L 65. Bilag 1. Høringssvar til lovudkast vedr. registrering af medmoderskab, fastsættelse af transpersoners forældreskab og navneændring for transpersoner.

Høringssvar til udkast af 23. juni 2021 til forslag til lov om ændring af børneloven, navneloven, lov om Familieretshuset og retsplejeloven (Smidiggørelse af registrering af medmoderskab, fastsættelse af transpersoners forældreskab og navneændring for transpersoner).

Regeringen fremsatte den 10. november 2011 lovforslag L 65 – Samling: 2021-22 – med baggrund i lovudkastet og de dertil indkomne høringssvar.

Herunder gengives alene de transrelaterede dele af høringssvarene.

* * *
LGBT+ Danmark
[…]
Transpersoner, der bliver forældre
Det er LGBT+ Danmarks opfattelse, at lovforslaget imødekommer et vigtigt behov blandt transkønnede forældre for at blive forældre i overensstemmelse med deres kønsidentitet uden at fratage forældrene rettigheder knyttet til barselsorlov, forældreorlov mv.

LGBT+ Danmark kvitterer for, at forældrefelterne fsva. registrering af slægtskab i CPR ændres til hhv. “mor/far” og “far/medmor”.

I øvrigt ser LGBT+ Danmark helst, at børneloven i sin helhed gøres kønsneutral, og kommer fortsat til at arbejde for dette.

* * *
Institut for Menneskerettigheder
[…]
Instituttets har følgende anbefalinger til udkastet:

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at ministeriet udarbejder vejledningsmateriale med et overblik over de love og regler, som giver transpersoner rettigheder og pligter efter henholdsvis det juridiske køn og det ved fødslen tildelte køn.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at ministeriet anvender terminologien “har ændret juridisk køn” i stedet for “gennemført juridisk kønsskifte” i lovudkastet.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at ministeriet kønsneutraliserer de relevante regler i lovudkastet.

TRANSPERSONERS FORÆLDRESKAB
Instituttet finder det positivt, at ministeriet med lovudkastet vil anerkende transpersoners ændring af juridisk køn i relation til forældreskabet.

Det fremgår af lovudkastet, at ministeriet vil sikre, at de rettigheder og pligter, som lovgivningen tildeler og pålægger den, som har født, vil blive opretholdt. Det betyder, at den pågældendes rettigheder, fx efter børneloven, vil følge det juridiske køn, mens den pågældendes rettigheder, fx efter barselsloven, vil følge det ved fødslen tildelte køn.

Et eksempel herpå er en kvinde, som har ændret juridisk køn til en mand, og som herefter føder et barn. Den pågældende vil som følge af lovudkastet kunne tildeles både rettigheder som far efter børneloven og som den fødende forælder efter barselsloven. Instituttet gør i den forbindelse opmærksom på, at den pågældendes rettigheder og pligter efter de forskellige love kan være svære at gennemskue og fremstå uklare.

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at ministeriet udarbejder vejledningsmateriale med et overblik over de love og regler, som giver transpersoner rettigheder og pligter efter henholdsvis det juridiske køn og det ved fødslen tildelte køn.

Det fremgår af lovudkastet, at ministeriet anvender terminologien “gennemført juridisk kønsskifte“. Denne terminologi kan indikere, at den pågældende i forbindelse med sin ændring af juridisk køn har gennemført medicinsk behandling, hvilket ikke er tilfældet. Instituttet finder, at terminologien “ændring af juridisk køn” med fordel bør anvendes i lovudkastet, idet denne terminologi sprogligt dækker bedre over det forhold, at den pågældendes cifre i CPR-nummeret, ændres.

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at ministeriet anvender terminologien “har ændret juridisk køn” i stedet for “gennemført juridisk kønsskifte” i lovudkastet.

I lovudkastet foreslås, at et nyt kapitel indsættes i børneloven vedrørende forældre og partnere, der har ændret juridisk køn inden barnets fødsel. Det fremgår af bemærkningerne til lovudkastet, at en kvinde, der inden barnets fødsel har ændret juridisk køn, og som derefter føder et barn, bliver anset som barnets far. I den forbindelse bemærkes, at der kan forekomme en situation, hvor en mand er partner med en kvinde, som herefter bliver gravid. Kvinden vælger inden barnets fødsel at ændre juridisk køn, og føder derefter et barn.
Parterne består herefter rent juridisk af to mænd. Den fødende vil ifølge lovudkastet blive anset som barnets far, mens partneren også er far. Instituttet bemærker, at det bør overvejes, om det ikke anses for mere retvisende at lade den ikke-fødende far blive anset som barnets medfar i de tilfælde, hvor barnet allerede har en far.

* * *
Dansk Ligestilling [18. august 2023. Hjemmesiden for “Dansk Ligestilling” findes ikke mere. Tina Thranesen.]
[…]
Lovforslaget er ensidigt kønsekskluderende.
Lovforslaget bør tilbagesendes til fornyet behandling og inklusion af mænds og fædres rettigheder.
[…]
Navneændring
Ift. navneændringen har foreningen ingen bemærkninger.

* * *
TiD – Transpersoner i Danmark
TiD har primært interesse i udkastets to punkter:

Transpersoners forældreskab.
og
Adgangen til navneskifte.

Transpersoners forældreskab:
TiD er tilfreds med intentionen om, at transpersoner, der bliver forældre, skal omtales i det rigtige køn. Men vi finder ikke, at det sker på en tilfredsstillende måde i udkastet, da det skaber inkonsistens og en uklar retsstilling. Vi er bekendt med LGBT komiteens høringssvar og er enige i analysen deri.

Vi ved af erfaring, at det er meget vanskeligt at fortolke lovene med modsat køn, og det er i bund og grund det, udkastet foreslår i § 1, nr. 22. Det viste sig stærkt, forvirrende og uklart i sagen om en transmands forældreskab i 2017. Derfor ønsker vi ikke en lappeløsning som den i udkastet, men en egentlig revision af loven. Vi tilslutter os den af LGBT komiteen foreslåede model.

Vi vil ikke afvise at fastholde kønnede betegnelser, men vi mener, at det vil være en meget vanskelig opgave at gennemføre.

Retsplejeloven:
TiD er tilfreds med lovudkastets forslag til revidering af retsplejeloven, altså § 4. Ved at tale om ‘den, der har født barnet’ i stedet for ‘moderen’ opnås en inkluderende lovtekst.

Navneloven:
TiD er meget tilfreds med udkastets § 2 om at revidere navneloven og indføre en procedure ved navneændring baseret på en erklæring.
Dog vil vi gerne påpege, at der mangler en konsekvensrettelse i navnelovens § 1, stk. 2, så der i stedet for ‘moderens’ kommer til at stå f.eks. ‘den fødendes’.

* * *
LTBT komiteen
LGBT komiteens høringssvar af 13. juli 2021 til lovudkast vedr. registrering af medmoderskab, fastsættelse af transpersoners forældreskab og navneændring for transpersoner.

* * *
Folketingets journal over høringssvarene.
Høringssvarerne i pdf-format hos Folketinget.