Folketinget havde fredag den 19. december 2017 tredjebehandling af lovforslag L 60 – samling 2017-18 – til ændring af lov om assisteret reproduktion vedrørende dobbeltdonation og sundhedsloven vedrørende kastration fremsat af sundhedsminister, Ellen Trane Nørby (V) fremsatte den 5. oktober 2017.
Lovforslaget blev vedtaget. Den vedtagne lov træder i kraft den 1. januar 2018.
* * *
Indhold
Tredjebehandlingen i Folketinget
Lovforslaget som vedtaget
Video med tredjebehandlingen
* * *
[Til top] Tredjebehandlingen i Folketinget
KL. 1003
Formanden, Pia Kjærsgaard (DF)
Der er ikke stillet ændringsforslag.
Er der nogen, der ønsker at udtale sig?
Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.
KL. 1004
Formanden, Pia Kjærsgaard (DF)
Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse.
For stemte 105 (S, DF, V, EL, LA, ALT, RV, SF og KF), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.
Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.
* * *
Folketingets journal med debatten.
Afstemningen i detaljer hos Folketinget.
* * *
[Til top] Lovforslaget som vedtaget.
Forslag
til
Lov om ændring af lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik, forskning m.v. og sundhedsloven
(Ophævelse af forbuddet mod dobbeltdonation og ændring af reglerne for kastration)
I lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 93 af 19. januar 2015, som ændret ved lov nr. 264 af 16. marts 2016, foretages følgende ændring:
1. § 5 affattes således:
»§ 5. Stammer ægcellen ikke fra den kvinde, der skal føde barnet, og stammer sæden ikke fra hendes partner, må der kun etableres assisteret reproduktion, hvor brug af både doneret sæd og doneret ægcelle er sundhedsfagligt begrundet, og enten sæden eller ægcellen er doneret i ikke-anonym form.«
I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1188 af 24. september 2016, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 691 af 8. juni 2017, foretages følgende ændring:
1. § 115, stk. 1, affattes således:
»En person kan blive kasteret som led i kønsskifte, hvis personen er transkønnet, har et vedholdende ønske om kastration og kan overskue konsekvenserne af kastrationen. Transkønnede personer omfattet af §§ 110 eller 111 skal dog søge om tilladelse til kastration.«
Stk. 2. Loven finder anvendelse på ansøgninger om kastration som led i kønsskifte, der ikke er færdigbehandlet på tidspunktet for lovens ikrafttråden.
PIA KJÆRSGAARD
Det vedtagne lovforslag i Folketingstidende C i pdf-format.
* * *
[Til top]