Den 3. juni 2014 havde Folketinget 2. behandling af lovforslag L 182 – Forslag til lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister. (Tildeling af nyt personnummer til personer, der oplever sig som tilhørende det andet køn) (Juridisk kønsskifte). Forhandlingerne startede kl. 1435 og sluttede kl. 1439.
Jane Heitmann (V) var det eneste folketingsmedlem, som ønskede ordet.
Hun fremført, at Venstre støttede intentionerne i lovforslaget, men fandt det for vidtgående, hvorfor Venstre havde stillet ændringsforslag nr. 1 om, at ansøgningen om juridisk kønsskifte skulle vedlægges en udtalelse fra egen læge.
Hun undrede sig også over, at ministeren ikke ville være med til at lade loven evaluere efter to år.
Ændringsforslag nr. 1 fremsat af Venstre sat til afstemning.
Ændringsforslaget lyder:
I det under nr. 1 foreslåede § 3, stk. 6, affattes 2. pkt. således:
Tildeling af nyt personnummer er betinget af, at den pågældende afgiver en skriftlig erklæring om, at ønsket om nyt personnummer er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det andet køn, at den pågældende vedlægger en udtalelse fra egen læge, hvoraf det fremgår, at lægen vurderer, at ønsket om juridisk kønsskifte skyldes en oplevelse af at tilhøre det andet køn, og at den pågældende efter en refleksionsperiode på 6 måneder fra ansøgningstidspunktet skriftligt bekræfter sin ansøgning. Det er endvidere |
Afstemningsresultat:
For ændringsforslaget: 26.
Imod ændringsforslaget: 80.
Hverken for eller imod: 0.
Ændringsforslaget forkastet.
* * *
Ændringsforslag nr. 2
Ingen ønskede ordet.
Ændringsforslag nr. 2 fremsat af økonomi- og indenrigsministeren sat til afstemning
Ændringsforslaget lyder:
Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer: »01. I § 26, stk. 4, ændres »§ 3, stk. 6« til: »§ 3, stk. 8«.« [Lovteknisk begrundet konsekvensændring] |
Der ønskedes ikke afstemning.
Ændringsforslaget vedtaget.
* * *
Lovforslaget gik herefter direkte til 3. behandling den 11. juni 2014.