Region Hovedstaden indsendte den 22. august 2017 høringssvar af 14. august 2017 fra Rigshospitalets direktion til Sundheds- og Ældreministeriets udkast til lovforslag om dobbeltdonation og om, at kastration ifb. med kønsskifte overlades til patienten og den behandlende læge.
* * *
Bemærkninger til udkast til lovforslag om ændring af lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v. og sundhedsloven
Rigshospitalet har den 28. juli 2017 modtaget Center for Sundheds anmodning om bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik, forskning m.v. og sundhedsloven
Til udkastets bestemmelser vedrørende ændring af sundhedslovens regler for kastration, har Rigshospitalet følgende bemærkninger:
Tilladelse til kastration:
Alle kastrationer pÃ¥ transkønnede “female to male” patienter i Danmark foretages i Gynækologisk Klinik, Rigshospitalet. Operationerne foretages efter tilladelse fra Sundhedsstyrelsen og efter indstilling fra Sexologisk Klinik, hvor patienten som oftest har været drøftet ved vores faste multidiciplinære konference med deltagelse af speciallæger og psykologer som varetager netop udredning og behandling af denne type patienter (psykiatere, psykologer, gynækologer, plastikkirurger). Det er meget sjældent at der kun foretages kastration (fjernelse af æggestokke), idet operationen som oftest er ledsaget af fjernelse af livmoder samt skede i samme seance, hvorfor argumentet om at der er tale om et lille indgreb ikke kan anvendes. Operationen er som oftest efterfulgt af et plastikkirurgisk indgreb i anden seance.
Tilsvarende gør sig gældende for “male to female” patienter, hvor kastrationstilladelsen tidligere har været “adgangsbillet” til nedre kirurgi ved ønsket om kønsskifteoperationer. Derfor findes argumentet omkring reversibiliteten af kastrationen med efterfølgende hormonsubstitution ej heller er validt i forhold til den øvrige kirurgi med penisamputation/phalloplastik.
I ændringsforslaget lægges der op til, at beslutningen om sundhedslovens regler for kastration nu kan foretages af behandlende læge samt patienten selv under informeret samtykke.
Som grundlag for beslutningen nævnes det, at det allerede i dag er en udtalelse fra behandlende læge der ligger til grund for Sundhedsstyrelsens beslutning. Dette er ikke korrekt, idet det er en udtalelse fra Sexologisk Klinik, herunder fra den ansvarlige psykiater, mens indstillingen laves i fællesskab med psykologer og som nævnt ovenfor ofte efter at patienten har været drøftet multidisciplinært
I begrundelsen for ændringen er det anført som antagelse at “…det er den behandlende læge sammen med patienten der er nærmest til at vurdere, om betingelserne for sundhedslovens regler for kastration er opfyldt, herunder om patienten kan overskue konsekvensen af indgrebet, det er den behandlende læge der bl.a. har udredt patienten”. Efter Rigshospitalets opfattelse, er denne antagelse ikke korrekt. Hvis lovforslagets bestemmelser vedrørende udredning og behandling af transkønnede vedtages, kan den “behandlende læge” fx være en praktiserende gynækolog eller en almen praktiserende læge, som ikke har været involveret i udredningen af patienten.
Den omstændighed, at transkønnedes” behandlende læge” i lovforslagets forstand kan være enhver læge, næsten uanset uddannelse, betyder endvidere, at “behandlende læge” ikke nødvendigvis har indgÃ¥ende kendskab til det kirurgiske indgreb eller dets følger. Det samme gør sig gældende hvis en kirurg har behandlingsansvaret. Denne kan ikke forventes at kunne gennemskue patientens psykiske habitus/lidelser og hvad de har af betydning for patientens ønske om sundhedslovens regler for kastration/kønsskifte.
Transkønnede patienter har et udtalt ønske om selv at bestemme hvilke sundhedsfaglige ydelser de skal tilbydes, samtidig med at de fastholder ikke at lide af hverken somatisk eller psykisk sygdom. Det er Rigshospitalets opfattelse, at et ønske om et sÃ¥ stort, irreversibelt indgreb, pÃ¥ en i øvrigt rask person, skal være grundigt vurderet bÃ¥de somatisk og psykisk, og at beslutningen om sundhedslovens regler for kastration ikke udelukkende kan tages af “behandlende læge”.
Rigshospitalet vil derfor opfordre til, at det skal være et lovkrav at beslutningen om al kirurgi på transkønnede, herunder sundhedslovens regler for kastration, foretages af et multidisciplinært team bestående af både psykologer, psykiatere, endokrinologer, gynækologer og plastikkirurger med specialviden indenfor netop behandling af transkønnede.
Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Forslaget beskriver, at Sundhedsstyrelsen (og RetslægerÃ¥det) som hovedregel ikke længere skal ind over tilladelse til sundhedslovens regler for kastration, og dermed giver en lettelse i disse instanser. Vurderingen og sagsbehandlingen lægges i stedet ud ” lokalt” til hospitalerne, og forsvinder dermed ikke. Der er ikke i lovforslaget foretaget ændringer i den dokumentation der skal ligge til grund, blot hvilken del af den offentlige sektor, den administrative byrde skal pÃ¥hvile.
Med venlig hilsen
Per Jørgensen
Vicedirektør
* * *
Høringssvar fra Region Hovedstaden, Rigshospitalet i pdf-format.
Høringssvaret indgår i bilag 1 til L 60 hos Folketinget i pdf-format.