Solveig Lerche rettede den 18. februar 2009 henvendelse til Retsudvalget vedrørende L 107 – Samling: 2008-09 – revisionen af navneloven.
Den 20. februar 2009 stillede Retsudvalget spørgsmÃ¥l nr. 1 vedrørende om, kommentar til henvendelsen af 18. februar 2009 – bilag 3 – fra Solveig Lerche, til justitsminister, Brian Mikkelsen, der svarede den 26. marts 2009.
Indhold
Henvendelsen
Spørgsmålet
Svaret
Kildehenvisninger
[Til indhold] Henvendelsen fra Solveig Lerche – bilag 3
Fra: solveig@solveig-lerche.dk [mailto:solveig@solveig-lerche.dk]
Sendt: 18. februar 2009 20:42
Til: Retsudvalget
Emne: Til Retsudvalget
Solveig Lerche
Birkhøjterrasserne 405 C
3520 Farum
solveig@solveig-lerche.dk
Vedr.: Folketingets 1. behandling af L 107 – lov om ændring af navneloven.
KOMMENTAR:
Jeg mÃ¥ tilstÃ¥, at jeg har meget svært ved at se det geniale i ovenfor nævnte forslag til ændring af Navneloven. Der findes i dag en liste pÃ¥ 357 godkendte fælleskønsnavne. Listen bliver til stadighed udvidet med nye godkendte navne. Folk i al almindelighed vil opfatte mange af disse navne som kønsrelaterede, og dermed bliver § 13 i Navneloven totalt meningsløs – jamen sÃ¥ slet dog den paragraf, og stop dette overformynderi.
Lad dog det enkelte menneske selv bestemme hvad vedkommende selv vil hedde – hvad er risikoen? Ingen personer vil vel pÃ¥tage sig et fornavn der ved sin karakter indikerer at tilhøre det modsatte køn, uden at det er resultatet af gennemtænkte overvejelser og derudover er et dybfølt ønske. Det mÃ¥ da være en udpræget personlig sag, hvad en person vil hedde til fornavn!
Hvad angår § 13, stk.2 i den nuværende Navnelov, så skal det ifølge forslaget stadig være Rigshospitalets Sexologisk Klinik der har det afgørende ord. Man foreslår at indføre et punkt 3 under §13, hvor teksten endnu ikke er udarbejdet, men det bliver efter al sandsynlighed Rigshospitalets Sexologiske Klinik der skal forfatte teksten.
Det er mig aldeles ubegribeligt hvad i himlens navn Rigshospitalets Sexologiske Klinik har med at gøre, med hvad folk vil hedde til fornavn? Jamen kan politikere og jurister da ikke selv se, at det er hinsides al fornuftig tankevirksomhed? Hvad har det med sexologi at gøre med hvad folk vil hedde til fornavn??? Jeg begriber det ganske enkelt ikke!
Politikere og myndigheder fokuserer helt enøjet pÃ¥ at transseksuelle udgør en seksuel minoritet – intet er mere forkert! Qua at transseksuelle undergÃ¥r et kønsmodificerende operativt indgreb, som bl.a. indebærer kastration, sÃ¥ forsvinder hermed ogsÃ¥ sexualdriften. Noget tilsvarende sker ved et hormonalt kønsskifte, idet den intensive vedvarende hormonbehandlig medfører blivende impotens og sterilitet, og dermed forsvinder ogsÃ¥ seksualdriften.
Det ville være ønskeligt, om man ved lov ændrer betegnelserne transseksuel/transseksualitet til ordet transkønnet, hvilket også ville være i god samklang med den engelske betegnelse transgender!
Den dag det trænger igennem Christiansborgs meget tykke mure og ind til vore folkevalgte politikere pÃ¥ tinge, at transkønnethed intet har med sex at gøre – først den dag er der hÃ¥b om tÃ¥lelige forhold for os transkønnede. Vi er ikke en sexuel minoritet i lighed med de homoseksuelle. Transkønnethed er en mental begivenhed opstÃ¥et i fosterstadiet. Er det virkelig sÃ¥ svært at forstÃ¥???
Onsdag den 18. februar 2009
Jeg har brugt ganske megen tid pÃ¥ at læse referatet fra 1. behandling af Lovforslag 107 (Navneloven) Generelt mÃ¥ jeg sige, at det er ørkesløs læsning der ikke giver megen mening. Dog vil jeg fremhæve oppositionens ganske positive holdning til at imødekomme ønsket om at voksne myndige personer frit skal kunne vælge deres eget personlige fornavn uden Rigshospitalets Sexologiske Kliniks medvirken – godt gÃ¥et.
Regeringspartiernes ordførere repræsenteret ved Søren Pind (V) og Tom Behnke (K) og justitsminister Brian Mikkelsen (K), samt ikke mindst repræsentanterne for Dansk Folkeparti havde ganske åbenbart helt misforstået hvad det hele drejede sig om. Jeg hilser det derfor mere end velkomment, at de to præster (Jesper Langballe og Søren Krarup) ikke genopstiller ved næste valg. Hr. Martin Henriksen burde tage samme beslutning. Sjældent har jeg læst så meget sludder og vrøvl, som hvad de her tre nævnte personer gav udtryk for.
Ordførerne fra de borgerlige partier blev ved med at ævle omkring mobning af børn pÃ¥ grund af navn. Jeg vil meget kraftigt anbefale de nævnte ordførere om at læse hvad der reelt er nævnt i forslaget, nemlig at der er tale om voksne myndige personers adkomst til at vælge det fornavn, som de har det bedst med – det rager, ifølge min opfattelse, ikke myndighederne, og da slet ikke Rigshospitalets Sexologiske Klinik.
Jeg har altid stemt pÃ¥ partier til højre for midten – det er helt afgjort slut nu. Jeg mener ikke at transkønnede personer med respekt for sig selv, kan stemme pÃ¥ V, K eller DF.
Se iøvrigt:
Med venlig hilsen
Solveig Lerche
(tidligere Niels Lerche)
* * *
[Til indhold] Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 18/2-09 fra Solveig Lerche, Farum, jf. L 107 – bilag 3.
[Til indhold] Svar
1. Solveig Lerche har i sin henvendelse til Folketingets Retsudvalg kommenteret den med lovforslaget foreslåede udvidelse af den personkreds, som har adgang til at tage et fornavn, der betegner det modsatte køn.
Det anføres i henvendelsen bl.a., at der i dag eksisterer ca. 350 kønsneutrale navne, og at den enkelte selv bør kunne bestemme sit fornavn. Endvidere rejses der spørgsmål ved, om Sexologisk Klinik fortsat skal inddrages i sager, hvor en person ønsker at tage et fornavn, der betegner det modsatte køn.
2. Justitsministeriet kan oplyse, at udgangspunktet i navneloven er, at et fornavn ikke må betegne det modsatte køn i forhold til den, der skal bære navnet, jf. navnelovens § 13, stk. 2. Justitsministeren kan dog efter bestemmelsen fastsætte regler, der for transseksuelle personer gør undtagelse fra dette krav.
Det fremgår af afsnit 4 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at Justitsministeriet på baggrund af erfaringerne med den nuværende mulighed for at gøre undtagelse fra kravet om, at et fornavn ikke må betegne det modsatte køn, finder, at der bør ske en vis udvidelse af anvendelsesområdet for hjemmelsbestemmelsen i lovens § 13, stk. 2. Det foreslås således, at også personer, der ganske kan ligestilles med transseksuelle, men som af Sexologisk Klinik dog ikke kan erklæres for egentlige transseksuelle, skal kunne få et fornavn, der betegner det modsatte
køn.
Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger, har Sexologisk Klinik givet udtryk for den opfattelse, at muligheden for et navneskifte vil betyde en forbedret livskvalitet for den nævnte persongruppe, der som omtalt ikke kan opnå en betegnelse som egentlig transseksuel.
Justitsministeriet bemærker i øvrigt, at kravet om, at et fornavn skal betegne en persons køn, er et centralt træk inden for dansk og international navneret. Dette indebærer også en række kommunikationsmæssige fordele i den praktiske navnebrug. Kønsspecifikke fornavne er således en enkel måde, hvorpå det kan fastslås, om en person er af han- eller hunkøn. Navnelovsudvalget har på den baggrund i betænkning nr. 1446/2004 anbefalet, at den gældende retstilstand opretholdes, således at et fornavn ikke må betegne det modsatte køn.
På den anførte baggrund er det Justitsministeriets opfattelse, at anvendelsesområdet for bemyndigelsesbestemmelsen i navnelovens § 13, stk. 2, bør udvides, således at personer, der ganske kan ligestilles med transseksuelle, kan få et fornavn, der betegner det modsatte køn. Derimod er der efter Justitsministeriets opfattelse ikke grundlag for at stille forslag om en fuldstændig liberalisering i adgangen til at vælge fornavn, således at enhver frit kan tage det fornavn, som vedkommende ønsker.
Det kan tilføjes, at antallet af kønsneutrale navne, som frit kan tages af enhver, kun udgør en meget lille del af de ca. 19.000 godkendte fornavne, der er i Danmark. Antallet af kønsneutrale fornavne er derfor efter Justitsministeriets opfattelse ikke i sig selv et tungtvejende argument for, at udgangspunktet i navneloven om, at et navn skal betegne en persons køn, ikke bør opretholdes.
3. Som det fremgår af afsnit 4.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, er det hensigten, at den administrative procedure for navneændring for personer, der ganske kan ligestilles med transseksuelle, skal tilrettelægges således, at proceduren kommer til at svare til den procedure, der anvendes i dag i forhold til de egentlige transseksuelle.
Sexologisk Klinik vil dermed også i disse tilfælde skulle afgive en erklæring om, at vedkommende ganske kan ligestilles med en transseksuel, idet han eller hun lever som det modsatte køn og har gjort dette gennem længere tid, ligesom det skal være en betingelse, at en navneændring vil kunne forbedre den pågældendes livskvalitet væsentligt.
Siden 2002 har ordningen været tilrettelagt således, at Sexologisk Klinik skal inddrages i sager, hvor der søges om et fornavn, der betegner det modsatte køn. Sexologisk Klinik afgiver således som sagkyndig instans på området en erklæring om, hvorvidt en person er transseksuel.
Justitsministeriet har ved udformningen af lovforslaget fundet det mest hensigtsmæssigt, at Sexologisk Klinik fortsat inddrages som sagkyndig instans i sager, hvor der søges om et fornavn, der betegner det modsatte køn, frem for eksempelvis en praktiserende læge, der ikke i samme omfang beskæftiger sig med disse forhold.
* * *
[Til indhold] Kildehenvisninger
Folketingets journal vedrørende henvendelsen – bilag 3.
Henvendelsen fra Solveig Lerche i pdf-format – bilag 3 – hos Folketinget.
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmåslet og svaret i pdf-format hos Folketinget.