L 152 Bilag 1. 7. januar 2005. Kommenteret høringsoversigt til navnelovsbetænkning nr. 1446/2004 om personnavne.


Folketingets Retsudvalg udsendte den 7. januar 2005 en kommenteret oversigt på 25 sider over de høringsvar, som var indkommet ved høringsfristens udløb, til Navnelovsudvalgets betænkning nr. 1446.

Foreningen Trans-Danmark (dengang med navnet trans-danmark.dk) indgav høringssvar.

Af den kommenterede oversigt over indkomne høringssvar fremgår følgende vedr. Trans-Danmarks høringssvar:

1. Generelt
Foreningen trans-danmark kan i det store hele tilslutte sig Navnelovsudvalgets betænkning og det deri anførte lovudkast.

5.1. Egnet og passende fornavn (side 14 nederst til side 16 øverst)
Viborg Stift er af den opfattelse, at den hidtidige ordning, hvorefter et navn ikke må antages, såfremt det er til ulempe, bør fastholdes. Stiftet finder det vigtigt, at navnet er passende, ikke kan vække anstød og ikke er til ulempe for den pågældende.

Det Danske Sprog- og Litteraturselskab bifalder, at der fortsat skelnes mellem pige- og drengenavne i den danske navngivning og finder, at lempelse af adgangen til at tage et kønsneutral fornavn vil kunne løse problemer for transseksuelle. Selskabet anser det for særdeles vigtigt, at afklaringen af, om et navn kan karakteriseres som et fornavn eller et efternavn, og om et navn kan siges at være egnet eller passende som fornavn, ofres passende opmærksomhed.

Foreningen trans-danmark finder, at den eksisterende ordning for transseksuelle [se herom Navnelovsudvalgets betænkning s. 59-60, ministeriets tilføjelse] er yderst bureaukratisk, og at der er adskillige personer, der på forhånd opgiver at søge fornavnsskift efter forsøgsordningen. Det er foreningens opfattelse, at Sexologisk Klinik er for tilbageholdende med at afgive en positiv erklæring til støtte for ønsket om navneskift, at klinikken sjældent støtter navneskiftsønsket, hvis ansøgeren ikke ønsker kønsskifteoperation, og at Civilretsdirektoratet [nu Familiestyrelsen,
ministeriets tilføjelse] alene baserer dets afgørelse på Sexologisk Kliniks udtalelse.

Efter foreningen trans-danmarks opfattelse bør muligheden for at tage et navn, der betegner det modsatte køn også gælde for transvestitter, og en ansøgning om at tage et navn, der betegner det modsatte køn, bør imødekommes alene på baggrund af en erklæring fra den pågældende om at være transseksuel eller transvestit. Foreningen har henvist til, at dette er ordningen i Norge. Herudover har trans-danmark anført, at der i loven bør fastsættes en regel, hvorefter justitsministeren [ministeren for familie- og forbrugeranliggender, ministeriets tilføjelse] kan fastsætte regler om i hvilket omfang personer, der har fået tilladelse til at antage et fornavn, der betegner det modsatte køn, skal have krav på at få ændret legitimationspapirer, dokumenter m.v.

Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender er fortsat af den opfattelse, at den eksisterende ordning fungerer tilfredsstillende, og at denne ordning på til fredsstillende vis imødekommer hensynet til transseksuelle personers behov for at erhverve et fornavn, der betegner det ønskede køn, samtidig med at den helt klare hovedregel om krav om fornavnes kønskorrekthed beskyttes på tilfredsstillende vis.
Ministeriet finder således ikke, at muligheden for at tage et fornavn, der betegner det modsatte køn, på nuværende tidspunkt bør udvides yderligere. For så vidt angår spørgsmålet om fastsættelse af regler om ret til nye dokumenter finder Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender som Navnelovsudvalget ikke i forbindelse med den nye navnelov at burde tage stilling hertil, da dette spørgsmål ikke er reguleret eller bør reguleres i Navneloven.

Folketingets journal vedrørende bilag 1 – høringsnotatet.
Det kommenterede høringsnotat i pdf-format.