Sundheds- og Forebyggelsesudvalget stillede den 22. maj 2014 spørgsmÃ¥l 6 – L 189 Samling: 2013-14 -om andre lande er gÃ¥et sÃ¥ langt, som Danmark nu gør vedr. juridisk kønsskifte til sundheds- og forebyggelsesminister Nick Hækkerup, der svarede den 28. maj 2014.
Spørgsmålet
Er der nogen udenlandske fortilfælde, hvor man er gået så langt, som man nu gør i Danmark i forhold til juridisk kønsskifte?
Svar
Af rapporten fra arbejdsgruppen om juridisk kønsskifte fremgår der en række oplysninger om reglerne for juridisk kønsskifte i Argentina, Island, Nederlandene, Norge, Portugal, Storbritannien, Sverige og Tyskland.
Der henvises hertil for nærmere gennemgang, idet det samtidig bemærkes, at der internationalt ses en tendens, der går i retning af at lempe betingelserne for juridisk kønsskifte. Blandt andet stiller man i Sverige og Tyskland ikke længere krav om operative indgreb som betingelse for juridisk kønsskifte, mens man i Argentina giver mulighed for juridisk kønsskifte uden krav om kirurgiske indgreb, medicinsk eller psykologisk behandling eller rådgivning.
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup
* * *
Kildehenvisning
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.