køn.
Der var ikke nogen ændringsforslag.
Afstemningsresultat
92 stemte for forslaget.
0 stemte imod forslaget.
17 stemte hverken for eller imod forslaget.
Forslaget vedtaget og sendes til Statsministeren.
Den vedtagne lov [1] træder i kraft den 1. oktober 2009.
Den vedtagne lov på Retsinformation.
* * *
For transpersoner har det følgende betydning
I navneloven indsættet i § 13 et stk. 3, der lyder:
Stk. 3. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om, at personer, der er transseksuelle eller ganske må ligestilles hermed, ikke er omfattet af forbuddet i stk. 2 [2].
Af besvarelsen af spørgsmål 5 fremgår, at Sexologisk Klinik fortsat skal inddrages som sagkyndig instans i sager, hvor der søges om et fornavn, der betegner det modsatte køn.
Folketingets referat af 3. behandlingen
Forhandling
Kl. 1009
Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):
Der er ikke stillet ændringsforslag.
Ønsker nogen at udtale sig? Hr. Martin Henriksen.
Kl. 1010
(Ordfører)
Martin Henriksen (DF):
Tak for ordet. Jeg vil godt her ved tredjebehandlingen redegøre for Dansk Folkepartis indstilling til det her lovforslag. Vi ender jo som sagt med at stemme hverken for eller imod.
Der er et element i lovforslaget, som vi synes er ganske positivt, og det er adgangen til at tage en afdød ægtefælles mellem- og efternavn. Det synes vi er med til at understrege ægteskabets betydning for den enkelte borger, og det vil vi selvfølgelig gerne bakke op om.
Men der er også andre elementer i forslaget, som vi synes trækker i den forkerte retning. Vi synes bl.a., at det, at forslaget indebærer en udvidelse af adgangen til at undtage fra kravet om, at et fornavn ikke må betegne det modsatte køn, er et skridt i den gale retning. Vi synes nu engang, at udgangspunktet må være, at det navn, man har fået af sine forældre, og det navn, som betegner det køn, man nu engang har, også bør være det, der alt andet lige er de rammer, som er i en navnelov, så der trækker det også i den gale retning.
Dansk Folkeparti stemte som det eneste parti i Folketinget imod den oprindelige navnelov, som der så er nogle småjusteringer af her i dag. Der var en stor kritik af det, og der var også uenighed i regeringens egne rækker, og der var en masse polemik om det i pressen. En del af debatten ved den oprindelige navnelov udmøntede sig så i, at man lavede en revision af navneloven. Man indførte en revision, og regeringen sagde, at nu indfører vi den her revision, og når vi så kommer til, at der er gået 2 år, tager vi en grundlæggende debat om navneloven og de principper, der ligger bag navneloven, og de konsekvenser, der har været bag navneloven. Det har regeringen
valgt ikke at gøre.
Vi synes, det er ærgerligt, at regeringen har forpasset en oplagt mulighed for at diskutere noget, som egentlig burde ligge regeringen meget på sinde. Fra Dansk Folkepartis side synes vi, at de principper, der ligger bag navneloven, bør være, at familiensammenhængen er et grundlæggende princip, at ægteskabet er et grundlæggende princip, og at det navn, man har, nu engang er noget, man har fået af sine forældre, og det bør være det, der er udgangspunktet. Det bør man vælge at forholde sig til.
Man kan ikke liberalisere alt, man kan ikke sige, at alt er frit, man kan ikke sige, at der er frit valg på alle hylder. I nogle tilfælde må det også accepteres, at man er bundet af den historie, som der nu engang er bag, og man er bundet af den familie, som man nu engang kommer af. At en regering med et konservativt parti og med en konservativ minister i spidsen ikke er i stand til at forstå det, undrer os i Dansk Folkeparti rigtig meget.
Vi havde, da navneloven oprindelig kom frem, en række betænkeligheder og en række kritikpunkter, som vi fremførte, bl.a. at man nu gav mulighed for at ligestille kæresteparforhold, kærester, med ægtefolk. Det synes vi er et skråplan, for vi mener, at navneloven og lovgivningen skal understrege den forpligtelse, der ligger i et ægteskab. Der var også borgerlige politikere, der var enige med Dansk Folkeparti i det. Men alligevel endte Det Konservative Folkeparti med at stemme for.
Så kritiserede vi også det faktum, at man har mulighed for at gå ind og tage en kærestes efternavn. Så kan man finde en ny kæreste, og så kan man give den tidligere kærestes efternavn videre til den nye kæreste uden at spørge den oprindelige bærer af navnet om lov. Den kritik blev fejet af banen, for vi fik at vide fra regeringen, at det var der jo ikke nogen, der kunne finde på.
Nu viser tallene jo rent faktisk, at der er ca. 2.000 mennesker, der har benyttet sig af det her. Der er også sogar folk, der har ringet ind til Familiestyrelsen og spurgt, om det virkelig kunne være rigtigt, at folk bare kunne give ens navn videre, uden at man selv havde sagt god for det. Familiestyrelsens besked er så, at det godt kan være rigtigt, for det har Folketinget vedtaget, så man skal sådan set bare finde sig i det.
Det synes jeg er ærgerligt, og jeg synes bestemt, at det er ærgerligt, at en regering, som sagde, at det ikke kunne komme til at ske, nu kan se, at det er sket, og alligevel ophæver man bare den revision, som var en oplagt mulighed for at gøre noget ved det. Så Dansk Folkeparti stemmer hverken for eller imod af disse grunde. Der er elementer i det, som er ganske udmærkede, og så er der også elementer i det, som er ganske forfærdelige, og derfor stemmer Dansk Folkeparti imod, og vi opfordrer selvfølgelig de konservative medlemmer af regeringen til at være lidt konservative.
Kl. 1014
Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):
Tak til ordføreren. Ønsker flere at udtale sig?
Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.
Afstemning
Kl. 1014
Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):
Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse.
Afstemningen slutter.
For stemte: 92 (V, S, SF, KF, RV, EL og LA), imod stemte: 0, hverken for eller imod: 17 (DF).
Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.
* * *
[Retur] Note 1.
L 107 (som vedtaget): Forslag til lov om ændring af navneloven. (Adgang til at tage en afdød ægtefælles mellem- og efternavn m.v.).
Forslag
til
Lov om ændring af navneloven
(Adgang til at tage en afdød ægtefælles mellem- og efternavn m.v.)
§ 1
I navneloven, lov nr. 524 af 24. juni 2005, som ændret ved lov nr. 435 af 14. maj 2007, foretages følgende ændringer:
1. Overalt i loven ændres »Ministeren for familie- og forbrugeranliggender« til: »Justitsministeren« og »ministeren for familie- og forbrugeranliggender« til: »justitsministeren«.
2. I § 5 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om samtykke, jf. stk. 1 og 2. Justitsministeren kan, hvor særlige grunde taler herfor, undtage fra kravet om samtykke i stk. 1 og 2.«
3. I § 11, stk. 3, 2. pkt., ændres »nr. 5 og 6« til: »nr. 5-7«.
4. § 13, stk. 2, 2. pkt., ophæves.
5. I § 13 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om, at personer, der er transseksuelle eller ganske må ligestilles hermed, ikke er omfattet af forbuddet i stk. 2.«
6. § 31 ophæves.
Loven træder i kraft den 1. oktober 2009.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.
[Retur]
* * *
[Retur] Note 2)
Navnelovens § 13, stk. 2.
Et fornavn må ikke betegne det modsatte køn i forhold til den, der skal bære navnet. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler, der for transseksuelle personer gør undtagelse fra bestemmelsen i 1. pkt.
[Retur 2]
* * *
Folketingets journal vedrørende 3. behandlingen – med debatten.