Social- og Indenrigsministeriets kommenterede høringsnotat af 29. april 2020 til lovforslag L 183 – Samling 2019-20 – om ændring af forældreansvarsloven, lov om Familieretshuset, lov om ægteskabs indgÃ¥else og opløsning og forskellige andre love.
Første udkast til det fremsatte lovforslag blev fremst den 9. oktober 2019.
Et revideret udkast til det fremsatte lovforslag blev fremst den 4. februar 2020.
Lovudkastene har været sendt i høring til en lang række myndigheder og organisationer m.v., hvoraf flere dog ikke har indsendt høringssvar.
Herunder gengives Social- og Indenrigsministeriets kommentarer til LGBT komiteens høringssvar til første udkast og høringssvar til andet udkast.
For at læse de øvrige kommentarer til indsendte høringssvar henvises til Social- og Indenrigsministeriets kommenterede høringsnotat.
* * *
3.3. Forældremyndighed
3.3.1. Aftaler om forældremyndighed
Efter § 27 a i børneloven kan en kvinde, der er blevet behandlet med assisteret reproduktion med en kendt mands sæd, sammen med sin kvindelige ægtefælle m.v. og barnets far aftale, at ægtefællen skal være barnets medmor. LGBT komiteen foreslår, at den foreslåede ændring af § 13 i forældreansvarsloven, der giver mulighed for, at en forældremyndighedsindehaver og en af barnets forældre kan aftale at have fælles forældremyndighed, udvides således, at en forældremyndighedsindehaver også kan aftale fælles forældremyndighed med en mand, der omfattet af § 27 a i børneloven.
Hvis en af forældrene dør, vil forslaget betyde, at den efterlevende forælder og den pågældende mand, der muligvis er en del af barnets netværk, vil kunne aftale at have fælles forældremyndighed.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger
Social- og Indenrigsministeriet finder ikke, at LGBT komiteens forslag kan rummes inden for rammerne for nærværende lovforslag. Forslaget vil indgå i de løbende overvejelser om ændringer på forældremyndighedsområdet.
3.3.3. Midlertidige afgørelser om forældremyndighed – bortførte børn
LGBT komiteen peger på, at nogle af de lande, der deltager i det internationale samarbejde om børnebortførelser, ikke anerkender et forældreskab mellem to forældre af samme køn, der er etableret her i landet. Dette kan f.eks. betyde, at hvis en forælder bortfører et barn fra Danmark til et sådant land, anerkendes den tilbageværende forælder ikke som forælder i det pågældende land, og denne forælder vil derfor ikke kunne få barnet tilbagegivet. Tilsvarende vil tilbagegivelse af et barn, der er bortført til Danmark fra et sådant land, betyde, at forældreskabet mellem to forældre af samme køn ikke anerkendes i det land, som barnet tilbagegives til. LGBT komiteen foreslår på den baggrund, at der indføres et forbud mod tilbagegivelse af bortførte børn til lande, der ikke anerkender forældrepar af samme køn. Samtidig foreslås det, at afgørelser om midlertidig forældremyndighed i bortførelsessager efter § 27 i forældreansvarsloven, jf. lovudkastets § 4, nr. 4, skal opretholdes, såfremt barnet bortføres til et land, der ikke anerkender forældrepar af samme køn.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger
Social- og Indenrigsministeriet kan oplyse, at konventionerne om børnebortførelser giver mulighed for at nægte at tilbagegive et bortført barn, hvis tilbagegivelsen strider mod grundlæggende retsprincipper (ordre public) i det land, som barnet er blevet bortført til. Det er myndighederne i det pågældende land, der fastlægger, hvordan ordre public i pågældende land skal forstås. Dette kan betyde, at et barn ikke tilbagegives til en person, der efter loven i det pågældende land ikke anses som forælder til barnet, eksempelvis en medmor der anses for retlig forælder til barnet efter loven i det land, som barnet blev bortført fra.
Et forbud mod at tilbagegive et bortført barn til et land, der ikke anerkender forældrepar af samme køn, kan ikke gennemføres, da det vil stride mod Danmarks internationale forpligtelser efter børnebortførelseskonventionerne. Det vil bero på en konkret vurdering i den enkelte sag, om der grundlag for at tilbagegive et barn. der er blevet bortført til Danmark. Afgørelsen herom træffes af domstolene, der som nævnt kan nægte at tilbagegive barnet, fordi tilbagegivelse vil stride mod ordre public i dansk ret.
Med hensyn til den tidsmæssige udstrækning af midlertidige forældremyndighedsafgørelser efter § 27 i forældreansvarsloven bemærkes, at der er tale om afgørelser, der er truffet på et ufuldstændigt grundlag. Afgørelserne bør derfor afløses af forældremyndighedsafgørelser truffet af familieretten [1] efter sædvanlig sagsoplysning, herunder navnlig inddragelse af barnet. Dette gælder uanset, til hvilket land barnet er bortført. Det kan i den forbindelse oplyses, at den forælder, som barnet er blevet bortført fra, kan få behandlet en forældremyndighedssag her i landet, selvom barnet er blevet bortført fra Danmark.
* * *
Folketingets journal – bilag 1 – om høringsnotatet.
Høringsnotatet i pdf-format hos Folketinget.
Samtlige høringssvar hos Folketinget.
Note af Tina Thranesen