L 65. Lovforslaget som vedtaget efter 3. behandlingen den 10. februar 2022.


Folketinget vedtog den 10. februar 2022 under 3. behandling lovforslag L 65 om ændring af børneloven, navneloven og forskellige andre love.
Lovforslaget blev fremsat med baggrund i udkastet af 23. juni 2021 og de dertil indkomne høringssvar.

* * *
Herunder gengives lovforslaget som vedtaget den 10. februar 2022.

Forslag
til
Lov om ændring af børneloven, navneloven og forskellige andre love
(Smidiggørelse af registrering af medmoderskab, fastsættelse af transpersoners forældreskab og navneændring for transpersoner m.v.)

I børneloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 772 af 7. august 2019, som ændret ved § 7 i lov nr. 962 af 26. juni 2020, foretages følgende ændringer:
1. I § 1 a, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, nr. 1, § 14, stk. 4, og § 20, stk. 5, ændres »§ 27 a, stk. 1,« til: »§ 27 a, stk. 1 eller 3,«.

2. I § 1 a, stk. 1, 2. pkt., § 3 a, stk. 1, 2. pkt., og § 3 b, stk. 1, 2. pkt., ændres »Familieretshuset« til: »personregisterføreren«, og efter »med« indsættes: »registreringen af«.

3. I § 1 a, stk. 2, indsættes efter »reproduktion«: »eller er blevet insemineret«.

4. I § 3 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »registreres ægtefællen eller partneren som medmor til barnet, når betingelserne i § 27 eller § 27 a, stk. 2, er opfyldt« til: »anses ægtefællen eller partneren som medmor til barnet«.

5. I § 3 a, stk. 2, nr. 2, ændres »separeret eller« til: »separeret,«.

6. I § 3 a, stk. 2, indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:
»3) moderen er blevet behandlet med assisteret reproduktion eller insemineret med en kendt mands sæd, og betingelserne i § 27 a, stk. 1 eller 3, for at anse denne mand som far er opfyldt, eller«.
Nr. 3 bliver herefter nr. 4.

7. § 3 a, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvis ægtefællen eller den registrerede partner er død inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel, jf. dog stk. 4.«

8. I § 3 b, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, udgår », og betingelserne i § 27 eller § 27 a, stk. 2, er opfyldt«.

9. I § 3 b, stk. 3, nr. 1, ændres »separeret eller« til: »separeret,«.

10. I § 3 b, stk. 3, indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:
»2) moderen er blevet behandlet med assisteret reproduktion eller insemineret med en kendt mands sæd, og betingelserne i § 27 a, stk. 1 eller 3, for at anse denne mand som far er opfyldt, eller«.
Nr. 2 bliver herefter nr. 3.

11. I § 8, stk. 1, 2. pkt., og § 16, 1. pkt., indsættes efter »reproduktion«: », eller om hun er blevet insemineret«, efter »denne behandling« indsættes: »eller insemination«, og efter »behandlingen« indsættes: »eller inseminationen«.

12. I § 8, stk. 4, indsættes efter »reproduktion,«: »eller er hun blevet insemineret,«, og efter »denne behandling« indsættes: »eller insemination«.

13. I § 14, stk. 1, 3. pkt., udgår », hvis betingelserne i § 27 eller § 27 a, stk. 2, er opfyldt«.

14. I § 14, stk. 2, nr. 1, stk. 3, 1. pkt., stk. 4, nr. 1, stk. 5, og stk. 6, 2. pkt., indsættes efter »assisteret reproduktion«: »eller insemineret«.

15. I § 14, stk. 5, og stk. 6, 1. pkt., og § 20, stk. 4, ændres »§ 27 a, stk. 2,« til: »§ 27 a, stk. 2 eller 4,«.

16. I § 20 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Er et barn blevet til ved assisteret reproduktion eller insemination, kan der træffes afgørelse om, at en mand er far, eller at en kvinde er medmor, hvis det godtgøres, at moderen og manden eller kvinden inden behandlingen med assisteret reproduktion eller inseminationen var enige om, at manden skal være barnets far, eller at kvinden skal være barnets medmor, selvom betingelserne i §§ 27 og 27 a for at anse manden som far eller kvinden som medmor ikke er opfyldt.«

17. I overskriften til kapitel 5 indsættes efter »assisteret
reproduktion«: »og insemination«.

18. I § 27 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Er en kvinde blevet insemineret uden deltagelse af en sundhedsperson, anses hendes ægtefælle, registrerede partner eller partner som barnets far eller medmor, hvis denne har givet samtykke hertil, og barnet må antages at være blevet til ved inseminationen, jf. dog § 27 a, stk. 3. Samtykket, der skal indeholde en erklæring om, at manden skal være barnets far, eller at kvinden skal være barnets medmor, skal afgives på en blanket, der skal indsendes til Familieretshuset.«

19. I § 27 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »Ægtefællen, den registrerede partner eller partneren« til: »En eventuel ægtefælle eller registreret partner«.

20. I § 27 a indsættes som stk. 3-5:
»Stk. 3. Er en kvinde, der er gift med en kvinde eller har en registreret partner eller en kvindelig partner, blevet insemineret med en kendt mands sæd uden deltagelse af en sundhedsperson, anses manden som barnets far, hvis han har givet samtykke hertil, barnet må antages at være blevet til ved inseminationen, og manden skriftligt har erklæret, at han skal være barnets far, jf. dog stk. 4. En eventuel ægtefælle eller registreret partner til den kvinde, der skal insemineres, skal have givet skriftligt samtykke til inseminationen.
Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 3 gælder ikke, hvis de tre parter, der er nævnt i stk. 3, skriftligt erklærer, at ægtefællen, den registrerede partner eller partneren til den kvinde, der skal insemineres, skal være barnets medmor. Herefter anses ægtefællen, den registrerede partner eller partneren som barnets medmor.
Stk. 5. Erklæring og samtykke efter stk. 3 og 4 skal afgives på en blanket, der skal indsendes til Familieretshuset.«

21. I § 27 b indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvis barnet er blevet til ved insemination med sæddonorens sæd uden deltagelse af en sundhedsperson.«

22. I § 27 c indsættes efter »assisteret reproduktion«: »eller ved insemination uden deltagelse af en sundhedsperson«.

23. I § 30 udgår »der er blevet til ved assisteret reproduktion,«.

24. Efter kapitel 6 indsættes:

»Kapitel 6 a
Forældre og parter, der har gennemført juridisk kønsskifte inden barnets fødsel

§ 31 a. Bestemmelserne i kapitel 1-6 anvendes med de ændringer, der følger af stk. 2 og 3, på forældre og parter, der efter § 3, stk. 7, i lov om Det Centrale Personregister har gennemført juridisk kønsskifte inden barnets fødsel.
Stk. 2. En part, der er omfattet af stk. 1, har under behandlingen af en sag om faderskab og medmoderskab de rettigheder og pligter, som den pågældende ville have haft efter sit køn inden det juridiske kønsskifte. I relation til § 27 a betragtes en mand, der har gennemført et juridisk kønsskifte til kvinde inden barnets fødsel, dog som kvindelig ægtefælle eller kvindelig partner til den kvinde, der skal behandles med assisteret reproduktion eller insemineres.
Stk. 3. En forælder, der er omfattet af stk. 1, anses efter denne lov som barnets far eller medmor ud fra sit køn, der er registreret i CPR på fødselstidspunktet.

§ 31 b. En forælder, der anses for barnets far eller medmor efter § 31 a, stk. 3, har de rettigheder og pligter i forhold til moderskab, faderskab og medmoderskab efter dansk ret, som den pågældende ville have haft efter sit køn inden det juridiske kønsskifte.«

25. § 32 a, stk. 2, 2. pkt., ophæves.

26. I § 33 a, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »§ 2, stk. 1,«: »og § 3 b, stk. 1, og anmodning om registrering af faderskab efter § 1 a«.

27. I § 33 a, stk. 2, 1. pkt., udgår »registrering efter §§ 1 a, 3 a og 3 b, anmodning om«, og efter »§ 14« indsættes: »samt blanket efter § 27, stk. 2, og § 27 a, stk. 3-5,«.

§ 2

I navneloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1815 af 14. september 2021, som ændret ved § 27 i lov nr. 1533 af 19. december 2017, foretages følgende ændringer:

1. § 4, stk. 4, 2. pkt., affattes således:
»1. pkt. gælder ikke, når ansøgeren på en blanket godkendt af Familieretshuset erklærer, at ønsket om navnet er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det modsatte køn.«

2. I § 7, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»1. pkt. gælder ikke, når ansøgeren på en blanket godkendt af Familieretshuset erklærer, at ønsket om navnet er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det modsatte køn.«

3. § 7, stk. 3, 2. pkt., ophæves.

4. I § 13, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»1. pkt. gælder ikke, når ansøgeren på en blanket godkendt af Familieretshuset erklærer, at ønsket om navnet er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det modsatte køn.«

5. § 13, stk. 3, ophæves.

§ 3

I lov om Familieretshuset, jf. lovbekendtgørelse nr. 766 af 7. august 2019, som ændret ved § 1 i lov nr. 962 af 26. juni 2020 og § 1 i lov nr. 969 af 26. juni 2020, foretages følgende ændring:

1. § 5, stk. 2, nr. 4, ophæves.
Nr. 5-7 bliver herefter nr. 4-6.

§ 4

I adoptionsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 775 af 7. august 2019, foretages følgende ændring:
1. I § 9, stk. 4, 1. pkt., ændres »nr. 1-3« til: »nr. 1-4«.

§ 5

I lov om børns forsørgelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 773 af 7. august 2019, foretages følgende ændring:
1. I § 19, stk. 2, ændres »behandlet med assisteret reproduktion« til: »er blevet behandlet med assisteret reproduktion eller insemineret«, og efter »behandling« indsættes: »eller insemination«.

I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1835 af 15. september 2021, som ændret ved § 2 i lov nr. 2600 af 28. december 2021, § 2 i lov nr. 2601 af 28. december 2021 og § 1 i lov nr. 158 af 31. januar 2022, foretages følgende ændringer:
1. I § 448 b, stk. 3, 1. pkt., ændres »barnets mor« til: »den, der har født barnet,«, og i 2. pkt. ændres »barnets mor« til: »den pågældende«.

2. I § 456 b, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, ændres »moderen« til: »den, der har født barnet,«.

3. I § 456 b, stk. 1, nr. 3, ændres »dom« til: »afgørelse«.

4. § 456 e, stk. 1, nr. 2, affattes således:
»2) den, der har født barnet, eller vedkommendes dødsbo og«.

5. I § 456 i, stk. 1, 1. pkt., ændres »Moderen« til: »Den, der har født barnet,«.

6. I I § 456 i, stk. 2, 1, pkt.,ændres »moderen« til: »den, der har født barnet,«, »hun« ændres til: »vedkommende«, og efter »reproduktion« indsættes: »eller inseminationen«.

7. I § 456 m, stk. 1, 2. pkt., ændres »moderens ønske« til: »ønske fra den, der har født barnet,«, og »hende« ændres til: »den pågældende«.

8. I § 456 m, stk. 3, ændres »moderens og barnets navn« til: »navnet på den, der har født barnet, og navnet på barnet«.

I lov om Det Centrale Personregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 1297 af 3. september 2020, som ændret ved lov nr. 1834 af 8. december 2020, foretages følgende ændring:
1. I bilag 1, nr. 7, indsættes to steder efter »far«: »eller medmor«.

Ikrafttræden m.v.
§ 8

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 2022, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Social- og ældreministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af lovens §§ 1, 3, 5 og 6.
Stk. 3. § 1, nr. 1-15, 17-23, 26 og 27, og § 3 finder ikke anvendelse for børn, som er født før det tidspunkt, socialog ældreministeren fastsætter for ikrafttrædelse af §§ 1 og 3, jf. stk. 2. For disse børn finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 4. § 1, nr. 16, finder ikke anvendelse, hvis behandlingen med assisteret reproduktion eller inseminationen er foretaget før det tidspunkt, social- og ældreministeren fastsætter for ikrafttrædelse af § 1, jf. stk. 2.
Stk. 5. § 1, nr. 24, finder ikke anvendelse for moderskab, faderskab og medmoderskab, der er fastslået før det tidspunkt, social- og ældreministeren fastsætter for ikrafttrædelse af § 1, jf. stk. 2.

§ 9

Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Stk. 2. §§ 1-5 og 7 kan ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger. De ændringer, der følger af §§ 1 og 2, kan sættes i kraft for Grønland på forskellige tidspunkter.

Folketinget, den 10. februar 2022
Henrik Dam Kristensen

/ Erling Bonnesen

* * *
Folketingets journal vedr. lovforslag L 65 som vedtaget.
Lovforslag L 65 som vedtaget i pdf-format hos Folketinget, Folketingstidende. Tillæg C.