LGBT_Danmark.jpg
Den 28. november 2012 har Sundheds- og Forebyggelsesudvalget som bilag 73 – Alm. del 2012-13 – registreret modtagelsen af en skrivelse fra LGBT Danmark om brugeroplevet kvalitet i behandlingen af transkønnede.
Skrivelsen gengives i sin helhed herunder.
Til Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
København, 27/11-2012
Brugeroplevet kvalitet i behandlingen af transkønnede
Kære Sundheds- og Forebyggelsesudvalg,
LGBT Danmark bemærker at Sundhedsstyrelsen 23. november 2012 har publiceret en præcisering af reglerne omkring kønskorrigerende behandling (1). Præciseringen strider imod den udmelding styrelsen fremsatte overfor de transkønnede tidligere på ugen om ikke at afbryde igangværende hormonbehandling, samt at det i fremtiden fortsat ville være muligt at initiere hormonbehandling i praksissektoren (2). Landsforeningen finder det problematisk at Sundhedsstyrelsen, til trods for at de har lovet at inddrage os i arbejdet vedrørende transkønnedes fremtidige behandling, har valgt endnu en gang at reducere transkønnedes behandlingsmuligheder uden at konsultere os om konsekvenserne heraf.
Vi henviser venligst til vedlagte pressemeddelelser Transkønnedes helbred trues af Sundhedsstyrelsen og Tvinges til kønsskifte.
Landsforeningen bemærker i øvrigt, at Sundhedsstyrelsens argument for at samle behandlingen af transkønnede ét sted i landet er et ønske om at højne kvaliteten af behandlingen. Blandt andet i Sundhedsstyrelsens vejledning til udarbejdelse af Mini-MTV [A] vægtlægges en undersøgelse af hvordan ændringer i sundhedsvæsenet påvirker brugerne. Landsforeningen ønsker derfor oplyst hvor mange brugere af det offentlige såvel som det private behandlingssystem, der er konsulteret, eller som på anden måde har indgået i vurderingen af den brugeroplevede kvallitet, og hvilke kvallitetsmål, der er anvendt i vurderingen.
I forlængelse heraf videregiver vi venligst et lille udpluk af de reaktioner Sundhedsstyrelsens seneste udmeldinger har fremkaldt:
Jeg er født pige og lever nu som mand. Født 1976. Jeg gik pÃ¥ Sexologisk klinik i 2002-2003 og talte med en Svend-Ã…ge Rasmussen. Han hverken forstod eller prøvede pÃ¥ at sætte sig ind i min oplevelse af at ville skifte køn. Jeg ville have bortopereret brysterne som det første – dvs. før jeg ville have testosteron. Min begrundelse var, at jeg ville være dreng før jeg blev en mand (med bryster). Svend-Ã…ge sagde at det kan man ikke hos Sexologisk klinik. Han pÃ¥stod at man pÃ¥ Sexologisk klinik SKAL have testosteron FØR man kan fÃ¥ brystoperation. Da jeg siden fortalte Rikke Kildevæld Simonsen, at Svend-Ã…ge sagde dette, sagde Rikke at sÃ¥dan er politiken slet ikke pÃ¥ Sexologisk klinik. Man kan sagtens fÃ¥ opereret brysterne af først?!
Dette vidner om de gentagne tilfælde af fejlinformation og dårlig tjek på sagerne på Sexologisk klinik.
Svend-Åge Rasmussen synes ikke, på trods af at jeg gentagne gange sagde at jeg følte mig som dreng, og ville af med brysterne, at jeg skulle skifte køn. Jeg græd mange gange af frustration også. Jeg fik afslag på min anmodning om at skifte køn. Afslaget kom ikke til den lovede tid, men jeg måtte selv tage kontakt gentagne gange før jeg fik mit svar på hvorvidt jeg var klassificeret som transkønnet eller ej. Jeg havde forventet dette afslag, da jeg havde hørt mange historier ude i det transkønnede miljø om at Sexologisk klinik ikke hjælper een til kønsskifte, men snarere vil fraråde een det.
Samme dag jeg fik afslaget, tog jeg ind på Sexologisk klinik for at tale med overlægen Ellids Kristensen og for at bede bede om et udsagn om at jeg havde gået hos dem. Dette skriftlige udsagn var nødvendigt for den kirurg jeg havde forberedt møde hos i Malmö, Sverige. Han ville ikke operere mine bryster af med mindre jeg havde en udtalelse fra Sexologisk klinik på at jeg var transkønnet. Det kunne de naturligvis ikke give mig, men Ellids Kristensen modsatte sig også at hjælpe mig med blot at skrive at jeg havde aversion mod mine bryster og at jeg ønskede dem væk. Dette på trods af at det stod i min journal hvor meget jeg hadede de bryster.
Jeg var meget vred og insisterede på at hun skrev en lap papir som blot konstaterede at jeg havde gået hos dem i en årrække. Jeg ville ikke gå hjem før jeg fik dette papir. Hun skrev det tilsidst og jeg tog hjem og faxede det til kirurgen i Malmö. Han godtog det og jeg fik en tid 14 dage efter til brystoperation.
Siden jeg fik de bryster væk, har jeg kunnet gå oprejst, have t-shirts på om sommeren i stedet for store sweaters, give kram til min familie, føle mig hjemme i min egen krop, få sol på overkroppen om sommeren, gå i hvide trøjer og t-shirts osv. osv.
Rigshospitalets Sexologiske klinik hjalp mig ikke, jeg hjalp mig selv. Og jeg betalte 18.000 svenske kroner for det.
Året efter påbegyndte jeg en uddannelse som jeg, modsat 3 andre, færdiggjorde, for nu kunne jeg se en fremtid for mig selv. Jeg købte midt i uddannelsen også testosteron privat på det sorte marked og jeg startede igen på Sexologisk Klinik med det mål at få dem til at overtage testosteron-behandlingen og kontrollere mine testosteron-tal, for jeg havde ingen kontrol med hvor meget jeg fyldte ind i min krop. Dette viser min desperation for at blive MAND -til enhver pris. Dette er noget mange transkønnede kender til. Man bliver til sidst villig til at risikere sit liv. Den to andre grunde til, at jeg startede igen på Sexologisk Klinik, selvom jeg havde forsvoret at jeg aldrig ville sætte mine ben på dette helt igennem uprofessionelle og koldblodige sted med manglende sympati og forståelse, var, at jeg ville kastreres og dermed opnå mandligt CPR-nummer og nyt navn.
Det gik ikke hurtigere anden gang. Selvom min krop var fysisk forandret i mandlig retning med skæg, muskler og mørk stemme (og ingen bryster) insisterede alle behandlere på klinikken at ignorere at jeg følte mig som mand, og kaldte mig og omtalte mig i journaler son hun og kvinde. Fordi jeg efter første afslag af Svend-Åge Rasmussen blev afsluttet på Sexologisk klinik sagde min nye psykolog Rikke Kildevæld Simonsen at jeg skulle starte intro-forløbet igen. Det er på minimum 1 år.
Jeg var ved at eksplodere af overraskelse og frustration. Der var intet at stille op -selvom jeg sagde til dem, KIG PÃ… MIG – ligner jeg een som har fortrudt? Jeg ER mand nu. De kunne se i min journal at jeg havde været der før. Men ingen argumenter bed pÃ¥ dem. Jeg skulle starte forfra med observationsforløbet pÃ¥ minimum 1 Ã¥r.
Da året var gået gik der et halvt år til før de godkendte mig som transkønnet og til kastration. Datoen blev sat, men blev af årsager jeg ikke fik at vide udsat med først 3 måneder og så med et halvt år.
De er virkelig ligeglade med eens tid og eens velbefindende på Sexologisk klinik. De ænser ikke at man som transkønnet bare VENTER på at komme igang og blive færdig og måske håber på lidt forståelse. Det er meget bizzart at de, som skal hjælpe een udstråler så meget had mod een og manglende forståelse. De ser på en som var man syg i hovedet. Det er virkelig ubehageligt og helt ude af trit til hvordan man bliver set på i sit civile liv i skolen, på arbejdspladsen, blandt venner, fremmede og familie, hvor man bliver anset som og behandlet som en ligeværdig, intelligent og sympatisk person.
Så blev jeg kastreret og jeg nåede lige præcis at få nyt navn før jeg blev færdig med min uddannelse. Det var de i øvrigt også ligeglade med om jeg nåede eller ej. De gjorde heller ikke noget for at fremskynde processen eller for at vise sympati eller forståelse for, at jeg gerne ville have mit nye navn og CPR-nr. på mine eksamens-beviser, så jeg i fremtiden kunne slippe for at forklare fremtidige arbejdsgivere om min transkønnethed. Jeg ville jo bare lægge alt bag mig og kunne starte mit nye liv med nyt navn, CPR nr og eksamensbevis. Ikke fordi jeg skammer mig eller er ked over at være transkønnet.
Tværtimod. Men jeg ved at samfundet ikke billiger det og jeg bliver i en alder af 27 fordi jeg valgte at skifte køn, stemplet som psykisk syg. Sexologisk klinik var de første til at vise mig fordommene mod transkønnede i det danske samfund.
Desværre er det dem, som skal hjælpe os transkønnede.
Heldigvis har jeg mødt det danske samfund -som transkønnet– og de er mere forstÃ¥ende end Sexologisk Klinik var.”
Jeg føler mig mere fri, jeg behøver ikke gÃ¥ “langs væggen” mere og gemme mig pÃ¥ samme mÃ¥de, efter de er begyndt at virke bare lidt, med mørkere stemme og mere hÃ¥r omkring pÃ¥ kroppen og i ansigtet. Sætter folk ikke sÃ¥ meget spørgsmÃ¥lstegn ved min køn. Jeg bliver ikke tiltalt som pige hos fremmede mennesker, som førhen kunne ødelægge flere dage, jeg har aldrig haft det bedre. Føler efter jeg har fÃ¥et at vide at jeg ikke kan fÃ¥ flere hormoner, medmindre SK vil give mig dem, at jeg har mistet en stor del af mig selv. Jeg føler allerede at jeg er pÃ¥ vej ned i et stort sort hul. Jeg er blevet afvist fra SK en gang før, og er bange for at fÃ¥ et afslag igen, da jeg ikke er sikker pÃ¥ at jeg kan fungere psykisk, og fÃ¥r et stort tilbageslag i hvordan jeg havde det før jeg begyndte pÃ¥ hormoner.
Efter jeg startede pÃ¥ hormoner, er jeg blevet en helt anden, med mod pÃ¥ livet, glad, ikke psykisk nede hele tiden mere. Men efter jeg hørte og oplevede det her, har jeg virkelig følt mig trampet pÃ¥. Føler mig ingenting værd mere, pga. de river mig personlighed fra hinanden.”
og SK skønner og ikke en dyt i forhold til hvad standards of care siger, eller hvad behov folk nu har om det er hormoner, kønsskifte eller noget helt tredie. Min holdning er at de skal udskrive de hormoner nÃ¥r folk vil have dem, for bare det at behovet er der, er bevis nok i sig selv for om man er transkønnet. Nu drukner det hele i om man er operationskandidat eller ej…”
Det vil jeg ogsÃ¥ gerne kunne føle, det vil jeg ogsÃ¥ gerne kunne opleve.”
Personligt gÃ¥r vores overvejelser pÃ¥ om det er bedre de har kendskab til os nu end vi tramper der op nÃ¥r hun er 11 eks. Men alle har jo deres personlige overvejelser i det her og lige umiddelbart virker det som flere skridt tilbage pÃ¥ mange punktet”
Med venlig hilsen
Vibe Grevsen
talsperson for transpolitik
- [Retur] Behandling af transseksuelle. Sundhedsstyrelsen, 23. november 2012.
URL: [28. maj 2019. Siden findes ikke mere. Tina Thranesen] - [Retur] Karen M. Larsen. Kommentar til læserbrevet Vi svigter de transkønnede. Information, 17. november 2012.
URL: https://www.information.dk/debat/2012/11/svigter-transkoennede
* * *
Skrivelsen af 27. november 2012 fra LGBT Danmark til Sundheds- og Forebyggelsesudvalget i pdf-format.
Folketingets journal vedrørende skrivelsen.
Skrivelsen i pdf-format hos Folketinget.
Pressemeddelelse af 10. november 2010, der var vedhæftet skrivelsen, i pdf-format hos Folketinget.
Pressemeddelelse af 24. november 2010, der var vedhæftet skrivelsen, i pdf-format hos Folketinget.
Note af Tina Thranesen.
- [Retur] Mini-MTV.
Mini-MTV er et fleksibelt værktøj, der kan anvendes af sygehus- og afdelingsledelser, når det overvejes at indføre en medicinsk teknologi.